Usædvanligt mange akutopkald handler om luftvejsinfektioner

Under corona er manges immunitet over for luftvejsinfektioner blevet svækket. Det giver stor smittefare nu.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er ikke unormalt, at mange danskere bliver ramt af luftvejsinfektioner. Det er dog unormalt, at det sker så tidligt, som det er tilfældet i år.

Det fortæller Marie Baastrup, enhedschef i vagtcentralen i Region Hovedstadens Akutberedskab.

Her er der ikke mere travlt på telefonerne end normalt. Men til gengæld er der usædvanligt mange, der ringer ind og fortæller om luftvejssymptomer.

»Det er ikke noget, vi plejer at se i så høj grad på den her tid af året.«

»Så det ser ud til, at sæsonen er startet væsentligt tidligere for den her slags sygdomme,« siger Marie Baastrup.

Ifølge Danske Regioners formand, Stephanie Lose (V), oplever hospitalerne lige nu et stigende pres på akutafdelingerne, fordi flere og flere bliver syge med forskellige infektioner. Det dækker blandt andet over luftvejsinfektioner.

Årsagen til, at der er usædvanligt mange, der har problemer med luftvejene, er coronaepidemien.

Under den har mange været forskånet mod almindelige virus som eksempelvis luftvejsinfektioner, fordi hygiejnen har været i fokus.

Det har samtidig betydet, at immunforsvaret ikke er blevet opretholdt som normalt.

»Vi har under hele epidemien været rigtig gode til at passe på hinanden.«

»Nu er vi åbnet helt op igen, og så kan det være, at der er nogle, der ikke fortsætter de gode vaner fra under corona med stor fokus på hygiejnen.«

»Det kan være med til at bringe de almindelige sygdomme tilbage igen,« siger Marie Baastrup.

For luftvejsinfektioner er det sådan, at den immunitet, man opnår ved at være smittet med dem, kun gælder kortvarigt.

Derfor er der behov for at blive syg for at opretholde immunitet. Det forklarer Allan Randrup, professor i virologi ved Københavns Universitet.

»Den skal boostes ved gentagne infektioner hvert andet eller tredje år.«

»Det vil sige, at der er mange, der ikke har fået boostet deres immunitet, og de er nu sårbare over for de infektioner, som altid cirkulerer i samfundet,« siger Allan Randrup.

Hvor længe den nuværende situation, hvor folk rammes af at have et svækket immunforsvar over for eksempelvis luftvejsinfektioner, vil vare ved, afhænger af, hvordan coronaepidemien bliver håndteret fremadrettet.

Så længe der er stor fokus på hygiejnen, så vil situationen nemlig kunne trække ud, vurderer Allan Randrup.

»Men overordnet set vil jeg sige, at min forventning er, at vi ser en normalisering i løbet af de næste par år.«

»Det er selvfølgelig medmindre, at situationen ændrer sig fundamentalt, og vi begynder at isolere os igen,« siger han.

/ritzau/