Svindelsigtet kvinde fik allerede i 2000 en skriftlig advarsel

Er den gigantiske svindelsag i Tilskudsadministrationen større end en enkelt kvinde og 111 millioner kroner? Det skal to omfattende lynundersøgelser nu afdække, herunder hvorfor kvinden fik en skriftlig advarsel for hele 18 år siden.

I dag er hendes hus beslaglagt. Men hvad foregik der bag disse vinduer hos den 64-årige svindelsigtede kvinde, når hun kom hjem fra sit arbejde gennem hele 41 år i statsadministrationen? Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hendes karriere i statsadministrationen strakte sig over hele 41 år, det vil sige helt tilbage fra 1977.

Men for få uger siden væltede hele den i dag 64-årige kvindes korthus med en eftersøgning hos Interpol og en svindelsigtelse i en nærmest ubegribeligt omfattende sag om underslæb.

Baggrunden er en alvorlig mistanke om, at den i øvrigt så tilsyneladende loyale og kompetente ansatte i den nuværende Tilskudsadministration i 2002 begyndte at svindle med satspuljemidler i et sådant omfang, at hun i sidste ende havde overført hele 111 mio. kr. til sine personlige konti.

Men er sagen større end som så? Blev den påståede svindel allerede indledt mange år før 2002 - og kan dermed være beløbsmæssigt endnu større? Kan der have været andre involverede, og hvad skete der helt præcist i 2000 – altså to år før det aktuelt konstaterede misbrug blev indledt?

Det skal to eksterne undersøgelser på børne og socialminister Mai Mercados (K) opfordring nu søge at afdække inden for de næste par måneder. Og begge undersøgelser skal bidrage til at afdække omfanget af økonomisk misbrug i statsadministrationen helt tilbage til kvindens oprindelige ansættelse i 1977. Og dermed 25 år længere tilbage i tiden end den periode, der hidtil har været fokus på i efterforskningen.

Den ene er en revisionsundersøgelse, som gennemføres af det store revisions- og konsulentfirma PricewaterhouseCoopers, mens den anden, der især har fokus på, om der kan placeres et ansvar, er en advokatundersøgelse, som Kammeradvokaten står bag.

I Kammeradvokatens kommissorium fremlægges den opsigtsvækkende kendsgerning, at kvinden allerede i 2000 fik en skriftlig advarsel - et trin op på alvorlighedsskalaen i forhold til en mundtlig advarsel - »begrundet i flere konstaterede fejl i tilskudsadministrationen«, som det hedder. Det fremgår yderligere, at det skal belyses, hvordan der i sin tid blev fulgt op på advarslen fra den daværende ledelse.

Advokat for Kammeradvokaten, Niels Banke, ønsker ikke på nuværende tidspunkt at uddybe, hvad den skriftlige advarsel gik ud på – om den eksempelvis havde direkte at gøre med udbetalinger af puljemidler til socialt udsatte.

Men professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, Per Nikolaj Buch, siger, at i og med at advarslen havde relation til tilskudsadministrationen »må den ligge inden for cirklen af de forhold, der efterfølgende har været genstand for svindlen«.

Det indebærer naturligvis ikke, at den svindelsigtede kvindes nærmeste leder allerede i 2000 kan have haft mistanke om, at hun svindlede med puljemidler.

»Det kan vi retfærdigvis intet sige om,« siger professoren, men tilføjer, at oplysningen om den skriftlige advarsel kan være vigtig:

»Hvis det nu viser sig, at de konstaterede fejl dengang ikke bare var sjuskefejl, men rent faktisk var led i nogle ting, hun var begyndt på, så kunne hun have været opdaget på det tidspunkt, og så ville det efterfølgende hændelsesforløb ikke have været muligt.«

Han siger yderligere, at en skriftlig advarsel typisk indeholder et referat af begrundelsen samt en frist til at rette op på de fejl, man har begået. I nogle tilfælde kan der stå, at konsekvensen ved ikke at rette op på fejlene vil være fyring.

Analoge undersøgelser

Af Kammeradvokatens kommissorium fremgår det imidlertid, at det kan være vanskeligt at fremskaffe de nødvendige data fra før 2002.

»Tingene var ikke digitale helt tilbage i 1977-78, så jo længere vi går tilbage i tiden, jo vanskeligere bliver det at fremskaffe de relevante papirer,« forklarer advokat Niels Banke.

Karin Nødgaard, næstformand for Social-, indenrigs og børneudvalget i Folketinget og Dansk Folkepartis socialordfører, ønsker ikke at udtale sig om betydningen af den nye oplysning om den skriftlige advarsel i 2000.

Men hun glæder sig over de to nye undersøgelser og siger, at der skal gøres »alt« for at få styr på den omfattende sag:

»Vi skal have fuldstændig tryghed på det her område. Når vi som politikere sidder og laver behårde prioriteringer på bestemte fokusområder for socialt udsatte borgere, så skal vi være helt sikre på, at de penge, vi afsætter kommer helt ud til målgruppen og ikke ender i Tyskland eller Sydafrika. Det må simpelthen bare ikke kunne ske det her.«

Berlingske har forsøgt at få en kommentar fra børne- og socialministeren, men hun er på ferie i denne uge og dertil ramt af sygdom.

Det vides endnu ikke præcist, hvor den 64-årige svindelsigtede kvinde opholder sig, men gennem sin advokat har hun ladet forstå, at hun i forhold til den alvorlige sag »tager det, som det kommer«.