Tusinder dumper digital teoriprøve: »I bund og grund burde jeg have mine elever ad to omgange«

65.000 har prøvet en digital teoriprøve, men kun 3,5 procent kunne bestå. Det er udtryk for, at bilister glemmer over tid – og at en teoriprøve er en svær disciplin, mener eksperter. Link til prøven er nederst i artiklen.

Kørekort
For at bestå den rigtige teoriprøve, hvilet er påkrævet for at få kørekort, skal man svare rigtigt på mindst 20 ud af 25 spørgsmål. Ifølge tal fra Rigspolitiet dumper cirka tre ud af ti den rigtige prøve – i Codans online testudgave dumper 96,5 procent. Fold sammen
Læs mere
Foto: Anne Bæk

Mere end 65.000 danskere har siden februar prøvet kræfter med en online testudgave af en teoriprøve, der er udarbejdet for Codan. Da forsikringsselskabet i midten af august gjorde resultaterne op, var tendensen klar:

Blot 3,5 procent af dem, der har taget den digitale teoriprøve, bestod. De resterende 96,5 procent havde fejl i mere end fem af de 25 spørgsmål. Statistikken viser også, at det er bornholmerne, der klarer sig bedst, efterfulgt af sjællænderne, jyderne og til sidst fynboerne.

Til sammenligning viser tal, som Rigspolitiet har trukket for Berlingske, at over 70 procent af de 130.000 personer, der tog en rigtig teoriprøve i løbet af 2018, bestod.

Ifølge Bent Grue, der er kørelærer og formand for Dansk Kørelærer-Union (DKU), fungerer teoriprøven udmærket, selv om han er uenig i formuleringen af enkelte af spørgsmålene. Da han på Berlingskes foranledning selv tog testen, fik han 20 rigtige og bestod dermed lige akkurat. Han er ikke voldsomt overrasket over, at så mange har dumpet prøven, fortæller han. Samtidig påpeger han, at mange faktorer kan have spillet ind.

»Det er ikke nogen nem prøve, men ting som folks alder, om de har kørekort, om de har taget prøven seriøst, om de har taget den alene, og om de har koncentreret sig, kan have en betydning. Omvendt har jeg lige koncentreret mig, og jeg fik fem fejl,« siger Bent Grue.

Modarbejdet af tiden

Det er Lars Borg, der i samarbejde med køreskolen Køreklar har udviklet den digitale teoriprøve for Codan. Han har også været med til at udvikle de rigtige teoriprøver, han har været chef for de sagkyndige i København og omegn, og så har han fire årtiers erfaring som politimand og køreprøvesagkyndig.

Han mener selv, at den digitale prøve ligger ganske tæt op ad det, vordende bilister kan blive spurgt om til en rigtig teoriprøve, i forhold til såvel billeder som spørgsmål. Alligevel er heller ikke han overrasket over den høje dumpeprocent.

»Jeg vidste, og det ved alle, der er inde i det her stof, at hvis man ikke har fået undervisning af en kørelærer, så er man ilde stedt. Det sagde jeg også til Codan inden. Ude i virkeligheden dumper cirka hver tredje, men jeg vidste godt, at det ville være mange flere her – hvilket resultaterne også har vist. Desværre,« siger Lars Borg.

Han mener, at set over en bred kam kører de danske bilister generelt pænt, og at deres forståelse for færdselsloven er blevet bedre gennem de seneste årtier. Men samtidig modarbejder tiden dem, der allerede har et kørekort.

»Der er ikke nogen tvivl om, at jo længere tid der går, desto mindre kan man huske fra teoriundervisningen.«

Chaufførfejl dræber

I slutningen af 2014 udfærdigede Havarikommissionen for Vejtrafikulykker en rapport, der skulle besvare et simpelt spørgsmål: Hvorfor sker trafikulykker?

Her kunne man blandt andet læse, at dårlig orientering og for høj hastighed er de hyppigste forklaringer på, at trafikulykkerne sker. Uopmærksomhed, fejlvurderinger, forkerte reaktioner og spirituspåvirkning kan også forklare en del af trafikulykkerne på de danske veje, skriver Havarikommissionen.

Fejl på veje og omgivelser medvirker omvendt cirka til hver tredje af de undersøgte ulykker, og fejl på køretøjerne har en betydning i cirka hver femte ulykke, skriver kommissionen i sin sammenfatning.

Burde have eleverne ad to omgange

Som kørelærer har Bent Grue både haft unge førstegangsbilister og mere erfarne bilister, der skal generhverve deres kørekort. Fra sidstnævnte gruppe hører han altid, at det særligt er teoriprøven, de frygter – for det er en svær disciplin, der kræver, at man eksempelvis ved, hvornår man skal være »særligt opmærksom« på noget, og at man har styr på, hvad det vil sige at »fortsætte med uændret eller næsten uændret fart«. Mange er i tvivl om, hvorvidt det er ensbetydende med at bremse en smule, forklarer Grue.

»Der er forskel på teori og praksis. Man skal lære deres spørgeteknik og de særlige udtryk, der er i sådan en prøve, at kende. Når de unge elever tager en teoriprøve med hjem, og deres forældre lige skal prøve den, dumper de også altid med mange fejl, selv om de har kørt bil i 30 år uden ulykker,« fortæller Bent Grue.

Han forklarer, at billedet er det samme, når de erfarne bilister skal til en kontrollerende køreprøve. Ofte har de tillagt sig nogle vaner, den sagkyndige ikke er glad for: Mange glemmer eksempelvis at have to hænder på rattet eller at orientere sig over skulderen, inden de skal dreje. Men også farten kan drille. Mange ved simpelthen ikke, hvor stærkt de må køre, fortæller formanden for DKU.

Han opsummerer forskellen på at tage kørekort og så at køre bil ude i virkeligheden på følgende måde:

»I bund og grund burde jeg have mine elever ad to omgange: Én gang, hvor de lærte, hvordan de skal behage den sagkyndige til køreprøven, og én gang til, så de kunne lære at køre som alle de andre bilister ude på vejene.«

Du kan selv prøve kræfter med den digitale teoriprøve lige her.