Godmorgen.

Og velkommen til lørdagens nyhedsoverblik på denne kølige februarmorgen.

De seneste tal for smitte med coronavirus tegner stadig et billede af faldende smitte og ser sådan ud:

Bekræftede smittede i Danmark: 200.773 (438 nye smittede)
Antal indlagte: 405 (39 færre end dagen før)
Antal indlagte på intensiv: 82 (heraf 59 i respirator)
Antal døde i Danmark med påvist covid-19: 2.201 (17 flere end dagen før)
Antal smittede på verdensplan: 105.097.000
Antal døde på verdensplan: 2.289.979
Antal vaccinerede i Danmark: 194.732 (3,34 procent)

Positivprocent: 0,37

Man kan studere alle de danske tal her. Og de internationale tal her

Glohedt boligmarked

Vi begynder i Berlingske og på et glohedt boligmarked.

Dele af landet er nærmest støvsuget for til salg-skilte, ejendomsmæglerne melder om lange køer til fremvisninger, der er budkrige, og boliger bliver købt ubesete. Coronakrisen har stik mod forventningerne fået boligmarkedet til at koge og pustet priserne i vejret, skriver Berlingske.

Spørgsmålet er, om det er ved at koge over – om vi begynder at se konturerne af en prisboble.

Det giver Finanstilsynet, Nationalbanken og professor Jesper Rangvid deres bud på.

De er enige om, at det går faretruende stærkt på boligmarkedet. Og at særligt udviklingen i hovedstadsområdet giver anledning til panderynker.

Artiklen kan læses her

Brostrøm spillede sig selv af banen

Og så er Jyllands-Posten dykket ned i den uvildige udredning af nedlukningen af Danmark, som professor Jørgen Grønnegård Christensen har stået i spidsen for. Grønnegård siger til avisen på baggrund af de gentagne uenigheder mellem regeringen og Sundhedsstyrelsen, at styrelsen og dens direktør Søren Brostrøm svigtede politikerne, da pandemien ramte Danmark.

»Der kommer kurrer på tråden mellem styrelsen og det politiske system. Der svigter Sundhedsstyrelsen, og det fører til, at den i nogen grad spiller sig selv af banen,« siger Grønnegård til Jyllands-Posten.

Styrelsen stod fast på sin faglighed, men Søren Brostrøm svigtede, fordi hans rolle som ledende embedsmand også er at hjælpe politikerne, påpeger Jørgen Grønnegård Christensen.

Artiklen i Jyllands-Posten kan læses her

​Spiseforstyrrelser har fået det værre

Berlingske kan også fortælle om, at unge med spiseforstyrrelser og selvskade har fået det værre under coronapandemien. Det viser en ny undersøgelse. Flere ungdomsrådgivninger advarer om stigninger i selvskade og selvmordstanker blandt sårbare unge i øjeblikket.

For 19-årige Amalie Jensen har nedlukningerne betydet, at hun igen er blevet syg af den spiseforstyrrelse, hun døjede med.

Undersøgelse fra LMS, Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, viser, at to ud af tre personer, som lider eller tidligere har lidt af spiseforstyrrelse eller selvskade, oplever, at lidelsen fylder mere i hverdagen sammenlignet med før coronapandemien. Hver tredje oplever, at den fylder »meget mere«.

Det er særligt de unge kvinder, der er ramt.

»Det står endnu værre til, end vi havde frygtet,« siger Laila Walther, der er direktør for LMS.

Artiklen kan læses her

Kriser gennemsyrer alt

Berlingske har også interviewet professor Mikkel Vedby Rasmussen, som er på trapperne med bogen »Krisesamfundet«.

For Mikkel Vedby Rasmussen er coronakrisen kulminationen på en krisetid, som længe har defineret vores måde at tænke, handle og styre et samfund. Vi dyrker krisen, opsøger den og skaber den nogle gange selv.

Der var finanskrisen, klimakrisen, flygtningekrisen, terrorkrisen, eurokrisen, krisen i forhold til Kina og Rusland og mange flere. Alt sammen før kulminationen kom: coronakrisen.

»Kriser og krisetænkning gennemsyrer vores samfund,« skriver han i bogen.

Kriserne ikke blot er blevet en styreform i det offentlige liv, men også i vores private. Vi udstiller vores kriser, fordi de definerer os, og vi går fra den ene til den næste, siger han.

Interviewet kan læses her

Efterlyser samme handlekraft på klimaet

Hele 701 danske forskere har sagt ja til at skrive under på et åbent brev til regeringen, som bringes i Politiken lørdag.

I brevet skriver forskerne, at regeringen og Folketinget har udvist handlekraft og mod til at reagere handlekraftigt i coronakrisen, selvom det har gjort ondt på borgere og virksomheder.

Det samme bør ske i forhold til klimakrisen, der på længere sigt kan koste langt flere mennesker livet, mener forskerne.

»På klimaområdet har vi meget omfattende forskning på tværs af fagområder, der samstemmende advarer om potentielt uoverskuelige konsekvenser af manglende handling, samt et globalt klimapanel, som løbende formidler pointerne til alle politiske niveauer,« skriver de i brevet og fortsætter:

»Ikke desto mindre må vi desværre kigge langt efter reel handlekraft. Det bør være slut nu, hvor vi ved, at den siddende regering er i stand til at handle øjeblikkeligt og følge et forsigtighedsprincip til dørs, når den ønsker det.«

Hele Politikens artikel kan læses her

Jyder er mere ægte?

Og så sætter Berlingskes Anne Sophia Hermansen spotlyset på denne uges store tema i dansk politik: Er jyder bedre end andre mennesker?

»At være jyde, er at være god. I al fald er det bedre end at være københavner. Sådan lyder en af hovedfortællingerne i dansk politik lige nu.

Når man er jyde, er man også mere ægte og troværdig, og begge dele er altafgørende i politik. Derfor hører vi igen og igen politikere fremhæve, at de er fra Jylland, som om der var tale om en form for geografisk adelstand eller udvalgt politisk race og måske endda ophøjet moralsk dyd.

Men der er desværre bare tale om vrøvl. Om kynisme og imagepleje,« skriver hun.

Læs hele kommentaren her