Tusindvis af kroner: Så stort er løngabet mellem kønnene for ledere

Der er en lønforskel på mandlige og kvindelige ledere på mere end 13 procent. Noget kan forklares, men cirka halvdelen er sværere at finde en årsag til. Det viser ny lønstatistik, ifølge fagforeningen Lederne. En del af svaret kan være øremærket barsel, mener Lederne.

ARKIVFOTO. Kvindelige ledere i den private erhervsliv tjener i gennemsnit 13,3 procent mindre end mandlige ledere. Det viser ny lønstatistik fra Lederne. Billedet stammer fra en demonstration på Rådhuspladsen i 2008. Jens Nørgaard Larsen

Næsten 8.300 kroner om måneden eller cirka 13 procent af den samlede løn.

Det er lønforskellen på mænd og kvinder, der er ansat som ledere i det private erhvervsliv. Mens mandlige ledere i gennemsnit får lidt mere end 62.100 kroner i løn om måneden, er beløbet knap 53.800 for kvinderne. Det fremgår af en ny lønstatistik fra interesseorganisationen og a-kassen Lederne, der har undersøgt lønnen for knap 11.000 medlemmer. Løngabet er stort set identisk med sidste års tal.

Cirka halvdelen af lønforskellen kan, ifølge Lederne, forklares ud fra faktorer som branche, uddannelse, ledelsesniveau og -anciennitet. Men den anden halvdel, en lønforskel på 6,7 procent i mændenes favør, er sværere at finde en naturlig forklaring på, skriver Lederne i en pressemeddelelse.

»Vi må desværre konstatere, at de kvindelige lederes løn stadig halter et godt stykke efter mændenes,« udtaler Nanna Simone Jensen, der er politisk konsulent i Lederne, i pressemeddelelsen.

Jobskifte, arbejdstid og barsel

Ifølge Lederne er dog særligt to faktorer svære at rense for, når de forsøger at finde ud af, hvorfor mandlige ledere i gennemsnit tjener mere end kvindelige.

Dels har mænd i gennemsnit haft flere forskellige lederjobs end kvinder, og da jobskift typisk medfører en lønforhøjelse, kan det have en betydning. Derudover angiver mændene på tværs af alle lederniveauer, at deres gennemsnitlige arbejdstid er højere, end den arbejdstid kvinderne angiver.

Men også barsel spiller en central rolle, vurderer Nanna Simone Jensen fra Lederne. Hun mener, at man er nødt til at kigge på netop det område, hvis man skal komme lønforskellen til livs.

»Kvinder tager cirka 10 gange så meget barselsorlov som mænd. Den lange barsel gør ikke bare, at kvinderne er væk fra arbejdspladsen i en meget længere periode end mændene, men forskningen viser også, at kvinderne ændrer adfærd efter barselsorloven. For eksempel går de oftere ned i tid eller skifter branche og tager flere børns sygedage end mændene,« udtaler den politiske konsulent i pressemeddelelsen.

DI: Vi går glip af for mange talenter

Hun glæder sig derfor over, at Dansk Industri (DI), der repræsentere 11.000 virksomheder, i et interview med Berlingske slår til lyd for, at fædre skal have øremærket barsel.

»Vi går simpelthen glip af alt for mange talenter, som udviklingen er i dag. Det er der ikke nogen nemme løsninger på, men øremærket barsel er et greb, jeg ser positivt på, fordi jeg kan se, at det virker,« siger DI’s direktør, Lars Sandahl Sørensen, til Berlingske.

Han har ikke lagt sig fast på, hvilken model for den øremærkede barsel, som DI helst ser, ligesom han ikke nævner et konkret antal uger. Men som følge af et EU-direktiv bliver der fra 2022 øremærket to måneders barsel til alle fædre. Lars Sandahl Sørensen kalder det »et skridt i den rigtige retning«, men ser gerne, at man i Danmark går endnu længere:

»Jeg ser gerne, at en større del af barslen bliver øremærket til mændene, for jeg kan se, at det virker, og jeg tror, at det har flere positive, afledte effekter,« siger han til Berlingske.