Trafikstyrelsen forbyder al transport med vogntype fra Storebæltsulykken

Trafikstyrelsen forbyder nu al transport med de såkaldte lommevogne, som var impliceret i togulykken på Storebæltsbroen, hvor otte mistede livet.

Foto: Michael Bager/Ritzau Scanpix

Trafikstyrelsen forbyder nu al kørsel med de såkaldte lommevogne. Det oplyser Trafikstyrelsen tirsdag.

»Dette forbud gælder indtil de jernbanevirksomheder, der fragter gods på jernbanenettet har opfyldt en række betingelser,« skriver Trafikstyrelsen. Forbuddet falder, efter at vogntypen i sidste uge var involveret i en dødsulykke på Storebæltsforbindelsen, hvor en lastvognstrailer rev sig løs fra et godstog og hamrede ind i et modkørende passagertog på vej mod København. Otte blev dræbt, og yderligere 16 såret.

»Styrelsen har på baggrund af (...) test sammenholdt med ulykken den 2. januar 2019 på Storebælt vurderet, at det vil være uforsvarligt at fortsætte med transport af sættevogne læsset på »lommevogne«, da styrelsen vurderer, at dette vil medføre risiko for jernbanesikkerheden,« skriver styrelsen.

Konkret er der tale om, at al transport med lastvognstrailere - også kaldet sættevogne - på lommevogne forbydes på det danske jernbanenet. Vogntypen har ellers allerede været i fokus.

Ikke første advarsel

Allerede to døgn efter den fatale ulykke på Storebælt, opfordrede Trafikstyrelsen de danske godstogsoperatører til at udvide sikkerhedskontrollen med de såkaldte lommevogne, der var involverede i ulykken.

Lommevogne fungerer lidt ligesom en ramme på toghjul, som man sætter en lastvognstrailer ned i. Sættevognen er fastgjort ved, at en metaltap sænkes ned i et hul på togvognen, hvor der så er en låsemekanisme, der med et »klik« indikerer, at den er låst. Tappen kaldes en kongetap - eller »kingpin - og har været en central del af efterforskningen efter ulykken på Storebælt.

Det hænger sammen med, at den få tommer store metaltap er den eneste låsemekanismne, der holder traileren fast på godsvognen. Det er fortsat uafklaret, præcis hvad der er årsag til sammenstødet på skinnerne over Storbælt, og Havarikommissionen oplyste til Berlingske mandag i denne uge, at man endnu ikke ved, om lommevognens låsemekanisme er direkte eller medvirkende årsag til ulykken.

Hvordan virker vognen? Her kan du få et overblik. (Artiklen fortsætter under grafikken)

Kræver yderligere dokumentation

Tirsdag uddyber styrelsen, at det seneste forbud kommer på baggrund af en test, som Havarikommissionen gennemførte mandag. Her har styrelsen »observeret, at der kan være risiko for, at sættevognen (traileren, red.) ikke [kan] låses sikkert fast« på lommevognen.

Berlingske erfarer, at alle virksomheder der arbejder med denne type togvogne har modtaget et individuelt forbud, der betyder, at man ikke må benytte vognene, før man har sendt en redegørelse med dokumentation for sikkerhedsprocedurerne til Trafikstyrelsen. Denne redegørelse skal godkendes, før man må genoptage godstransport med vognene.

Det fremgår også af styrelsens dokumentation, at forbuddet gælder, indtil virksomhederne har fremsendt en beskrivelse af »kontrollen for korrekt montering og sikring«, dokumentation fra uvildige fageksperter og hvordan de skærpede kontroller er indarbejdet i »sikkerhedsledelsessystemet«.

Forbuddet gælder indtil de berørte virksomheder har indgivet en redegørelse, eller højest 14 dage fra dags dato, hvorefter Trafikstyrelsen skal vurdere, hvorvidt forbuddet skal opretholdes.

Tirsdag er det dog ikke kun kravene til sikkerhedskontrollen, der skærpes.

Kun 15 sekundmeter

Foruden et nyt krav om sikkerhedsredegørelser fra virksomheder og operatører, stiller Trafikstyrelsen også nye krav til kørselforholdene over Storebælt.

Det betyder, at fremadrettet sænkes grænsen for den tilladte middelvind ved godstogstransport over broen, hvor godstoge fra tirsdag skal sænke farten til 80 kilometer i timen ved en middelvind på 15 sekundmeter. Før var grænsen 21 m/s. Samtidig forbydes godstransport med vindfølsomme køretøjer ved 20 m/s, og der skal indføres et komplet forbud ved 25 sekundmeter.

Styrelsen begrunder tiltaget med, at »vindforholdene kan have været en medvirkende årsag til ulykken« tidligere på året.

Berlingske arbejder på at indhente kommentarer fra de relevante parter.