Sundhedsstyrelsens plan for vacciner får kritik: »Vaccinationskalenderen er for optimistisk«

Sundhedsstyrelsen mener, at vaccinationskalenderen bliver udskudt fire uger efter beslutningen om at droppe vaccinen fra Johnson & Johnson, men det er for optimistisk, lyder det fra flere sider. Baseret på svenske og norske tal har Danske Banks senioranalytiker regnet sig frem til en forsinkelse på mellem seks uger og tre måneder.

 
Første meldte Sundhedsstyrelsen ud, at man havde valgt at droppe vaccinen fra AstraZeneca. Nu har man også valgt at droppe vaccinen fra Johnson & Johnson, og det kommer til at rykke den danske vaccineudrulning med mindst fire måneder. Video: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix. Redigering: Mathilde Oddershede Geertsen. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

Vaccinationskalenderen er det, alle navigerer efter lige nu. Når de sidste danskere er vaccinerede, kan en mere normal tilstand indfinde sig. Livet kan gå videre, økonomien kan komme i gang, folk kan være sociale uden alt for meget afstand. Vaccinationskalenderen er lyset for enden af tunnelen, men med beslutningen om at droppe vaccinen fra Johnson & Johnson er tunnelen ifølge Sundhedsstyrelsen blevet fire uger længere.

Mindst. Man skal nemlig læse det med småt, og der er skabt så stor tvivl om kalenderens pålidelighed, at De Konservatives sundhedsordfører, Per Larsen, har kaldt sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i samråd for at få en garanti for, at vaccinationsplanen ikke skrider.

Og det gør den efter alt at dømme, mener senioranalytiker hos Danske Bank Mikael Olai Milhøj. Spørgsmålet er hvor meget.

»Den danske vaccinationskalender er for optimistisk,« vurderer Mikael Olai Milhøj, som følger vaccineudrulningen nøje, fordi den er altafgørende for den danske økonomi.

I modsætning til Sundhedsstyrelsen vurderer han, at vaccinerne først er fuldt udrullet i september eller i værste fald oktober, og det baserer han på norske og svenske tal, for de danske myndigheder er meget tilbageholdende med oplysninger om, hvilke vacciner man regner med hvornår.

»Et demokratisk problem«

Vaccinationskalenderen bygger på en række antagelser, hvoraf nogle er nøgterne, mens andre er fugle på taget.

For eksempel er det en forudsætning, »at alle vacciner godkendes til brug i EU«.

Kalenderen er altså baseret på, at vacciner, der endnu ikke er godkendt, bliver det og er klar til brug fra juni. Det er lige om lidt, og den vaccine, som ifølge Berlingskes kilder bliver afgørende – udviklet af CureVac – er endnu ikke godkendt. Og samtidig er der forlydender om, at CureVac har problemer med at få komponenter importeret fra USA.

»Hvis vi ser på juni, så lader det til, at Sundhedsstyrelsen regner med, at Danmark får 138.000 doser om ugen, og det er der ikke noget, der tyder på kommer til at ske,« siger Mikael Olai Milhøj og konkluderer: »Så umiddelbart ser den for optimistisk ud.«

CureVac optræder i kategorien »øvrige vacciner«, og i princippet kan den kategori også indeholde andre vacciner. For eksempel Novavax, som heller ikke er godkendt endnu, men ifølge Berlingskes oplysninger udgør CureVac hovedparten af kategorien.

Og 138.000 ugentlige doser af en vaccine, som ikke er godkendt endnu, er en meget optimistisk antagelse, mener Mikael Olai Milhøj. Især fordi Sverige, som skal vaccinere en befolkning på mere end ti millioner indbyggere, ikke tør forvente mere end 138.000 i hele juni. Sverige forventer først at være gennem vaccinationskalenderen i uge 40 – det vil sige senest 10. oktober.

I Norge findes der tre versioner af vaccinationskalenderen, som hver især tager højde for usikre antagelser.

I den nøgterne version regner Norge kun med at bruge Pfizer og Moderna ud over de doser af AstraZeneca, som allerede er givet. CureVac og Novavax, som ikke er godkendt endnu, regnes slet ikke med, og forventningen er, at Norge vil have færdigvaccineret befolkningen en uge inde i september.

I to optimistiske scenarier medregner Norge alle antagelser om ikkegodkendte vacciner og endda genoptaget brug af AstraZeneca og Johnson & Johnson, og i så fald vil Norge være færdig inden august. Men i det nøgterne scenarium bliver det altså først i september.

Både den svenske og den norske kalender indeholder detaljer om, hvilke vacciner og hvor mange vacciner der skal uddeles hvornår, og det gør hele processen gennemskuelig. Sådan er det ikke med den danske kalender, hvor alle vacciner fra juli og frem puljes i kategorien »øvrige vacciner«, så man ikke kan se, i hvor høj grad Sundhedsstyrelsen regner med vacciner, som ikke er godkendt endnu.

»Jeg synes, at det er et demokratisk problem, at vi ikke kan få oplysningerne lagt åbent frem, så vi kan få en åben diskussion om, hvad der er realistisk,« siger Mikael Olai Milhøj.

»Den her kalender har enorm stor betydning for rigtig mange mennesker. Jeg tror ikke, at sundhedsmyndighederne har forstået, hvor stærkt et værktøj vaccinationskalenderen er. Folk og virksomheder kigger på den og planlægger efter den, og umiddelbart ser den for optimistisk ud. Når vi så ikke kan få tallene bag, så går det ud over troværdigheden,« siger Mikael Milo Milhøj.

Berlingske har spurgt Sundhedsstyrelsen, hvordan vaccinationskalenderen ville se ud, hvis man tog ikkegodkendte vacciner ud af planen, men det afviser Sundhedsstyrelsen at svare på.

Statens Serum Institut (SSI) er dog lidt mere meddelsom over for Ritzau. Her erkender SSI, at den danske vaccineplan er forbundet med stor usikkerhed:

»De fleste producenter, der i øjeblikket leverer covid-19-vacciner til EU og Danmark, kan desværre kun give meget kortsigtede estimater for deres konkrete leverancer,« skriver SSI til Ritzau.

Derfor bygger prognoserne for leverancer af vacciner i vidt omfang på »mere løse meldinger«, som Danmark får fra producenterne.

»Det betyder også, at der er en betydelig usikkerhed i prognoserne, hvor ny viden løbende kan give anledning til ændringer.«

SSI afviser dog en analyse fra firmaet Airfinity, der onsdag blev omtalt i Politiken og som viste, at det danske vaccineprogram kunne risikere forsinkelser, der ville medføre, at den sidste dansker først vil være vaccineret til november.

Ifølge den officielle vaccineplan er de sidste vaccinationer givet 22. august, og den forudsigelse er ikke helt ved siden af, lyder det fra SSI.

»Vi kan ikke genkende Airfinitys udmelding om, at danskerne først er vaccineret i slutningen af november. Alene med de lovede leverancer fra Pfizer, der i øjeblikket leverer stabilt som lovet, vil der være vacciner nok til, at danskerne kan være vaccineret i september,« skriver SSI, også i en mail til Ritzau.

Seruminstituttet påpeger, at der foruden vaccinen fra Pfizer/BioNTech også leveres coronavacciner fra Moderna og virksomheden CureVac. CureVac-vaccinen er endnu ikke en del af det danske vaccineprogram. Men den ventes at blive leveret sidst i andet kvartal.