Studerende: Nye uddannelser kan koste praktik og udlandsophold

Det skader trivslen, og det gør ikke uddannelserne mere erhvervsrettede, at de forkortes, mener fællesråd.

Ifølge Danske Studerendes Fællesråd kommer kampen om en plads på de to-årige kandidatuddannelser til at gå ud over trivslen på universiteterne. (Arkivfoto). Claus Bech/Ritzau Scanpix

At regeringen i reformudspillet på uddannelsesområdet »Forberedt på fremtiden I« mener, at kandidatuddannelserne bliver mere erhvervsrettede, hvis man skærer dem ned, holder ikke.

Det mener Danske Studerendes Fællesråd (DSF).

»Jeg tror i virkeligheden, at de bliver mindre erhvervsrettede. Hvor skal der være plads til praktik eller specialsamarbejde med en virksomhed? Det tror jeg ikke på, kommer til at fungere,« siger forperson for DSF Esben Salmonsen.

I regeringens udspil lægges der op til, at der skal være fire grene af kandidatuddannelser.

Den ene skal være et og et kvart studieår lang. Det foreslås tilrettelægges sådan, at de studerende har to semestre »efterfulgt af en større afsluttende opgave, der skrives hen over sommeren«.

De toårige kandidatuddannelser skal være med større grad af specialisering, lyder det i udspillet.

Det er meningen, at op imod halvdelen af kandidatuddannelserne skal forkortes.

»Vi er bekymrede for det pres og den mistrivsel, som kommer, for nu skal man til at konkurrere med sine medstuderende om at få lov til at læse en toårig kandidatuddannelse,« siger Esben Salmonsen.

»Det kan jeg ikke forestille mig, gør noget godt for trivslen på vores uddannelser.«

For selv om regeringen med udspillet vil skabe større fleksibilitet og mulighed for, at man kan flekse mellem studie og erhvervslivet, så mener DSF ikke, at det er tilfældet.

»Der lægges op til, at op mod 50 procent af de studerende skal gå på de her etårige kandidatuddannelser, og det betyder, at man gerne vil tvinge folk til uddannelsen. Det synes jeg ikke, er i orden,« siger Esben Salmonsen.

Han mener, at studerende med udspillet ikke længere vil få tid til erhvervspraktik og udlandsophold. Og det vil kommer til at svække de færdiguddannedes kompetencer i forhold til det første job efter endt uddannelse.

»Det synes jeg er enormt ærgerligt for den kvalitet af vores uddannelser, der er. Helt grundlæggende er det vildt, når man siger, at vi har et videnssamfund, at vi skal være mindre uddannede og ikke mere uddannede,« siger Esben Salmonsen.

Trods kritikken ser DSF også positive elementer i udspillet. Her peger man på, at der skal oprettes flere fleksible erhvervskandidatuddannelser.

»Jeg synes, det er positivt, at man tager alvorligt, at der er for få undervisningstimer på kandidatuddannelserne. Og jeg synes, det er positivt, at man laver en ordentlig reform af erhvervskandidaten, for den bliver brugt for lidt, fordi den er for svær for mange at komme ind på,« siger han.

/ritzau/