Virksomheder har brug for flere lærlinge, end erhvervsuddannelserne kan levere

Erhvervsskolernes hovedproblem er ikke længere mangel på praktikpladser – det er mangel på elever. Det billede tegnes af en ny rundspørge fra Dansk Arbejdsgiverforening og bekræftes af organisationen Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier.

Virksomheder går ofte forgæves, når de leder efter lærlinge på erhvervsskolerne. Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sophia Juliane Lydolph

De fleste har formentligt hørt, at unge forgæves leder efter praktikpladser.

Men et andet problem fremgår blandt andet af en rundspørge, som Dansk Arbejdsgiverforening, DA, står bag: Erhvervsskoler er nødt til at afvise virksomheder, der leder efter lærlinge som smede, murere og kokke. Skolerne mangler simpelthen elever.

DA har spurgt 53 erhvervsskoler, og størstedelen bekræfter problemet. Det gælder for eksempel 17 af de 22 adspurgte skoler, der uddanner inden for teknologi-, byggeri- og transportområdet. 20 af 25 skoler, der uddanner inden for fødevare-, jordbrug- og oplevelsesområdet. Og 16 af de 29 skoler, der uddanner inden for kontor-, handel- og forretningsområdet.

ZBC er Danmark største erhvervsskole, og ca. 6.500 elever har dagligt deres gang på skolens 17 adresser i otte byer på Sjælland. Man kan på ZBC tage 40 forskellige uddannelser, og der mangler i øjeblikket elever på halvdelen af dem.

»Manglen på elever stiger hurtigt,« siger uddannelsesdirektør Glenny Hansen og forklarer, at den er massiv på uddannelserne, der sigter mod for eksempel fødevareområdet og industrien.

En del af forklaringen er, at store årgange afløses af små årgange. En anden del er, at mange unge ikke ønsker at tage erhvervsuddannelserne. Da Glenny Hansen selv blev student for 26 år siden, tog ca. 45 pct. af en ungdomsårgang en gymnasieuddannelse. I dag er det ca. 73 pct. Og med den aktuelle højkonjunktur er der rift om de færre elever.

Uddannelsesdirektøren forklarer, at der fortsat er mangel på praktikpladser til visse uddannelser, for eksempel inden for detail og kontor.

Glenny Hansen, uddannelsesdirektør på ZBC

»Så længe vi italesætter, at vi mangler elevpladser, får vi kun færre til at søge uddannelserne.«


»Men jeg gør alt, hvad jeg kan, for at forklare, at problemet er det modsatte. Så længe vi italesætter, at vi mangler elevpladser, får vi kun færre til at søge uddannelserne. Og i virkeligheden er manglen på elever et større problem,« siger Glenny Hansen.

Gift for unge og forældre

3.000 elever har hver dag deres gang på Roskilde Tekniske Skole, og direktør Jesper Østrup siger, at der ikke er én at sende ud som for eksempel tømrer, anlægsgartner eller VVSer.

»I midten af 2000erne havde vi også stor efterspørgsel på lærlinge, men ikke nær så stor som i dag. Forskellen er, at dengang hev man meget arbejdskraft op fra Polen, Tyskland og de baltiske lande. Men nu er der også højkonjunktur og høje lønninger i de lande, og i stedet siger virksomhederne: Så må vi sgu have nogle flere lærlinge,« siger Jesper Østrup, som mener, at skolerne ikke har forklaret uddannelsernes muligheder godt nok.

»Men det skyldes også, at der har været talt meget om, hvor forfærdelig praktiksituationen er. Det er gift for unge og forældre, som er usikre på, om man kan få praktikplads. Forestil dig, du vil i gymnasiet, men er usikker på, om der er en plads til dig i 2.g,« siger Jesper Østrup.

Jesper Østrup, direktør på Roskilde Tekniske Skole

»Det er gift for unge og forældre, som er usikre på, om man kan få praktikplads. Forestil dig, du vil i gymnasiet, men er usikker på, om der er en plads til dig i 2.g.«


Hos Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier beretter direktør Lars Kunov, at der på nogle skoler i visse områder mangler praktikpladser til visse uddannelser. Men hovedproblemet er i dag manglen på elever.

»Virksomhederne har gjort meget for at skaffe flere praktikpladser, og en forudsætning for at vi kan få flere til at søge er, at virksomhederne står klar og ligefrem annoncerer med, at de har brug lærlinge. For den modsatte historie har bidt sig fast,« siger Lars Kunov.

Godt for forretningen

DAs direktør, Jacob Holbraad, bemærker, at regeringen har sat sig som mål, at mindst 25 pct. af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse i 2020, og at der indtil videre kun har været en stigning fra ca. 18,5 til ca. 19,5 pct.

»Det er vel et udtryk for, at vi i mange år talte om, at viden er vigtigt, og at produktion er mindre vigtigt. Vi er nu i gang med et langt sejt træk for at få flere til at vælge erhvervsuddannelserne. Vi har brug for dem,« siger Jacob Holbraad.

Måske ønsker de unge bare ikke være smed eller murer. Er I ikke nødt til at respektere det?

»Jo, det er heller ikke sådan, at vi forsøger at tvinge folk til at tage den ene eller anden uddannelse. Men vi har alle – politikere, arbejdsgivere, lønmodtagerorganisationer og andre – et ansvar for at fortælle de muligheder, der er ved at tage erhvervsuddannelse,« siger han og peger blandt andet på løn, jobsikkerhed og mulighed for at videreuddanne sig.

Og det valg er ifølge DA-direktøren også godt for virksomhederne:

»Ja, det taler ind i den store dagsorden om virksomheder, der ikke kan få den kvalificerede arbejdskraft, de har behov for. I nogle tilfælde vil de producere mindre. I nogle tilfælde vil de flytte produktion til udlandet. Og så bider det sig selv i halen, fordi det giver færre praktikpladser.«