Trygs private tænketank for fremtidens velfærd får opbakning fra professor i sund aldring

Der findes ikke en simpel løsning på den såkaldte ældrebyrde, mener professor i sund aldring Karsten Vrangbæk. Problemet er så stort og komplekst, at det vil gribe ind i alle menneskers liv, og derfor er det helt rigtigt af Tryg at lancere Tænketanken for Fremtidens Velfærdsløsninger, mener professoren.

Levealderen i Danmark stiger, og det er godt. Men samfundsøkonomisk er det skidt, for længerelevende ældre har brug for pleje og sundhedsydelser. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ældrebyrden er tilbage med fornyet styrke. Faktisk har den aldrig rigtigt været væk, men den seneste forskning har revet mellem ni og 30 milliarder ud af Danmarks årlige budget. De ældre bliver nemlig mod forventning ikke sundere, efterhånden som levealderen stiger. Ikke målt i økonomi i hvert fald, og blandt andet derfor står det danske samfund over for en kolossal udfordring, som vil have konsekvenser for hvert lille hjørne af velfærdsstaten. For hver eneste borger i Danmark.

Det mener professor ved Institut for Sund Aldring ved Københavns Universitet Karsten Vrangbæk.

»Det er det, man kalder et wicked problem«, siger han, og forklarer så, at et andet »wicked problem« er klimakrisen.

Altså, et stort, komplekst problem, som vil gribe ind i alle menneskers liv og levestandard. Et problem, hvor konsekvenserne er enorme, hvor datagrundlaget for løsninger er svagt, hvor ingen løsninger kommer med nogen form for garantier, og hvor det er svært for politikere at give vælgergrupper noget og samtidig et problem, som pinedød skal håndteres, selvom det er svært at pege på gode løsninger.

Den nuværende situation er ikke bæredygtig. En svindende gruppe danskere i den arbejdsdygtige alder skal finansiere en stigende gruppe ældre, som har vist sig at være dyrere end forventet i sundheds- og plejeomkostninger, end hidtil antaget. Det er ikke nok, at stort set alle danskere har fået hævet pensionsalderen. Der skal meget mere til.

»Vi skal se på medicinpriser, patienter med multidiagnoser, bivirkninger ved blanding af medicin, forebyggelse, effekterne af eventuel egenbetaling, private leverandører, skattegrundlaget og en mere glidende overgang mellem arbejdslivet og pensionstilværelsen. Derfor er det helt rigtigt at inddrage både de store pensionskasser og fagforeninger sammen med sundhedsvæsenets mange aktører,« siger Karsten Vrangbæk.

Derfor mener han også, at forsikringsselskabet Tryg har fat i noget helt rigtigt. Tryg har lanceret en privat tænketank for fremtidens velfærd, der skal finde løsninger på den såkaldte ældrebyrde. Ambitionerne er store, men problemet er også enormt stort, og ifølge koncernchef i Tryg Johan Kirstein Brammer skal tænketanken finde frem til »den danske model 2.0«.

»Det er helt rigtigt tænkt. Vi skal have alle samfundets aktører involveret, hvis vi skal løse det her problem. Stigningen i antallet af ældre, der skal finansieres af et faldende antal arbejdsdygtige dansker, er et enormt stort og komplekst problem, som kommer til at belaste alle dele af det danske samfund,« siger han om Tænketanken for Fremtidens Velfærd.

Tørst efter sundhedsydelser

Et wicked problem er også et problem, hvor gode nyheder samtidig også er dårlige nyheder. Levealderen i Danmark stiger, og det er godt. Men samfundsøkonomisk er det skidt, for længerelevende ældre har brug for pleje og sundhedsydelser. I mere end ti år har den danske ældrepolitik dog kunnet læne sig op ad begrebet »sund aldring«. Forestillingen om, at ældre, i takt med at de lever længere og længere, også har en sundere og mere funktionsdygtig alderdom. Sund aldring skulle spare den danske velfærdsstat for alt mellem 9 milliarder kroner og 30 milliarder kroner hvert år, afhængig af, hvilken analyse man griber fat i, men nu har Vivie – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – fundet ud af, at den sunde aldring ikke findes. Tværtimod.

»Der er ikke noget som helst, der tyder på, at vi har nogen form for billig aldring. Tværtimod,« sagde Jakob Kjellberg, der er professor i sundhedsøkonomi ved VIVE, tirsdag til Berlingske.

I stedet viser det sig, at ældre trækker meget mere på sundhedsvæsenet, end nogen havde forventet.

»Det er en større tørst efter sundhedsydelser helt generelt,« forklarede Jakob Kjellberg tirsdag.

Og det er markant. Mens de økonomiske vismænd i 2019 vurderede, at sund aldring ville føre til besparelser på 30 milliarder kroner hvert år, vurderer Forsikning & Pension lidt mere konservativt i en ny analyse, at forskellen på, om sund aldring findes eller ikke findes, er plus/minus ni milliarder kroner hvert år. Forsikring & Pension har regnet lidt videre og vurderer, at det vil svare til, at kommuneskatten hæves med 1,4 procent overalt i Danmark.

Sund aldring er alt andet end ligegyldigt for en bæredygtig ældrepolitik.

Sunde og usunde ældre

»Det er rigtigt, at den sunde aldring målt samfundsøkonomisk ikke rigtig er der,« siger Karsten Vrangbæk, men sund aldring er ikke bare noget, der enten er der eller ikke er der.

Selvom sund aldring som samfundsøkonomisk besparelse er udeblevet, så bliver nogle ældre sundere, og det kan man arbejde med.

»Vi har længe vidst, at der er en ulighed forbundet med sund aldring. Der er en større gruppe borgere, som måske ikke har levet det sundeste liv, og som når de bliver ældre har flere diagnoser og dermed bliver dyrere for samfundet,« siger professoren.

»Det nye, Jakob Kjellberg så har fundet ud af, er, at også blandt den sunde gruppe ældre bliver der trukket på sundhedssystemet, og det giver problemer,« siger Karsten Vrangbæk.

Når han melder sig til tjeneste i Tænketanken for Fremtidens Velfærdsløsninger, er det for at bidrage med nogle af de nuancer, hans forskning i sund aldring viser.

»Den sociale ulighed i sund aldring fortæller os noget om, hvad vi kan gøre. Når det handler om de 'usunde' ældre, skal der især sættes ind med forebyggelse,« siger han.

Forebyggelse tager tid, men der er til gengæld store besparelser at hente. Dog er der ikke de store indtægter, da der typisk vil være tale om mennesker i lavindkomstjob, så gevinsten ved at sikre dem flere år på arbejdsmarkedet er ikke lige så stor som for den sunde gruppe ældre.

»Når det kommer til den sundere gruppe ældre, så skal vi nok til at se på sådan noget som selvovervågning. Vi skal have folk til at forstå, at de selv skal gøre en større indsats sundhedsmæssigt, og at det måske ikke er nødvendigt hele tiden at blive tjekket hos lægen, eksempelvis,« siger Karsten Vrangbæk.

»Og samtidig skal vi se på, hvordan vi kan sikre en mere flydende overgang mellem arbejdsliv og pension, for mange af de sunde ældre med høje indkomster har også store pensionsopsparinger. Vi kan så se, at de gerne vil blive længere på arbejdsmarkedet, måske bare ikke i helt samme gear som tidligere, så vi skal se på arbejdsmarkedets indretning, så det både bliver attraktivt for ældre at blive på arbejdsmarkedet og økonomisk rentabelt for arbejdsgiverne at beholde dem,« siger professoren.

Center for Sund Aldring på Københavns Universitet er blevet inviteret til et møde i Tænketanken for Fremtidens Velfærdsløsninger.