Der er opstået uenigheder i den ekspertgruppe, som blev nedsat af den grønlandske regering for at undersøge spiralsagen.

Gruppen har delt sig i to grundet uenigheden.

Det skriver det grønlandske departement for justitsområdet i en pressemeddelelse.

Ifølge pressemeddelelsen var der faglige uoverensstemmelser, ligesom at der var bekymring for den geopolitiske situation.

Eksperterne er blevet bedt om at undersøge de menneskeretlige aspekter af sagen.

Betegnelsen spiralsagen dækker over, at unge grønlandske kvinder og piger fik opsat en svangerskabsforebyggende spiral under en kampagne, som startede i 1960'erne.

Flere kvinder har siden fortalt i medierne, at de ikke havde givet samtykke.

Begge grupper af eksperter har afleveret en rapport til den grønlandske regering, Naalakkersuisut.

Men på grund af uenighederne er det blevet besluttet, at de to rapporter skal granskes af fagfæller, inden de kan offentliggøres.

Det sker for at undgå tvivl om rapporternes faglighed, lyder det.

Den ekstra granskning af de to rapporter betyder dog, at de tidligst offentliggøres til maj.

Ifølge det grønlandske medie KNR var rapporterne færdige i starten af februar.

Sermitsiaq skriver også, at det tidligere var forventningen, at rapporten ville blive offentliggjort, senest seks uger efter at den blev modtaget.

Naaja H. Nathanielsen, der er naalakkersuisoq, hvilket svarer til minister, for justitsområdet, udtaler i pressemeddelelsen fra den grønlandske regering, at hun har valgt at gå "løsningsorienteret" til uenighederne.

- Både ekspertgruppens rapport og den anden rapport vil begge blive offentliggjort, hvorefter læserne kan danne sig deres eget indtryk, lyder det.

En uvildig dansk udredning af spiralsagen vurderede sidste år, at mindst 4070 grønlandske kvinder og piger havde fået opsat spiral ved udgangen af 1970. På det tidspunkt havde Danmark ansvaret for sundhedsvæsenet i Grønland.

Både statsminister Mette Frederiksen (S) og den grønlandske regeringschef, Jens-Frederik Nielsen, gav sidste år en undskyldning i sagen.

Det skyldes, at der både har været sager, imens Danmark havde ansvaret for sundhedsvæsenet i Grønland, og efter at Grønland hjemtog området.

/ritzau/