Det er ikke specifikt statsminister Mette Frederiksens nytårstale for tre år siden, der har fået kommunerne til at bortadoptere flere børn ved tvang.

Det er en udvikling, der har været i gang siden 2015, siger forkvinde i Dansk Socialrådgiverforening Signe Færch.

»Det er ikke fordi, der er sket et stort skifte ude i kommunerne. Det er nogle tidligere ændringer helt tilbage i 2015, vi nu ser virkningen af.«

»Det er selvfølgelig nogle tal, vi skal følge godt med i. For det er det mest indgribende, man kan gøre over for et barn og en familie,« siger hun.

Ifølge Jyllands-Posten er der frem til 4. december i 2022 tvangsbortadopteret 32 børn.

Det er fem flere børn end året før og det hidtil højeste antal på et år.

Det er netop socialrådgivere, der sidder med sager om mulige bortadoptioner ude i kommunerne.

Bortadoption ved brug af tvang er ifølge socialrådgivernes forkvinde et redskab, der kun skal bruges i særlige situationer.

»Det kan bruges i sjældne situationer, hvor forældrene varigt er ude af stand til at tage sig af deres børn.«

»Det kan eksempelvis være, hvis forældrene har store mentale vanskeligheder og ikke kan aflæse barnets behov,« siger Signe Færch.

Niels Peter Rygaard er psykolog og rådgiver for kommunerne i arbejdet med anbragte og adopterede børn.

Han siger til Jyllands-Posten, at flere bortadoptioner ved brug af tvang forskningsmæssigt er en »meget dårlig idé«, fordi man afbryder kontakten med de biologiske forældre.

Socialrådgivernes forkvinde er enig i, at man skal strække sig langt, før tvangsadoption kommer på tale.

»Det er ikke et redskab, man kan bruge bredt, for langt de fleste forældre kan – enten på fuld tid eller på nedsat tid – komme til at spille en god rolle for deres barn, uanset at de har store vanskeligheder.«

Signe Færch peger på, at der er brug for grundig forskning på området, så man undersøger konsekvenserne af bortadoption hos børnene.

/ritzau/