Tvivl om dræbt ulvs genetiske renhed udsætter ankesag

Nye dna-undersøgelser skal ifølge forsvarsadvokat klarlægge, om dræbt dyr var en krydsning mellem hund og ulv.

Der kan gå en rum tid, før sagen om ulvedrabet i Vestjylland kommer for Vestre Landsret.

Sagen, der skulle have været behandlet i næste uge, er foreløbig udskudt på ubestemt tid.

Det skyldes, at forsvarsadvokaten for den 66-årige mand, der blev idømt 40 dages betinget fængsel i byretten, har forlangt nye undersøgelser af det dræbte dyrs genetiske ophav.

- Vi bad om, at de her undersøgelser om ulvens dna blev lavet, allerede inden sagen kom for byretten. Byretten afviste at udsætte sagen på det grundlag.

- Nu er der så enighed mellem mig og Statsadvokaten om, at de undersøgelser skal foretages.

- Det er der først blevet i slutningen af januar, starten af februar. Derfor er det nødvendigt at udskyde sagen, indtil resultaterne foreligger, siger advokat Jan Schneider.

Det er oplysninger i et notat fra Aarhus Universitet og Naturhistorisk Museum, der har givet forsvarsadvokaten nye argumenter.

Af notatet fremgår, at der er dna fra hunde i en stor del af de undersøgte ulvebestande i verden.

Andelen af hunde-dna kan være op til 25 procent. Det er ifølge notatet udtryk for en evolutionær udvikling over tusindvis af år og ikke noget, der ændrer ved ulvens fredningsstatus.

Alligevel rejser det ifølge Jan Schneider tvivl om, hvorvidt dyret, der blev skudt 16. april 2018, i virkeligheden var en såkaldt ulvehybrid - altså en krydsning mellem hund og ulv.

- Det er vi nødt til at få afklaret. Vi har en artsfredningsbekendtgørelse, der siger, at ulve ikke må skydes, men at hybrider skal skydes.

- For at landsretten får mulighed for at fortolke, hvad man forstår ved en ulv og en hybrid, så skal vi have det her undersøgt, siger han.

Landsretten skal ifølge Jan Schneider forholde sig til, hvornår andelen af hunde-dna er så højt, at man kan betegne dyret som en hybrid.

- Loven definerer det ikke på nogen måde. Derfor bliver det op til domstolen at afgøre blandingsforholdet, før det tipper over, siger Jan Schneider.

Hvis dommerne fastsætter en procentsats for, hvornår der er tale om en ulv eller en hybrid, vil landsretten formentlig komme til at skrive retshistorie.

Jan Schneider er ikke bekendt med, at andre landes retsinstanser har taget stilling til spørgsmålet.

Det er uvist, hvornår dna-undersøgelserne kan være færdige. Der er ifølge Jan Schneider heller ikke taget stilling til, hvem der skal foretage dem.

Statsadvokaten har ikke kommentarer til sagen, oplyser Rigsadvokatens pressetalsmand.

/ritzau/