Trafikstyrelsen forbyder al transport med vogntype fra Storebæltsulykken

Mandag blev der udført en sikkerhedstest, der fik Trafikstyrelsen til at forbyde al transport med de såkaldte lommevogne – den type, der var impliceret i togulykken på Storebæltsbroen, hvor otte mistede livet.

Forbud
Trafikstyrelsen har indført et nationalt forbud mod den type af godsvogne, der var involveret i den fatale ulykke på Storebæltsbroen 2. januar i år. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Lastbiltraileren bliver læsset på lommevognen helt efter forskrifterne, og det bliver kontrolleret, at traileren – som også kaldes en sættevogn – er låst fast til lommevognen. Men låsemekanismen virker ikke.

»Den kunne løftes op stort set ubesværet, selv om den var læsset korrekt, og den var indikeret som om, at den var låst,« således beskriver undersøger i Havarikommissionen Bo Haaning den første sikkerhedstest, som man mandag udførte med den type godsvogne, som var involveret i ulykken på Storebæltsbroen 2. januar, der kostede otte mennesker livet, og hvor yderligere 16 blev kvæstet.

I alt skulle man teste tre togvogne af samme type som dem fra ulykken under helt »normale forhold«, men en af vognene var defekt, og ved den første vogn, man testede, fejlede låsemekanismen, selvom alt var udført efter bogen.

»For os er det en bekræftelse af de indikationer, vi havde. Nu er de indikationer, vi havde, blevet til vished,« fortæller Bo Haaning fra Havarikommissionen og tilføjer, at ved testen med den sidste af de tre togvogne virkede alt som det skulle.

Mere specifikt er en lommevogn lidt at forstå som en ramme på toghjul, som man så sænker en lastbiltrailer ned i. Traileren er udstyret med en metaltap, der sættes ned i et hul i togvognen, hvor den så skal låses fast, og det er den eneste måde, hvorpå lastbiltraileren er låst fast til lommevognen. Når den låsemekanisme fejler, som den gjorde i mandagens test, betyder det reelt, at traileren ikke er låst fast til lommevognen.

Kræver dokumentation for sikkerhed

De test, man udførte mandag, førte tirsdag til, at Trafikstyrelsen udstedte et landsdækkende forbud.

»Styrelsen har på baggrund af ovenstående test sammenholdt med ulykken den 2. januar 2019 på Storebælt vurderet, at det vil være uforsvarligt at fortsætte med transport af sættevogne læsset på »lommevogne«, da styrelsen vurderer, at dette vil medføre risiko for jernbanesikkerheden,« skriver Trafikstyrelsen.

Man ved endnu ikke, om låsemekanismen var direkte eller medvirkende årsag til ulykken, og hos Havarikommissionen understreger man også, at man endnu ikke har foretaget test med de vogne, der var involveret i selve ulykken på Storebælt. Men mandagens test var nok til, at Trafikstyrelsens skærpede reglerne for de godsvognsoperatører, der arbejder i Danmark.

»Dette forbud gælder, indtil de jernbanevirksomheder, der fragter gods på jernbanenettet, har opfyldt en række betingelser,« lyder meldingen.

Det fremgår af styrelsens dokumentation, at forbuddet gælder, indtil virksomhederne har fremsendt beskrivelser af »kontrollen for korrekt montering og sikring«, dokumentation fra uvildige fageksperter, og hvordan de skærpede kontroller er indarbejdet i »sikkerhedledelsessystemet« om højst 14 dage, hvorefter Trafikstyrelsen skal vurdere, hvorvidt forbuddet skal opretholdes.

Det er dog ikke kun kravene til sikkerhedskontrollen, der skærpes.

Foruden et nyt krav om sikkerhedsredegørelser fra virksomheder og operatører, stiller Trafikstyrelsen også nye krav til kørselforholdene over Storebælt.

Det betyder, at fremover sænkes grænsen for den tilladte middelvind ved godstogstransport over broen, hvor godstoge fra tirsdag skal sænke farten til 80 km/t. ved en middelvind på 15 sekundmeter (m/s). Før var grænsen 21 m/s. Samtidig forbydes godstransport med vindfølsomme køretøjer ved 20 m/s, og der skal indføres et komplet forbud ved 25 sekundmeter.

Styrelsen begrunder tiltaget med, at »vindforholdene kan have været en medvirkende årsag til ulykken«.

»Lav risiko for uønskede konsekvenser«

Hos operatøren af det involverede godstog i ulykken – DB Cargo – bekræfter man, at man er blandt de operatører, som har fået tilsendt et påbud om redegørelse og dokumentation fra Trafikstyrelsen. Kommunikationsdirektør Jan Wildau siger samtidig, at virksomheden efterlever alle regler og love i Europa, og »det gælder naturligvis også Trafikstyrelsens forbud«.

Allerede dagen efter ulykken på lavbroen indstillede virksomheden den ølkassetransport, som havde været en del af ulykken. I den forbindelse henviste kommunikationsdirektøren til, at »det er betydeligt vigtigere for DB Cargo at sikre, at sikkerheden er i orden«.

Samtidig fortsatte virksomheden dog med at anvende de lommevogne, der nu er ramt af forbud, på andre dele af det danske jernbanenet.

Når det vigtigste er, at sikkerheden er i orden, og I har et vogntog, der har været impliceret i en fatal ulykke – hvorfor så blive ved med at køre med de resterende vogne?

»Jernbanetransport er statistisk set en meget, meget sikker transportform. Vi har ikke haft nogen indikationer på, at lommevogne er mindre sikre end andre vogne. Derudover kan jeg sige: Sikkerhed er jo ikke en binær størrelse, men en tilstand, der er kendetegnet ved en lav risiko for uønskede konsekvenser. Det er definitionen af sikkerhed,« siger Jan Wildau.

Nu kommer myndighederne med et forbud. Burde I ikke selv have indstillet den kørsel?

»Vi burde meget proaktivt og professionelt indgå i analysen af, hvorfor en vogn – der ellers er anset som meget, meget sikker på en meget, meget sikker transportform – var involveret i en tragisk ulykke i sidste uge. Det er det, vi gør,« siger Jan Wildau.