Unge bliver banket, filmet og lever med frygt: »Det har en mere alvorlig karakter end happy slapping«

Ofrene har ikke i alle tilfælde kendt gerningsmændene på forhånd, og fremgangsmåden har ifølge kilderne været en større gruppe af børn og unge, der indbyrdes har aftalt at mødes med det formål at overfalde en person og filme det til sociale medier.

Nogle af videoerne kommer fra mediet Snapchat. Fold sammen
Læs mere

Knytnæveslag i hovedet. Et cirkelspark midt i ansigtet. Skrig og råb. Det hjælper ikke engang at sige »jeg er et pikfjæs«, som ellers er det, de vil have. En smartphone filmer det hele, og det bliver lagt på sociale medier til offentlig skue.

Videoerne, som B.T har set, har den seneste uge været i fokus i mediebilledet, og det har rystet mange – blandt andet flere politikere, der har set dem.

Hvem der står bag, vender vi tilbage til, for først tager vi et nærmere kig på de voldsomme klip. De har det tilfælles, at der er ét offer og flere gerningsmænd.

I den ene er det en pige, der bliver slået og sparket. ‘Stop!’ skriger hun og forsøger at sparke fra sig.

Foto: Instagram.

»Jeg sagde til dig, du ville fortryde det, dit røvhul,« lyder det fra en stemme bag den telefon, der filmer.

I en anden bliver offeret slået først i hovedet, og efterfølgende ryger der et knæ i maven på den unge pige, der skriger og ryger ned på jorden. Regnen af tæsk fortsætter, og det slutter med et grimt cirkelspark i hovedet. Også det bliver dokumenteret på video.

Siden blev det lagt på Instagram af en profil med mange følgere. En profil, der siden er blevet slettet, men inden da var der over 3.000, der fulgte med på den største, hvor de kunne se adskillige videoer med unge mennesker, der får tæsk.

I biografien blev der opfordret til at sende videoer af folk, der slås i Danmark, ligesom der under flere videoer står ‘slåskamp i Danmark’.

Kilde med indsigt i ungdomsmiljøet i Greve

»De unge tør ikke anmelde det. Deres forældre tør heller ikke at melde det«


Men hvem er det, der går rundt og banker på unge mennesker?

»Det er børn, der smadrer andre børn.«

Sådan lyder det fra et familiemedlem til en, der har oplevet at blive overfaldet pludseligt. Familiemedlemmet, der ønsker at være anonymt af hensyn til offerets og egen sikkerhed fortæller, at det mindreårige familiemedlem ikke kendte gruppen af unge gerningsmænd, der stod bag overfaldet, som endte på de sociale medier.

Men der var tale om børn, understreger familiemedlemmet, som ikke er den eneste, der fortæller netop det.

Foto: Instagram.

Det samme gør flere kilder med kendskab til miljøet, og de har også en forklaring på, hvorfor det er svært at få stoppet. Først er det dog væsentligt at pointere særligt én detalje, der går igen i de overfald, B.T har fået beskrevet fra flere.

Ofrene har ikke i alle tilfælde kendt gerningsmændene på forhånd, og fremgangsmåden har ifølge kilderne været en større gruppe af børn og unge, der indbyrdes har aftalt at mødes med det formål at overfalde en person og filme det til sociale medier. En person, de ikke kender, men som de har udpeget undervejs.

I videomaterialet, som B.T har set igennem, blev flere byer i Danmark nævnt. En by, der er blevet nævnt flere steder, er Greve.

Blandt andet var ordene »Greves største luder« skrevet under en af videoerne. Og Peter Rymann, der er centerchef i Børn og Familie-afdelingen i Greve Kommune fortæller, at de godt kender til nogle sager.

Stillbillede fra en video fra en af de profiler, der delte overfaldsvideoer, inden den mandag blev lukket ned af Instagram. Fold sammen
Læs mere

»Vi er bekendt med det og ved godt, der eksisterer noget. Det er ikke på den måde et nyt fænomen. Det har en mere alvorlig karakter end happy slapping. Der foregår meget på de sociale medier, men jeg kender ikke til omfanget af det,« fortæller han og fortsætter:

»Det er langt ude, og det er meget groft. Det er forfærdeligt i særdeleshed for ofrene og dem, det går ud over. Det er forfærdeligt, at det kan lykkes nogle gerningsmænd at profilere på det her. Nu er Instagram-profilerne slettet, men videoerne kan blive foreviget alligevel,« siger Peter Rymann.

For det er nemlig ikke kun på den populære billed-app, at videoerne florerer. Der er andre metoder, der kan bruges til at dele videoerne.

En kilde med indsigt i ungdomsmiljøet i Greve fortæller, at der findes flere grupper på Snapchat, hvor der bliver delt videoer med overfald på drenge. De samme grupper bliver brugt til at dele nøgenbilleder af piger.

Foto: Instagram.

»Hvis en gruppe bliver lukket, åbner de unge bare en ny. Lige nu findes der 2-3 grupper,« siger kilden, der ønsker at være anonym.

Det er især unge fra Askerød og Gersagerparken, der står bag videoerne med overfald.

En drengegruppe bestående af unge og børn helt ned til 11-12 år har gennem længere tid udført en række umotiverede overfald på stationer.

»Der er mange, der ikke tager togene, fordi de er bange for at blive overfaldet. De går efter unge, som virker svagere. Der skal ikke noget til, så får de smask. De kan hverken svare rigtigt eller forkert,« siger kilden.

Men hvorfor er det så svært at få stoppet?

»De unge tør ikke anmelde det. Deres forældre tør heller ikke at melde det,« siger kilden.

Peter Rymann kan ikke fortælle, præcist hvilken baggrund ofrene har, men fortæller, at det er yngre målgrupper. I kommunen har de pligt til at melde det, hvis der er kriminelle forhold, og de har dygtige folk, der arbejder med og er i kontakt med nogle af de unge, der kan finde på at gøre det.

Når det hele bliver filmet og delt, kunne man tro det var nemme sager at løse, men det er det ikke nødvendigvis. Det skyldes, at gerningsmændene alligevel er snu.

»Det er rigtig svært. I de tilfælde hvor det handler om noget helt konkret, er det jo muligt i samarbejdet mellem kommunen og politiet i det omfang, gerningsmændene kan identificeres. Og det er svært at identificere dem, når fremgangsmåden er at filme ofrene og ikke sig selv. Det gør det sværere at komme det til livs, og jeg tror også personligt, at nogle af dem, der bliver udsat for det, ikke altid har et ønske om at udtale sig om det,« siger Peter Rymann.

B.T har talt med Midt- og Vestsjællands Politi, der fortæller, at de lige nu har to anmeldelser, hvor teenagere i 12-14-årsalderen oplyser, at de er blevet overfaldet i Greve-Hundige-området.

I begge sager er der mistanke om, at volden er blevet filmet og lagt på sociale medier.

»Vi undersøger nu omstændighederne omkring de to episoder, herunder, om det er uenigheder, der fører til vold, som bliver filmet, eller om der er tale om tilfældige, der bliver overfaldet med det formål at filme en video og poste den på sociale medier,« siger kommunikationsmedarbejder Martin Bjerregaard.

Politiet kommer desuden med en opfordring:

»Sagerne bliver behandlet som vold, så politiet kan kun opfordre både børn og deres forældre til at anmelde overfald eller vold til politiet, så de ansvarlige for det kan blive draget til ansvar.«

Også Vestegnens Politi har haft flere sager, hvor de senest torsdag kunne fortælle, at de havde fundet frem til de tre, der havde overfaldet en 15-årig og filmet det til sociale medier.

Her var der tale om drenge på mellem 13 og 14 år. Tidligere på måneden kunne det lokale politi også identificere to drenge på 12 og 13 år, der blev mistænkt for noget lignende i Skovlunde.

B.T har sendt en forespørgsel til alle politikredse i Danmark for at høre, hvor udbredt fænomenet er.

Fra flere lyder det, at det ikke har været muligt at undersøge, præcist hvor mange sager de har om netop det. Det skyldes, at vold, der bliver filmet – til for eksempel Instagram ​– ikke har en særskilt kategori.

B.T har ad flere omgange været i kontakt med Facebook, der ejer Instagram for at spørge til, hvordan disse videoer har kunnet få lov til at ligge på deres platform – nogle af dem siden februar.

»Jeg er både forarget og bedrøvet. Og jeg kan ikke forstå, at nogle personer kan finde på at gøre sådan noget. Jeg har selv børn i den alder, så det gør mig rasende. At det ligger på vores platform, er ikke tilfredsstillende. Og det er noget, vi arbejder på at bekæmpe. Alene i 1. kvartal af i år har Instagram på verdensplan fjernet 1,5 mio. stykker indhold, som ikke var okay,« siger Martin Ruby, der er Facebooks Head of Public Policy i Benelux.