Tidligere Microsoft-chef går i kødet på »historisk« barselsaftale: »Danmark vil stadig halte efter de andre EU-lande«

Microsofts tidligere salgschef for Vesteuropa, Marianne Dahl, er alt andet end imponeret over den nye danske barselsaftale, der ellers bliver hyldet for dens fremskridt for ligestillingen. Det er en »minimumsimplementering« siger hun og fremhæver blandt andre Sverige og Frankrig på området. Hun er åben over for at tildele fædre mere barsel end mødre.

Med den nye barselsaftale fjerner Danmark stadig ikke den største enkeltstående barriere for at sikre ligestilling mellem kønnene på arbejdsmarkedet, mener Marianne Dahl, tidligere direktør for Microsofts vesteuropæiske salgsarbejde. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Svold
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er et »historisk fremskridt for ligestillingen i Danmark«.

Sådan lød det tirsdag i Berlingske fra Majbrit Berlau, næstformand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, efter indgåelse af en aftale, der lægger op til samme mængde barsel for mødre og fædre.

Men ifølge en af de internationalt mest fremtrædende danske erhvervskvinder overhovedet, den tidligere Microsoft-chef Marianne Dahl, er den nye danske barselsaftale langt fra et historisk ligestillingsfremskridt. Tværtimod er den en »minimumsimplementering«, ligesom Danmark fortsat »vil være bagud resten af EU« – skriver hun i et opsigtsvækkende tweet.

Vi fanger Marianne Dahl under en spadseretur i Italien og spørger, hvorfor Danmark efter hendes opfattelse stadig halter efter det øvrige EU på området?

»Det er super glædeligt, at der rent faktisk sker noget. Men ligefrem at hylde det, der reelt er en minimumsimplementering af et EU-direktiv, det er at gå lidt for langt. Danmark vil stadig være EU-landet med den største forskel mellem mænds og kvinders barsel. Samtidig ved vi, at afstanden mellem fædres og mødres barsel er den største enkeltstående forklaring på manglende diversitet i danske virksomheder.«

Hvad vil dit forslag så være?

»Man kunne øremærke en yderligere del af barslen til henholdsvis mor og far, for derved vil vi komme i den situation, at Danmark ikke længere vil være det EU-land, der har den største forskel på området.«

Kan du konkretisere det?

»Paradokset i Danmark er, at vi har en ret lang barsel, men til dags dato en ret lille del øremærket fædrene. Det er fundamentet for det såkaldte nordiske paradoks, hvor vi har veluddannede kvinder og scorer højt på andre parametre, der burde sikre et ligestillet samfund. Og så har vi det alligevel ikke, og der kommer man gang på gang tilbage til, at barselsreglerne er den største enkeltstående faktor, som skaber uligheden.«

Hvilke lande gør det bedre end os?

»Sverige for eksempel har en lang tradition for at have en større del af barslen øremærket fædre, og i Frankrig får man et fradrag pr. barn, som tilskynder kvinder til at tage et arbejde og bidrage til velstanden. Danske mænd tager ganske enkelt utrolig lidt barsel, og det, tror jeg, er ikke fordi, at danske mænd har mindre lyst til at være sammen med deres børn end for eksempel franske og tyske fædre. Den nye aftale er et skridt i den rigtige retning, men vi vil stadig halte efter de andre EU-lande.«

Bør man give fædre mulighed for at få længere barsel end mødre?

»Ja, hvorfor ikke. Men det umiddelbart ønskelige ville være at arbejde hen imod en ligelig fordeling af barslen – uden at det behøver at være millimeterdemokratisk.«

Men vil et spædbarn på op til seks-syv-otte måneder ikke automatisk knytte sig mere til sin brystammende mor end til sin far?

»De ligger uden for min faglighed at vurdere. Det må du snakke med en psykolog eller en jordemoder om.«