Troede du, at coronavirussen var ved at drive over – desværre ikke. Håb og bekymring i ny analyse

Slut i marts. Nej. Slut efter påske. Nej. Coronavirussen er en plage, der kan skylle som en stor bølge gennem foråret og sommeren, lyder det i en risikovurdering fra Sundhedsstyrelsen.

Vi kan forvente os et forår og meget vel også en sommer, hvor coronavirussen fortsat vil være en plage. På fotoet ses Strøget i København, hvor der ikke længere er ret meget liv. Linda Kastrup

Vi skal indstille os på et forår, som i meget høj grad kommer til at være præget af coronavirus.

Skolerne vil fortsat være lukkede, og vi skal gøre flere mere eller mindre vellykkede forsøg på hjemmeskoling. Der vil også være forbud mod forsamlinger af mennesker i det forår, der snart kommer. Kulturlivet vil blive ved med at være sort skærm og tæppefald.