To nye lejlighedsbygninger på Amager Fælled skal rives ned
Berørte lejere og ejere kan få kompensation efter beslutning om at rive bygninger ned.
Berørte lejere og ejere kan få kompensation efter beslutning om at rive bygninger ned.
Selskabet Fælledby, som står bag lejlighedsbyggerierne på Amager Fælled i København, føler sig nødsaget til at rive to af de ellers nybyggede bygninger ned igen.
Det oplyser Fælledby i en pressemeddelelse.
Fælledby baserer sin vurdering på en undersøgelse, som ingeniørfirmaet Sweco har lavet.
De to byggerier tæller til sammen 172 ejer- og lejeboliger. Fælledby har kontaktet alle berørte ejere og lejere med tilbud om kompensation.
Fælledby er ejet af pensionsselskabet PensionDanmark og udviklings- og driftsselskabet By & Havn.
Byggeriet på Amager Fælled har længe været omdiskuteret.
Blandt andet har foreningen Amager Fælleds Venner gået rettens vej i et forsøg på at stoppe byggeriet. Foreningen mener, at byggeriet ødelægger naturen.
Når byggeriet er færdigt, ventes det at bestå af over 2000 boliger.
RITZAU