Trods Abu Bashar og religiøse råd: »Når vi diskuterer shariadomstole, løser vi ikke kvindernes problem«

Det er en udbredt misforståelse, at imamer har stor magt, og stirrer man blindt på shariaråd, løser man ikke problemerne med social kontrol. Det siger to forfattere til ny bog om begrebet sharia. I det hele taget er der så stor uvidenhed om shariabegrebet, at det kan ødelægge indsatsen mod social kontrol.

»Politikere, der vil være handlekraftige og slå ned på en imam glemmer, at imamerne ikke kan hjælpe,« siger Niels Valdemar Vinding (t.v.), der sammen med sin forskerkollega Jesper Petersen er klar med ny bog om shariabegrebet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Det er ikke de religiøse råd og heller ikke imamstanden som sådan, der er problemet for muslimske kvinder.

Der er brodne kar blandt imamerne i Danmark, og vi kender dem efterhånden, men grundlæggende bør man starte et helt andet sted for at komme de omdiskuterede skilsmissekontrakter til livs.

Det siger de to islamforskere Jesper Petersen og Niels Valdemar Vinding i forbindelse med deres nye fagbog »Sharia og Samfund«, der udkommer 5. oktober.

»Rådene eksisterer, fordi der er et behov, og så længe der er et behov, vil der eksistere islamiske skilsmisseråd. Behovet medfører, at selv om man får bugt med ét, så vil et nyt bare opstå på grund af behovet. Så når vi angriber rådene og diskuterer shariadomstole og parallelsamfund, løser vi ikke kvindernes problem,« siger ph.d. Jesper Petersen, der blandt andet forsker i islamiske skilsmisser ved Lunds Universitet.

I den forbindelse er der blandt fagfolk og politikere brug for at blive luget ud i en udbredt dobbelt misforståelse: At imamerne er årsagen til problemet og derfor kan løse det, siger postdoc Niels Valdemar Vinding fra Københavns Universitet.

Helt fra vielsen mellem to muslimer er imamen i højere grad en person, der fejrer ægteskabet end en magtfigur, der styrer begivenhederne.

»Vielsen er ikke juridisk på baggrund af imamens religiøse handlinger, og imamerne har heller ikke magt til at juridisk at arrangere en skilsmisse eller en separation. Det er en helt afgørende pointe i fortolkningen af imamernes rolle: Politikere, der vil være handlekraftige og slå ned på en imam glemmer, at imamerne ikke kan hjælpe,« siger Niels Valdemar Vinding.

Sharia som misforstået begreb

Han mener, at der blandt politikere, meningsdannere og fagfolk, der arbejder med muslimske kvinder, er brug for mere viden for at hjælpe kvinderne.

»Det er enormt vigtigt, at socialrådgivere og frontmedarbejdere er forsigtige med at forstå imamer som en myndighed, der kan sørge for en skilsmisse. Man må forstå de sociale, religiøse og kulturelle dynamikker, der er der i forvejen, og som imamerne navigerer efter. Hvis socialrådgiveren ikke forstår den dynamik og derfor går til imamen for hjælp, kan det gøre mere skade end gavn,« siger Niels Valdemar Vinding.

Den nye bog »Sharia og Samfund« er en fagbog og ikke et debatindlæg, understreger de to forfattere igen og igen.

Målet er at højne vidensniveauet hos de mennesker, der arbejder med problemstillinger omkring sharia.

Sharia er – bredt formuleret – et ord for leveregler for god opførsel blandt rettroende muslimer. Det kan både dække over noget så jordnært, som at man ikke må spise svinekød, eller at man skal bede de fem daglige bønner.

Det kan også mere flydende dække over mere abstrakte begreber som at efterstræbe det gode liv og at bekæmpe det onde. Mest omtalt er sharia formentlig, fordi det ofte betegnes som islamisk ret, og fordi der i nogle moskeer i Danmark eksisterer såkaldte shariaråd, hvor imamer og andre vejleder om alt fra bøn og faste til skilsmisse og arv.

Men sharia er ikke en lov, som man kan slå op i nede i moskeen, og imamerne kan ikke bruge elementer fra sharia til at dømme mennesker i moskeen.

»Imamerne kan ikke gøre den store forskel«

Det er en af de forestillinger, som det er vigtigst for de to forfattere at få luget ud i.

»Særligt blandt politikere er der er en meget stor uvidenhed om sharia, praktiseringen af den og hvilke problemstillinger, det kan afføde,« siger Niels Valdemar Vinding.

Men det smitter også af på de fagmedarbejdere, der skal løse shariarelaterede problemstillinger om eksempelvis ægteskaber, men også sager om børneopdragelse og andet.

»Indsatsen halter dels på grund af manglende kendskab til sharia og de sager, som sharia kan komme omkring, men også fordi der politisk er stor parathed til kun at straffe. Det kan ikke kun være pisk, der må også være en gulerod for miljøet. Hvis der ikke bliver ført ressourcer, medarbejdere, socialrådgivere, sikkerhedsrådgivere og uddannede sjælesørgere til området, fortsætter problemerne bare. Især for kvinderne,« siger Niels Valdemar Vinding.

Jesper Petersen er enig:

»Hvis vi kan klæde de mennesker og kvinderne, der står med problemet til daglig, bedre på, kan vi også løse kvindernes problemer. For hvis vi får behovet for rådene fjernet, så eksisterer problemet ikke længere,« siger Jesper Petersen.

Lise-Lotte Duch, der er leder af FAKTI, en organisation for flygtninge- og indvandrerkvinder, advarer ligesom Jesper Petersen og Niels Valdemar Vinding mod at rette blikket stift imod imamerne og kræve indgreb imod dem.

»Jeg synes bare, man skal straffe de mænd, der reelt undertrykker og behandler deres ægtefæller dårligt, for psykisk vold, og så synes jeg især, man skal straffe for at nægte skilsmisse. Man bør ikke kun gå efter imamerne, der i mange tilfælde ikke kan gøre den store forskel. Kvinderne er ikke styret af imamerne, men i højere grad af mændene og fætre, brødre og andre i hjemlandet. Det er ikke løsningen, hvis man bare straffer imamerne, for dybest set handler det ikke om religion. Det handler om magt, og når mændene får den magt, bruger de den,« siger Lise-Lotte Duch, der mener, at man i højere grad bør styrke udsatte kvinders rettigheder og hjælpe dem til selv at tage kampen imod undertrykkende mænd og familier.

»Politikerne løser ikke problemet med blot at straffe imamer. Vi skal straffe voldsudøveren, og vi skal styrke kvinderne til at tage den kamp selv.«