Syv eksempler der viser, hvordan regeringen slår alarm om Rusland

Læs her eksempler på, hvordan statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og regeringen i øvrigt har beskrevet truslen fra Rusland.

Da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i marts sidste år holdt tale for danske soldater i forbindelse med en øvelse ved Oksbøl, understregede han blandt andet danske soldaters vigtighed for Danmarks og NATO i forhold til Rusland.     Fold sammen
Læs mere
Foto: Malene Anthony Nielsen/Ritzau Scanpix/Arkiv

Rusland står igen som et stærkt fjendebillede i Danmarks sikkerhedspolitik. VLAK-regeringen bruger det nu som argument for at stramme straffeloven mod borgere, som samarbejder med fremmede efterretningstjenester om påvirkningsoperationer mod Danmark – selv om den ikke kan give eksempler på, at det er sket.

Her er syv eksempler på, hvordan regeringen har forklaret truslen fra øst:

  • Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) i en pressemeddelelse, som Forsvarsministeriet udsendte 7. september 2018 ved lanceringen af handlingsplanen mod påvirkningsoperationer:

»Vi har efterhånden set en række eksempler på, at Kreml forsøger at påvirke demokratiske valg i Vesten med kampagner, der fokuserer på at skabe splid og uenighed i befolkningen.«

  • Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) i Berlingske 26. juli 2018, efter at Ruslands ambassadør i Danmark, Mikhail V. Vanin, i en to-siders erklæring kritiserede bl.a. regeringens syn på Rusland:

»Jeg vil desuden afvise den påståede »russofobi«. Der er dog et anstrengt forhold til den russiske regering, hvilket jo skyldes aggressionen i Ukraine, cyberangreb, brug af kemiske våben og andre sager, som ambassadøren behændigt ikke nævner.«

  • Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen i Berlingske 29. januar 2018 adspurgt om, hvorvidt Danmark selv eskalerer konflikten, når vi opruster markant, sætter missiler på fregatter og soldater i Estland:

»Vores missiler skal kunne beskytte os mod andres missiler og flyangreb. Jeg ved godt, at Rusland vil omtale os som superaggressiv. Men i virkeligheden er det defensivt. Vi opstiller ikke Iskander-missiler – et offensivt strike-våben – som Rusland gør i Kaliningrad. Ideen er at styrke det samlede NATO-forsvar.«

  • Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i en pressemeddelelse, som Statsministeriet udsendte 24. august 2017 i anledning af, at Lars Løkke besøgte mandskabet bag Baltic Air Policing:

»Truslen fra øst er reel og tiltagende. Over for Rusland skal vi udvise en stålfast vilje. Derfor tager Danmark et stort ansvar for at sikre NATO-alliancens medlemmer mod truslen fra blandt andet Rusland.«

  • Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) i Berlingske 24. april 2017, efter at en statstyret russisk hackergruppe ifølge en rapport fra Forsvarets Efterretningstjeneste havde hacket forsvaret.

»Det er meget kontrolleret, det der foregår. Det er ikke små hackergrupper, der gør det for sportens skyld. Det er knyttet til efterretningstjenesterne eller centrale elementer i det russiske styre, og det er en evig kamp for at holde dem væk.«

  • Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i en tale til danske soldater på øvelse ved Oksbøl (gengivet i Berlingske 9. marts 2017), hvor han understregede deres betydning for Danmarks og NATOs sikkerhed:

»For hvis der er én ting, Putin ikke har respekt for, så er det folk, der ryster på hånden.«

  • Claus Hjort Frederiksen (V) i Berlingske 13. januar 2017 i sit første interview som forsvarsminister:

»Jeg er født lige efter Anden Verdenskrig. Jeg voksede op, levede og var selv værnepligtig under Den Kolde Krig. Jeg troede jo, at vi efter 1989, hvor Muren faldt, nu levede i en ny og mere sikker verden. Derfor er det meget skræmmende at konstatere, at det rent faktisk ikke er tilfældet, og at truslen er kommet tilbage på dansk grund.«