Tomme pladser på akutmodtagelse – patienter med alvorlige sygdomme dukker ikke op

Antallet af patienter på neurologisk akutmodtagelse på Bispebjerg Hospital er faldet markant det sidste stykke tid, vurderer overlæge. Sundhedspersonale er bekymret for, om patienter med alvorlige sygdomme ikke dukker op i frygt for at overbelaste sundhedsvæsenet.

 

Når man i dag taler om sygdomme, falder snakken hurtigt på coronavirus. På bare få uger er virussen blevet omdrejningspunkt for næsten al samtale.

Men sideløbende med coronavirus begynder der sig at tegne et kedeligt billede i den danske sundhedssektor. Alt imens flere og flere coronasmittede patienter bliver indlagt på hospitalerne hver dag, ser hospitalerne et fald i øvrige patienter.

Ifølge Lise Korbo, ledende overlæge på Neurologisk Afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, har man på neurologisk akutmodtagelse på Bispebjerg Hospital set et fald i patienter på 20 pct. i forhold til de sidste par måneder. Desuden er der omtrent tre til fire færre indlæggelser om dagen.

Det kunne ellers lyde godt, men det er det ikke nødvendigvis, mener Lise Korbo.

»På vores neurologiske akutmodtagelse oplever vi et markant fald i antallet af indlagte patienter. Under normale omstændigheder kan det jo være et godt tegn, men det er måske ikke tilfældet nu,« siger hun.

Ifølge Lise Korbo svinger antallet af akutte patienter altid, men hun mener alligevel, at faldet er »meget markant«.

Bange for at belaste systemet

På Neurologisk Akutmodtagelse behandler og undersøger man sædvanligvis patienter med sygdomme i hjerne, rygmarv, nerver, hjernetumor eller blodpropper og andre alvorlige sygdomme.

Og hvis disse patienter afholder sig fra at tage på hospitalet kan det have alvorlige konsekvenser. Det bekymrer lægerne på afdelingen, fortæller Lise Korbo.

»Vi er bekymrede for, at der er patienter derude, som ikke dukker op, fordi de er bange for at overbelaste sundhedssystemet,« siger hun.

Ifølge Lise Korbo kan faldet af patienter på afdelingen skyldes, at der er en frygt for enten at blive smittet med coronavirus eller lægge et yderligere pres på sundhedssystemet. På afdelingen er man bekymret for, om det er tilfældet.

Det kan især være alvorligt for folk, der oplever at have forbigående symptomer på en blodprop i hjernen. De kan opleve lammelse i arm og/eller ben, gang og balanceproblemer eller problemer med at tale, og det kan vare i nogle timer.

»Hvis de ikke reagerer, fordi de ikke vil overbelaste systemet, kan det få alvorlige konsekvenser,« siger hun.

Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, hvordan man har det. Hvis man får pludseligt indsættende symptomer med for eksempel færre kræfter i den ene side, taleforstyrrelser og svimmelhed, så er det fortsat vigtigt at søge læge, fortæller Lise Korbo.