Der er torsdag morgen problemer med togdriften mellem Odense og Fredericia.

På strækningen kører der færre regionaltog, mens intercity- og intercitylyntog også kan ventes at blive forsinkede.

Det skriver DSB på sin hjemmeside torsdag morgen klokken 08.01.

Derfor kører otte togbusser på strækningen frem til klokken 10, lyder det. Derefter ventes det, at den normale togdrift kan genoptages.

Problemerne skyldes, at et tog ved Ejby tidligere spærrede et spor. Toget er fjernet igen.

RITZAU