Unges alkoholforbrug har konsekvenser: »Man har set, at drukkulturen kan blive knyttet til en magtkultur«

I mange år har unge danskere lagt sig i spidsen, når det handler om alkoholforbrug. De unges drukkultur er en stor del af det sociale liv, men kan også have nogle sociale konsekvenser, siger lektor.

top
Hvert år samles unge fra gymnasier over hele København i Dyrehaven ved Eremitageslottet til »puttefest«. Den store fest er arrangeret til, at de ældre årgange kan byde velkommen til de nye årgange. Fold sammen
Læs mere
Foto: Maria Albrechtsen Mortensen

Man har hørt om puttefester i Dyrehaven og de såkaldte »puttemiddage«, hvor nye elever i gymnasiet blandt andet bliver målt på, hvor meget de er i stand til at drikke.

I mange år har de danske unge lagt sig i toppen, når det handler om alkoholforbrug.

I kølvandet på efterårets mange historier om de seksualiserede og ekskluderende »puttemiddage«, der har været et udbredt fænomen på nordsjællandske gymnasier, fortæller 17-årige Anja Leighton i en ny bog, hvordan hun selv gik med på legen og »huggede tequila-shots og fadøl i sig på kommando, selv om hun var ved at brække sig.« Hun var en af de første piger, der stod frem med sine oplevelser omkring puttemiddagene på Rungsted Gymnasium.

Hun beskriver drukkulturen i gymnasiet, som noget af det vildeste, hun har været ude for.

Men selv om seneste målinger af unges alkoholforbrug viser, at danske unge drikker mindre end tidligere, er drukkulturen i gymnasiet alligevel med til at skabe nogle ekskluderende fællesskaber. Det forklarer lektor og forsker i unges alkoholkultur Jakob Johan Demant fra Sociologisk Institut på Københavns Universitet.

»Unges drukkultur i gymnasiet er i høj grad et udtryk for deres sociale liv. Den er både båret af deres sociale relationer og med til at forme sociale relationer som venskaber og forskellige sociale grupperinger. Men på den anden side er der en lang række negative konsekvenser med drukkulturen. Man har set, at drukkulturen kan blive knyttet til en magtkultur. Det er »puttemiddage« et godt eksempel på,« siger han.

Whistlebloweren fra Rungsted - En teenager gør oprør mod voldtægtskulturen. 17-årige Anja Leighton blev kendt som gymnasieeleven, der sagde fra overfor puttemiddage og en syg sexistisk kultur. Nu er hun på banen med en ny bog »Aldrig kun til Pynt - et søstermanifest«, der skyder med skarpt efter voldtægtskultur og opfordrer unge kvinder til at stå sammen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Anne Bæk.

Ikke alle kan være med

Det er nogle klare strukturer, der gør, at det for nogle elever kan være svært at holde sig tilbage, selv om man måske ved, at det kan være ydmygende at deltage i »puttemiddage«, men man kan føle sig nødsaget for at være en del af fællesskabet.

»Der er både nogle psykiske konsekvenser, for det kan være ubehageligt for nogle, men der er også nogle sociale konsekvenser, for der er nogle, der ikke kan få lov til at være med i de sociale relationer. Alkoholkulturen ekskluderer i høj grad også mange, hvis ikke man går med på præmisserne. Kulturen kan derfor skabe nogle ekskluderende fællesskaber,« siger Jakob Johan Demant.

Puttemiddagene fandt i høj grad sted på gymnasier i Nordsjælland, som lagde sig i tråd med en undersøgelse af danske gymnasieelevers alkoholvaner fra Sundhedsstyrelsen, der viste, at det er elever fra de bedste socioøkonomiske kår, der drikker hyppigst og mest.

Også Anja Leighton beretter om, at drukkulturen er en evig konkurrence om, hvem der kan drikke mest og stadig stå på benene. Hun beskriver det som en særlig kultur, der specielt gør sig gældende i Hellerup, Rungsted og andre steder i Norsjælland, men hun tilføjer, at det »helt sikkert gør sig gældende alle steder«.