Det er en speciel morgen, og det ved Smilla fra 0.C. godt. Hun er på vej i skole for sidste gang i lang tid.

»Vi sender hende i skole i dag, og så skal vi forbi vores arbejde for få styr på IT-løsninger, så vi kan arbejde hjemmefra,« siger Smillas mor, Nynne Spuurwest.

»Ligesom alle andre kigger vi lige nu på sommerhus, for ellers skal vi sidde to voksne og to børn i en fjerdesals lejlighed i 14 dage,« fortæller hun.

»Vi havde egentlig andre planer. Hvor er det, vi skulle have været henne,« spørger hun Smilla.

»Thailand,« siger Smilla.

»Og det kommer vi jo ikke,« siger Nynne Spuurwest, som i øvrigt mener, at det er helt rigtigt, effektivt at lukke Danmark ned.

»Det er mere danskernes opførsel, der bekymrer mig. Det vil ikke undre mig, hvis vores lokale Fakta lukker inden for de næste par dage, sådan som folk hamstrer.«

Har I talt med Smilla om, hvad der sker?

»Ja, og de har også talt om det i skolen. Det er en meget speciel situation. Min mands aktier styrtdykker i værdi, og det er bare sådan, at det er. I virkeligheden er det ikke det, der kommer til at påvirke os mest,« siger Nynne Spuurwest.

»Vi har også talt om, vi på en måde er lidt heldige, at vi kommer til at opleve det her. Er det ikke rigtigt,« siger hun og smiler til sin datter.

»Jo,« siger Smilla.

Forældre, ingen adgang

Uden for Skolen ved Søerne står konstitueret skoleleder Helle Spanggaard og tager imod børnene.

»Vi siger pænt godmorgen og sørger for, at der er ro på børnene, og siger til forældrene, at de skal aflevere børnene her,« forklarer hun.

Forældrene og alle uvedkommende må ikke komme ind på skolen.

»Det er simpelthen for at mindske, at der bliver bragt smitte ind på skolen. Hvis forældrene går med ind, kan der stå 30 forældre samtidig med, at der er 30 børn i et klasselokale på 42 kvadratmeter,« forklarer Helle Spanggaard.

Så tæt bliver det ikke. Klokken otte er meget få børn mødt op.

»Vi ved faktisk ikke rigtigt endnu, hvad der skal ske videre frem. Alle vores medarbejdere er her, men der er ikke mødt ret mange børn op, og vi venter på besked fra kommunens forvaltning om, hvad vi skal gøre i den kommende tid med nødberedskab, og hvad der ellers skal ske,« siger hun.

»Vi skal  jo holde åbent i et vist omfang for forældre, der ikke kan få passet deres børn,« siger den konstituerede skoleleder og går ind i sin halvtomme skole.

Udenfor bliver Ane Christoffersen stående. Hun har afleveret sin søn Daniel i 5.C., men han kommer hurtigt ud igen.

»Der er tre i skole,« siger han og smiler.

»Hvad vil du? Vil du blive, eller vil du med hjem,« spørger Ane Christoffersen sin søn.

»Hjem,« siger han.

Ane Christoffersen er pædagog på en anden skole på Frederiksberg og skal i første omgang på arbejde senere, men hendes nabo er gået på pension og har meldt sig som pasningsmulighed.

»Vi har selvfølgelig snakket om coronavirus, og de har også snakket rigtigt meget om det i skolen. Vi har talt om, at det ikke er farligt for børn, men at det kan være farligt for andre,« forklarer Ane Christoffersen.

Daniel erklærer, at han vil bruge resten af dagen på sin telefon.

»Nok mest på YouTube,« siger han.

Er det noget, man kan lære noget af?

»Ej, det tror jeg ikke,« siger han og griner.