Listen er lang. Der var Naser Khader, der brød ud af De Radikale og dannede Ny Alliance og senere Liberal Alliance. Der var Simon Emil Ammitzbøll-Bille, der brød ud af Liberal Alliance og dannede partiet Fremad, der var Lars Løkke Ramussen, der befriede sig »i egen ret« fra alle de andre borgerlige i valgkampen 2019.
Der var Klaus Riskær Pedersen, der engang var venstremand, som dannede et parti, som bare hed Klaus Riskær Pedersen, Og der var Pernille Vermund, der kom i Folketinget på at være ultimativ og vedvarende har truet med at vælte en borgerlig statsminister. Og der var Rasmus Paludan, som var et kapitel for sig.
Del:
