I Danmark har omkring tre ud af fire mænd en sæd, der ikke er optimal i forhold til at kunne få børn, viser forskning.

En »sædkrise« eller et »spermageddon« kaldes den nuværende tendens – hvordan løser vi den?

Videnskab.dk har undersøgt, hvilke løsningsforslag der er i spil hos forskerne.

Traditionelt har barnløshed været anskuet som et udpræget kvindeproblem. Og som det er nu, findes der kun godkendte lægemidler til at behandle kvinders fertilitet.

Men det er måske ved at ændre sig. Det vidner to igangværende forsøg på Rigshospitalet om.

Det ene går under navnet FITMI (First in Treating Male Infertility). Det handler om lægemidlet denosumab, et middel der hidtil er blevet anvendt mod knogleskørhed.Men nu er der også tegn på, at det kan forbedre fertiliteten hos mænd.

Denosumab virker ved at hæmme et signalstof, der går under forkortelsen RANKL. Hos patienter med knogleskørhed kan det sænke nedbrydningen af deres knogler.

Men lægemidlet kan måske også øge sædkvaliteten, viser de foreløbige forsøg.

Et pilotstudie har vist, at denosumab kan forbedre sædkvaliteten hos en særlig gruppe af infertile mænd. Og dét resultat forsøger man nu at genskabe i et randomiseret placebostudie med omkring 380 deltagere.

Det forklarer Rune Holt, læge og ph.d.-studerende ved afdeling for hormon- og stofskiftesygdomme, Herlev Hospital.

»Hvis du har en mand med en virkelig dårlig sædkvalitet, så er det ikke sikkert, at han med denosumab kommer til at kunne gøre en kvinde naturligt gravid. Men måske kan det hjælpe par kvinden til at slippe for reagensglasbehandling og i stedet undergå den mere skånsomme inseminationsbehandling.«

Samme håb gælder et andet forsøg på Rigshospitalet. ADAM, som det hedder. Det er også et placebokontrolleret studie af en hormonbehandling, i det her tilfælde med hormonet FSH, Follikel Stimulerende Hormon.

Omkring 300 infertile mænd skal deltage i forsøget.

FSH er kendt for at være afgørende for kvinders evne til at producere frugtbare æg. Men forskning har vist, at hormonet også er vigtigt for produktionen af sædceller.

I et kontrolleret forsøg har man for eksempel givet infertile mænd indsprøjtninger med FSH-hormon og øget deres sædkvalitet.

»Og det er det resultat, som vi gerne vil skabe i et større forsøg,« siger Niels Jørgensen, speciallæge ved Afdeling for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet og ansvarlig for ADAM-projektet.

Det næste forskningsfelt handler om helt at droppe de dårlige sædceller for i stedet at fremstille nogle helt nye: Stamcelleforskning.

På Odense Universitetshospital arbejder Jens Fedder for eksempel hen mod at kunne omdanne stamceller fra hud til velfungerende sædceller.

Han er klinisk professor i human reproduktion, og han spår forskningsfeltet en stor fremtid, fordi man allerede er nået langt med at kunne omdanne stamceller fra mus til levende sædceller af høj kvalitet.

Samtidig forsøger flere forskere at finde frem til, hvordan generne påvirker evnen til at få børn, og hvilke gener man skal være særligt opmærksom på. Hvis man forstår det, kan man bedre målrette fertilitetsbehandling til den enkelte, lyder rationalet.

Traditionelt går en analyse af sæd ud på at teste antal celler, volumen i en ejakulation samt det, man kalder for motilitet, antallet af aktive sædceller pr. milliliter.

Men som noget nyt er man også begyndt at teste for eventuelle skader eller fragmenteringer i sædens DNA – det, man med en forkortelse kalder for en DFI- eller SDF-test.

»Der er mænd, som klarer sig godt i den traditionelle test af deres sædkvalitet, men som viser sig at have DNA-fragmenteringer i deres sæd, som kan hæmme deres evne til at få børn. Og det er derfor, det giver god mening at begynde at lave flere DNA-test af sæd,« siger Peter Humaidan, som forsker i mænds fertilitet ved Aarhus Universitet.