Svært for institutioner at leve op til ghettokrav: Vil ressourcestærke sende deres børn til Vollsmose?

Et centralt krav i den såkaldte ghettopakke fra sidste år er, at børn fra udsatte boligområder flyttes til andre daginstitutioner, mens ressourcestærke familier og deres børn tager pladserne i institutionerne i stedet. Mange institutioner kan ikke leve op til kravene, og det bliver da også svært at overbevise de ressourcestærke forældre, siger forsker.

ghetto-vuggestuer
Landets daginstitutioner skal være mere blandede, hvis det står til partierne bag den store parallelsamfundsaftale fra sidste år. Men halvdelen af de berørte institutioner kan ikke leve op til et nyt krav om mere blandede institutioner, skriver Jyllands-Posten. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Det bliver formentligt svært at nå i mål med en af hjørnestenene i den store politiske aftale fra 2018, der skulle nedbryde ghettoer og parallelsamfund. I hvert fald inden for de næste par år. Det konkluderer ekspert i udsatte boligområder Gunvor Christensen.

For halvdelen af de institutioner, som skulle danne ramme om et mere blandet børneliv i de udsatte boligområder, kan ikke leve op til kravene og har derfor søgt om dispensation. Det skriver Jyllands-Posten på baggrund en aktindsigt fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Konkret handler det om kravet om, at hver institution maksimalt må optage 30 procent børn fra de udsatte boligområder.

Gunvor Christensen, chefanalytiker ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

»Det skal virkelig være noget, der trækker, hvis man skal sende sine børn til sådan en institution.«


For at målet kan indfris, kræver det altså både, at børn fra de udsatte boligområder flyttes til institutioner uden for de såkaldte ghettoer, og at andre børn fra mere velfungerende boligområder tager pladserne.

Det bliver vanskeligt, siger chefanalytiker Gunvor Christensen, der arbejder med netop udsatte boligområder ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

»Det er ikke kun de ressourcesvage med en presset hverdag, der skal fragtes måske otte eller ti kilometer til en anden institution. Det skal de mere ressourcestærke også, og det er ikke sikkert, at de finder det så attraktivt at flytte deres børn til Vollsmose. Uanset om man er ressourcesvag eller ressourcestærk, giver det nogle voldsomme udfordringer,« siger Gunvor Christensen.

Forældre er presset på logistikken

Gunvor Christensen har svært ved at vurdere, om det overhovedet er realistisk at klare opgaven lokalt, men hun siger, at det ville kræve, at der investeres massivt i de daginstitutioner, som er placeret i de udsatte boligområder.

»Det skal virkelig være noget, der trækker, hvis man skal sende sine børn til sådan en institution, og det, der kan trække, er jo, hvis man har nogle super velfungerende institutioner i de områder,« siger hun.

Det er ikke kun 30 procentskravet, der møder modstand blandt institutioner og kommuner. Det samme gør det meget omtalte krav om, at etårige i udsatte boligområder skal sendes i et obligatorisk læringstilbud, hvis de ikke allerede går i vuggestue eller dagpleje eller ikke ønsker det. Og det krav vil ifølge aktører gøre det endnu mere vanskeligt at opfylde 30-procents-kravet, da der dermed vil skulle optages endnu flere børn fra de udsatte boligområder i institutionerne lokalt.

»Det er ikke kun en ting, der skal lykkes i disse områder. Det er det lange seje træk, hvor man justerer på beboersammensætning, der skal give dønninger i forhold til daginstitutionerne,« siger Gunvor Christensen.

Men eventuelle investeringer i daginstitutioner i de områder indeholder også et paradoks, siger hun.

»Det bliver nok svært at tiltrække ressourcestærke til de områder, når de ikke bare kan bruge de daginstitutioner i området. De kommer ikke til at være tilfredse med, at de på grund af 30 procentskravet ikke kan placere deres barn i en institution i nærområde. For langt de fleste børnefamilier er i forvejen presset på logistikken.«