Siden 1975 er mere end tre millioner børn i Danmark, Grønland og på Færøerne blevet screenet med den såkaldte hælprøve.
Det skriver Statens Serum Institut (SSI) i en pressemeddelelse.
Hælprøven er en blodprøve fra den nyfødtes hæl, der kan afsløre 25 alvorlige sygdomme.
Screeningen betyder, at man kan sætte tidligt ind med behandling, og dermed undgår 60-70 børn ifølge SSI hvert år permanente fysiske eller mentale skader.
99 procent af forældrene siger ifølge SSI ja til at få hælprøven foretaget.
Afdelingschef for Medfødte Sygdomme på SSI Mette Nyegaard kalder prøven for "en af de største succeshistorier i det danske sundhedsvæsen".
- Det er en fælles indsats, der kun kan lade sig gøre, fordi mange forskellige faggrupper arbejder sammen, herunder sundhedspersonale, screeningspersonale og myndigheder.
- Det er den brede indsats og opbakning fra de nybagte forældre, der gør screeningen så stærk, siger Mette Nyegaard i pressemeddelelsen.
Men mulighederne for at udvide screeningen er "enorme", påpeger hun.
I Storbritannien har myndighederne besluttet, at alle nyfødte i løbet af de næste ti år får tilbudt en fuld gensekventering.
Det vil sige en fuld kortlægning af arvemassen, som kan afsløre over 200 genetiske sygdomme.
Det kan også blive et tilbud herhjemme, lyder det fra afdelingschefen.
- Det er efter min klare vurdering kun et spørgsmål om tid, før den udvikling også kommer til Danmark.
- Og på Statens Serum Institut har vi allerede logistikken på plads, vi har erfaringen og kan skalere indsatsen, siger Mette Nyegaard.
Men de nye muligheder bør overvejes grundigt, pointerer hun.
- Vi skal bruge teknologien velovervejet og etisk forsvarligt, og det er en spændende og vigtig diskussion, vi som samfund må tage, så screeningsprogrammet for nyfødte kan fortsætte med at være den store succes, det er i dag, siger Mette Nyegaard.
Da hælprøven blev indført for 50 år siden, screenede man i første omgang for én sygdom. Det er siden blevet udvidet til de nuværende 25 sygdomme, hvoraf de 24 er genetisk betingede.
/ritzau/