Statens Serum Institut lancerer endnu et overvågningsværktøj

120.000 danskere har frivilligt indrapporteret symptomer eller mangel på samme, og Statens Serum Institut kan nu lancere COVIDmeter, som kan give et hurtigere billede af sygdomsudviklingen i Danmark.

På hver etage i elevatortårnet står rene senge klar til at blive taget i brug. På 7. etage af Herlev Hospital findes Lungemedicinsk Afsnit. Her er halvdelen af afsnittet omlagt til at behandle coronasmittede patienter. Her modtager de patienter, som enten er mistænkt for at være smittede eller har Covid-19. Derfor er den ene halvdel af afdelingen afskåret fra den anden, for at mindske risikoen for smitte. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen

På Statens Serum Institut diskuterer de stadig, om det skal være om onsdagen eller om torsdagen, at resultaterne af instituttets nye måleredskab for udbredelsen af covid-19 skal offentliggøres. Men det bliver en fast ugedag, og ikke i forbindelse med politiske pressemøder, som det f.eks. er sket med det såkaldte smittetryk, der har været underlagt en voldsom debat.

COVIDmeter hedder det nye måleredskab, og det baserer sig på 120.000 frivillige danskere, som hver uge indrapporterer symptomer eller mangel på samme, hvorefter Statens Serum Institut kan danne sig et overblik over andelen af befolkningen, der oplever symptomer på smitte.

Det første resultat er ude. 0,25 pct. af danskerne har ifølge COVIDmeter symptomer på sygdommen, og det skal ses i forhold til 1,3 pct. i påskeugen, da COVIDmeter gik i luften.

»Det fald svarer meget godt til de mange andre indikatorer, vi har på, hvordan sygdommen udvikler sig,« siger seniorforsker ved Statens Serum Institut Steen Ethelberg.

»Grunden til, at vi først offentliggør resultaterne nu, er, at vi nu har så mange besvarelser og så god en forståelse af sygdommen, at vi nu synes, at vi har data nok til at være sikre på resultaterne,« siger Steen Ethelberg, som har været med til at opbygge systemet med inspiration fra InfluMeter, som Statens Serum Institut normalt bruger til at overvåge udviklingen i influenzaepidemier.

»Tanken er at opbygge et kæmpe panel af deltagere, som rapporterer hver uge. Jeg drømmer om, at vi kan få 500.000 danskere til at deltage, for så får vi et meget nøjagtigt billede af smitteudviklingen. Det kan være, at vi skal leve med den her sygdom i mange år, så derfor er det vigtigt at have så mange måleredskaber som muligt,« siger seniorforskeren.

»Det er interessant at få informationer direkte fra befolkningen som et supplement til de informationer, vi får om patienter, der allerede har været i kontakt med sundhedssystemet. Hvis vi skal leve med den her sygdom i mange år, kan det være, at folk ikke i samme grad søger læge, når de får symptomer, men de mennesker vil vi jo også gerne vide noget om. Derudover giver det os faktisk et hurtigere billede af udviklingen,« siger Steen Ethelberg.

»Der vil altid gå et stykke tid, fra man oplever symptomer, til man søger læge, og af samme grund får vi et hurtigere billede af udviklingen, end hvis man f.eks. ser på antallet af indlagte,« forklarer han.

Ser udvikling tidligere

COVIDmeter føjer sig således til de daglige tal for antallet af døde, indlagte, antal testede og antal smittede, samt den såkaldte sentinelordning, som er baseret på indrapporteringer fra praktiserende læger og dertil kommer stikprøvetestning af tilfældigt udtrukne danskere.

Og så er der det voldsomt debatterede smittetryk, som flere gange er blevet brugt på pressemøder om nedlukninger og åbninger af samfundet. Som Berlingske har kunnet fortælle, er smittetrykket omgærdet af en hel del usikkerhed, og eksperter har rejst tvivl om beregningerne af smittetrykket.

Men smittetrykket er ikke interessant i sig selv, mener Steen Ethelberg.

»Vi har en lang række parametre, som til sammen er vigtige for at kunne følge med i covid-19s udbredelse, og nu lancerer vi COVIDmeter som endnu et måleredskab,« siger Steen Ethelberg og skynder sig at understrege:

»Der er også usikkerheder ved COVIDmeter, beregningerne bag er komplicerede, og vi justerer løbende, efterhånden som vi lærer mere om sygdommens symptomer. Det siger jeg nu, så I ikke kommer om et par måneder og kritiserer os for at regne forkert,« siger Steen Ethelberg og griner.

En del af usikkerheden skyldes, at når man beder folk om frivilligt at indrapportere symptomer, så får man ikke et repræsentativt udsnit af befolkningen. En anden del af usikkerheden skyldes mangfoldigheden og variationen i symptomer på covid-19.

»Vi har en liste over symptomer. Feber er vigtig, så er der tør hoste, løbende næse, brystsmerter og en lang række andre symptomer, og udfordringen er, at symptomerne er vidt forskellige fra patient til patient. Derfor har vi udviklet en matematisk model til at beregne, om symptommønsteret passer på kendte covid-19-patienter,« forklarer Steen Ethelberg.

»Og så er der en andel patienter, som ikke oplever symptomer. Vi har ikke sikker viden om hvor mange, så dem har vi ikke med. Så når COVIDmeter når frem til, at 0,25 pct. af danskerne har symptomer, skal man lægge de asymptomatiske patienter til. Hvis vi f.eks. antager, at det er halvdelen, der ikke oplever symptomer, vil det så betyde, at en halv pct. har covid-19, men vi ved ikke nok om det,« siger Steen Ethelberg.

»Til gengæld får vi et ret nøjagtigt billede af udviklingen fra uge til uge, og vi kan også se det på regionalt plan,« siger han.

Den regionale udvikling har COVIDmeter allerede fanget. Berlingskes faste fortolkere af dagens tal var torsdag bekymrede for en stigning i antallet af indlagte i Region Hovedstaden. Den udvikling fangede COVIDmeter allerede for en uge siden.

Statens Serum Institut opfordrer alle til at melde sig til COVIDmeter. Man registrerer sig med NemID og mailadresse, men systemet anonymiserer alle data.