Sundhedsstyrelsen vil indføre et nyt dødskriterium: Kan føre til flere organdonationer

Dagens nyhedsoverblik: Berlingske giver dig her overblikket over dagens vigtigste historier, så du er godt klædt på fra morgenstunden.

Sundhedsstyrelsen er kommet med flere nye anbefalinger for organdonation, som er sendt i høring. Det skriver Kristeligt Dagblad. Arkivfoto: Linda Kastrup Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Godmorgen kære læser og velkommen til Berlingskes nyhedsoverblik denne lørdag.

Vi skal vidt omkring i dag. Blandt andet skal vi runde et muligt nyt dødskriterium, der kan øge organdonationerne herhjemme, og så skal vi flyve en tur til Christiansborg, hvor partiformanden for Frie Grønne, Sikandar Siddique, anklages for kynisk magtspil og mistænkelige forbindelser.

Men vi skal også forbi inflationen, som er svulmet voldsomt og pludseligt op. Derfor kom de politiske partier fredag med varmehjælp til danskerne.

Et spørgsmål står dog tilbage: Kan politikerne bekæmpe inflationen? Det skal vi kaste et blik på.

Og apropos penge skal vi også kigge på den økonomiske situation på boligmarkedet, der ser ud til at blive hårdt ramt de kommende år.

Lad os kaste os ud i det.

Kan og skal politikerne sænke inflationen i Danmark?

De vildtvoksende energi- og forbrugerpriser rammer de danske pengepunge som en tornado. Ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik var priserne i juli i år samlet set 8,7 procent højere end i juli 2021.

Regeringen er nu kommet danskerne til undsætning med hjælpende hænder til dem, der bliver hårdest ramt.

Men et spørgsmål presser på: Er det klogt, og kan politikere i det hele taget bekæmpe inflationen?

»Nej«, lyder det korte svar fra professor i økonomi Philipp Schröder fra Aarhus Universitet.

Men økonomiprofessoren tilføjer også, at vi skal skille tingene ad i henholdsvis det, der driver prisstigningerne, og konsekvenserne af dem.

For konsekvenserne kan politikerne godt gøre noget ved uden at smide grus i det økonomiske maskineri, forklarer Philipp Schröder.

Berlingske dykker ned i inflationen for at besvare en række af tidens sværeste og vigtigste politiske spørgsmål. Læs med her.

Nu er der efter lange forhandlinger en politisk aftale på plads om vinterhjælp til danskerne, men kan politikerne sænke inflationen? Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Så meget står boligpriserne til at falde i dit område i 2023 og 2024: »Det er voldsomt«

Vi fortsætter med at kaste et blik på den økonomiske situation. Selvom det forventes, at boligejernes friværdier langt de fleste steder i landet vil vokse i 2022, kommer billedet til at se noget anderledes ud de kommende år.

Særligt næste år bliver boligmarkedet hårdt ramt, mens 2024 også ser tung ud.

Det viser en ny prognose fra realkreditselskabet Nykredit, der kommer med sit bud på prisudviklingen i de forskellige landsdele såvel som inden for for tre boligkategorier: ejerlejligheder, huse og sommerhuse.

»Det er voldsomt. Vores forventninger indebærer nogle prisfald, som vi ikke har set siden årene efter finanskrisen. Det er en helt anderledes situation, end vi har været vant til, og en del boligejere skal opleve noget, som de ikke har prøvet før, nemlig at deres boliger falder i pris,« siger boligøkonom Mira Lie Nielsen fra Nykredit.

Ifølge prognosen kommer huspriserne på landsplan til at stige 2,7 procent i hele 2022, mens 2023 vil byde på et prisfald på 5,6 procent og 2024 et prisfald på 1,5 procent.

Læs hele historien i dagens Berlingske.

Ejer du et hus i hovedstadsområdet, skal du forberede dig på, at der bliver hugget en ordentlig luns af friværdien i løbet af de næste par år. Det spår Mira Lie Nielsen, boligøkonom i Nykredit, i en ny boligprisprognose. Arkivfoto: Mathias Svold Fold sammen
Læs mere

Beskyldninger om beskidt magtspil har altid klæbet til Sikandar Siddique

Vi bevæger os hastigt videre til forsiden af nærværende avis, hvor vi finder partiformanden for Frie Grønne, Sikandar Siddique.

Berlingske kan i dag fortælle historien om Frie Grønnes partileder, og det er en fortælling om urent trav, kynisk magtspil og mistænkelige forbindelser.

Det er historien om en mand, der ifølge kritikere ikke bare én – men to gange – har kuppet sig ind i forskellige partier, som trækker et spor af dramatik og konflikter efter sig, og som i øjeblikket har iværksat en målrettet og omfattende – og ifølge flere – problematisk vælgermobilisering i etniske befolkningsgrupper.

Berlingske har talt med flere end 30 kilder fra det politiske og pakistanske miljø, som hver især kender eller har kendt Sikandar Siddique, læst regnskaber og gennemgået mødereferater for at blive klogere på en af de mest opsigtsvækkende skikkelser i dansk politik.

Læs hele historien her.

I et skriftligt svar afviser Sikandar Siddique store dele af den kritik, Berlingske rejser. (Arkivfoto) Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe.

Sundhedsstyrelsen vil indføre et nyt dødskriterium: Kan føre til flere organdonationer

Hos Kristeligt Dagblad kan man i dag læse, at Sundhedsstyrelsen er kommet med flere nye anbefalinger for organdonation, som er sendt i høring. Styrelsen vil blandt andet indføre et nyt dødskriterium, der skal gøre det muligt for flere at få organdonationer.

Det nye dødskriterium er en såkaldt cirkulatorisk død eller hjertedød. Helt konkret betyder det, at hjernen ikke er helt død, da der stadig vil være noget aktivitet. Men vælger man at frakoble respiratoren, vil hjertet holde op med at slå.

Det fortæller formand for Det Etiske Råd, Leif Vestergaard Pedersen.

Han mener, at det er vigtigt at tage en etisk diskussion, inden man vælger at indføre endnu et dødskriterium herhjemme.

Det skyldes, at lægerne skal bruge en periode, hvor de sikrer, at patientens hjerte med sikkerhed ikke slår, og det er denne periode, som skal overvejes nøje.

»Det er prisværdigt at ønske flere organdonationer i Danmark. Men problemet er, at jo længere tid der går, jo større risiko er der for, at organerne tager skade. Men for kort tid betyder også en risiko for, at personen selv kunne komme til at trække vejret igen,« siger Leif Vestergaard Pedersen.

Han slår samtidig fast, at sundhedspersonalet skal være velforberedte på et muligt hjertedødskriterium.

Læs historien her.

Rejser bliver aflyst på stribe

Rejseselskabet Detur, der har hovedsæde i København, fortæller, at de aflyser alle rejser frem til nytår på grund af økonomiske udfordringer.

»Vi beklager de gener og problemer, dette kan forårsage for de rejsende, hvis ture nu ikke finder sted. Det er dog desværre nødvendigt at skabe den organisation, der kræves for at være en stærk og sund virksomhed i fremtiden,« skriver Detur ifølge TV 2 Lorry.

Selskabet oplyser samtidig, at de vil kontakte de rejsende, som bliver ramt af de mange aflysninger. Men danske Kira Kristensen, der rejser med Detur og som i skrivende stund befinder sig i Tyrkiet, har endnu ikke hørt fra rejseselskabet.

Herudover kan danske rejsegæster, som har booket deres ferie gennem Detur, berette om, at de bliver opkrævet større beløb fra deres hoteller, hvis de ikke ønsker at blive smidt ud.

Men spørger man det københavnske rejseselskab, bliver de danske gæster udsat for lidt af et fupnummer, hvorfor rejseselskabet vil nu kontakte tyrkiske myndigheder.

Få hele historien hos TV 2 Lorry.

Det sker i dag​

Støttedemonstration for Irans demonstranter

Klokken 17:30 er der støttedemonstration på Rådhuspladsen i København for Irans demonstranter. Efter en ung kvindes død i Iran har omfattende demonstrationer mod præstestyret ramt landet. Særligt kvinder går på gaden og brænder deres hijab, et tørklæde der dækker kvindernes hår, hals og skuldre.

Kronprinsen deltager ved Forsvarsakademiets kadetbal

Kronprins Frederik deltager i dag som gæstetaler ved Forsvarsakademiets kadetbal. Festlighederne begynder på Frederiksberg Rådhus og fortsætter på Frederiksberg Slot.

Kina og Rusland taler ved FNs generalforsamling

Generaldebatten ved FNs generalforsamling fortsætter i dag i FN-bygningen i New York. FNs generalforsamling begyndte 13. september og slutter 27. september. Programmet for talere offentliggøres med kort varsel. På dagens program er blandt andre Kinas udenrigsminister, Wang Xi, Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, Indien, Sverige, Hviderusland, Saudi-Arabien og Island.