En ny tv-dokumentar afslører ifølge eksperter omsorgssvigt på plejehjemmet Nørremarken i Køge.

Det skriver tv2.dk forud for, at dokumentarudsendelsen vises torsdag.

En tv-medarbejder har en periode været ansat på plejehjemmet og foretaget optagelser med skjult kamera.

Ifølge omtalen af programmet er der en række eksempler på, at beboere ikke får hjælp til helt basale behov som at få skiftet ble, få medicin og mad.

Der er også eksempler på beboere, som ligger mange timer i sengen uden at blive vendt eller hjulpet op.

En ansat på plejehjemmet står frem i dokumentaren og fortæller, at hun fire gange er gået til fire forskellige ledere på Nørremarken for at gøre opmærksom på problemerne.

Men det har ifølge plejehjemsmedarbejderen, Anne Andreasen, ikke ført til forbedringer.

Bjarne Andersen, som er konstitueret velfærdsdirektør i Køge Kommune, har ansvaret for Nørremarken.

Han siger ifølge tv2.dk, at det er »ærgerligt«, at der i de klip, han har set, er »noget«, som »måske« ikke er, som det skal være.

»Derfor beklager vi selvfølgelig det,« siger Bjarne Andersen til tv-stationen.

Det er ikke første gang, at skjulte optagelser fra et plejehjem skaber røre.

Det skete også i 2020, da en TV 2-dokumentar gik tæt på forholdene på plejehjemmet Kongsgården i Aarhus.

Udsendelsen bragte billeder af den 90-årige Else Marie Larsen hængende i sin lift. Her jamrede hun i smerte, mens plejepersonale opfordrede hende til at lave afføring.

Det førte til en ophedet politisk debat, som endte med en velfærdsaftale til ældreområdet til 1,9 milliarder kroner.

/ritzau/

Få borgerlige råd fra Tom Jensen

I nyhedsbrevet »Borgerlingske« giver ansv. chefredaktør Tom Jensen hver uge sit bud på, hvad borgerlige danskere med fordel kan interessere sig for lige nu.

Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske sender mig nyhedsbreve. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Berlingske Medias nyhedsbreve kan indeholde invitationer til arrangementer, tilbud på abonnementer og annoncer fra tredjeparter. Dine oplysninger kan blive delt med tredjepart. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter, og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke.