Velfærdsturisterne fra øst – hvor blev de af?

Der er et spøgelse i den danske EU-debat, som har huseret i flere årtier:

Velfærdsturisten hedder dette truende og usympatiske gespenst, som har hjemsøgt Danmark siden 1990erne.

Velfærdsturisten bor et sted i Europa, fortrinsvis i øst og bruger det meste af sin tid på at kigge sig omkring i Europa og finde de lande, der har de mest generøse offentlige kasser, som er lige til at stikke sugerøret i.

Og ofte får spøgelset kig på de danske kasser.

Men velfærdsturisten er et spøgelse og eksisterer ikke – i hvert fald kun i yderst begrænset omfang og målt i forhold til de gevinster Danmark har af arbejdskraftens fri bevægelighed.

Det misbrug, der måtte være, er i den store sammenhæng uden betydning målt i kroner og ører.

Det fremgår af en ny rapport fra den EU-positive tænketank Europa.

»Hvordan påvirker EU velfærden i Danmark« hedder rapporten, som gennemgår en række af de velfærdsordninger – fra børnecheck til dagpenge og SU – som jævnligt beskyldes for at være truet af de såkaldte velfærdsturister.

»Vi taler ofte om dem, der kommer udefra for at arbejde i Danmark som et problem, men det er de ikke. De bidrager til den danske model og er en kæmpe overskudsforretning,« siger direktør i tænketanken Bjarke Møller.

Han tilføjer:

»Den danske velfærdsmodel er meget robust, vi er gode til at tilpasse os og skære de kanter af, hvor der måske kan være nogle udfordringer.«

Sidste år offentliggjorde professor Dorte Sindbjerg Martinsen sammen med to andre professorer fra Københavns Universitet resultaterne af et forskningsprojekt, der viste lignende resultater.

De konkluderede, at ni ud af ti EU-borgere, der modtager centrale sociale ydelser i Danmark, har været bosat her i mindst to år og langt størstedelen i mere end fem år.

Derfor er det misvisende at tale om »velfærdsturisme« som en trussel mod den danske velfærdsstat, mener Dorte Sindbjerg Martinsen

»Overordnet set må man konstatere, at det er en myte, Der lægges betragteligt mere i velfærdskassen fra EU-borgere i Danmark, end de trækker i sociale ydelser,« siger Dorte Sindbjerg Martinsen.

Hun tilføjer dog, at SU stikker en smule ud, efter at EU-borgere med en dom fra EU i dag kan modtage uddannelsesydelse som vandrende arbejdstagere, hvis de arbejder 10-12 timer om ugen.

Her har regeringen dog både strammet op på arbejdstagerbegrebet og reduceret i antallet af engelsksprogede uddannelser.

»Men som del af det samlede SU-budget er det fortsat en relativt lille del, der går til andre EU-borgere,« siger Dorte Sindbjerg Martinsen.

Hun peger på, at der er en særlig grundlæggende fremstilling af velfærdsstaten i den politiske debat, hvor dem der kommer til Danmarkfremstilles som om de ikke har noget reelt ønske om at bidrage.

»Vi har en forståelse af velfærdsstaten som noget, der er særligt sårbart i forhold til mobilitet af arbejdstagere, fordi den er finansieret over skatten og har relativt generøse ydelser. Derfor fremstilles den som særligt attraktiv for tilkommende arbejdskraft. Men man kigger sjældent på, hvor meget EU-borgere bidrager med,« siger Dorte Sindbjerg Martinsen.

Rapporten fra Tænketanken Europa sammenligner udbetalingerne af danske velfærdsydelser til EU-borgere med, hvad Danmark økonomisk får ud af vandrende arbejdstagere.

Og her er der ingen tvivl om, at der er tale om en stor overskudsforretning. 45 milliarder kroner har andre EU-borgere ifølge tænketankens beregninger lagt i skatter og afgifter i Danmark. Alene sidste år 6,4 milliarder kroner mere end, hvad EU-borgere har fået udbetalt i offentlige ydelser.

»Jeg ved ikke, hvorfor vi er kommet i tvivl. Det kan der være mange dybe lag i. Vi bør finde ind til de indre styrker af det danske samfund og være stolte af det, i stedet for at være bange,« siger Bjarke Møller.

Dansk Folkepartis spidskandidat til EP-valget Peter Kofod mener, at man bør sammenligne med, hvordan den ville være, hvis ikke vi var med med i det indre marked.

»Før vi indtrådte i EF, havde vi også arbejdere fra andre lande. Forskellen er, at vi ikke længere selv kan definere spillereglerne,« siger Peter Kofod.

Han har ikke noget imod udenlandsk arbejdskraft på ordnede vilkår og mener, at Danmark også havde været attraktivt at komme til for at arbejde, hvis vi ikke vi var en del af EUs frie bevægelighed.

For Peter Kofod betyder det mindre, hvor mange der udnytter de danske velfærdsordninger.

Der handler om rimelighed. Og det er ikke rimeligt, at EU-borgere kan få danske dagpenge fra dag et eller en dansk børnecheck, som er meget mere værd i købekraft i deres hjemland.

»Velfærdsturisme er en meget stor udfordring. Det er et problem, at man så hurtigt kan få adgang til andre landes kasser. Vi har jo ikke haft en forestilling om, at vores børnecheck skal omfatte alle mulige andre,« siger Peter Kofod.

Det handler om rimelighed

Professor i europæisk velfærdspolitik på Roskilde Universitet Jon Kvist er enig i, at det også i høj grad handler om rimelighed.

»Objektivt set er velfærdsturismen en myte. Men dermed ikke være sagt, at der ikke er en enkelt eller to, der forsøger at snyde. Når det gælder SU, er der ingen tvivl om, at systemet bliver misbrugt i et vist omfang,« siger Jon Kvist og tilføjer:

»Men det er netop ikke kun et spørgsmål om objektive fakta, men i høj grad også om den fornemmelse og følelse, vi har omkring de her spørgsmål. Følelserne er vigtige at tage højde for, for de indgår i den politiske proces – også selv om beløbene i kroner og ører ikke er store.«

Til det siger Bjarke Møller:

»Det rimelige er, at dem, der arbejder og betaler skat i Danmark, også har adgang til de samme ydelser og er omfattet af de samme regler som danskerne. Man kan altid finde undtagelser, der er også danskere, der opfører sig, som vi ikke ønsker det. Men det er vigtigt at holde fast i proportionerne.«