Mennesker med bestemte genetiske varianter, som naturligt sænker kolesterol, har lavere risiko for at udvikle demens.

Det viser et nyt studie, offentliggjort i tidsskriften Alzheimer's & Dementia: The Journal of the Alzheimer's Association.

Det bygger på data fra over en million personer i Danmark, England og Finland.

I stedet for at følge patienter i årtier, brugte forskerne genetik som et naturligt eksperiment.

Nogle mennesker er født med genvarianter, som påvirker de samme proteiner, som kolesterolsænkende medicin - som for eksempel statiner og ezetimibe - retter sig mod.

Ved at sammenligne disse personer med personer uden disse genetiske varianter, kunne forskerne måle forskelle i risikoen for demens. Og der var en klar sammenhæng:

- Det, som vores studie peger på, er, at hvis man har de her varianter, som sænker ens kolesterol, så ser det ud som om, at man har betydeligt lavere risiko for at udvikle demens, siger Liv Tybjærg Nordestgaard, der er en af forskerne bag studiet.

Resultaterne tyder altså på, at det at have et lavt kolesteroltal, uanset om det skyldes gener eller medicinsk behandling, kan være med til at mindske risikoen for demens.

Studiet siger ikke noget endeligt om effekten af medicinen i sig selv. Det styrker dog mistanken om, at kolesterol spiller en rolle.

- Det kunne være rigtig godt, hvis man nu lavede randomiserede kliniske forsøg over for eksempel 10 eller 30 år, hvor man giver deltagerne kolesterolsænkende medicin og så ser på risikoen for at udvikle demens, siger Liv Tybjærg Nordestgaard, som er ph.d. og læge på afdeling for klinisk biokemi på Bispebjerg Hospital.

Tidligere studier har givet modstridende resultater.

En af udfordringerne er, at demens typisk først viser sig sent i livet, og derfor kræver forskning på området typisk meget lang tids opfølgning.

Man ved stadig ikke præcist, hvorfor højt kolesteroltal kan øge risikoen for demens. Sandsynligvis sker det ved, at højt kolesterol kan føre til åreforkalkning.

- Det er, når man har en ophobning af kolesterol i sine blodkar, siger Liv Tybjærg Nordestgaard.

Det kan både være i kroppen og i hjernen.

- Så har man en øget risiko for at danne små blodpropper, som er en af årsagerne til demens, forklarer Nordestgaard.

/ritzau/