Mange socialt udsatte danskere, der ikke kan klare et almindeligt arbejde, får et vigtigt spark i den rigtige retning med et socialt frikort.
Det viser en evaluering fra Social- og Boligstyrelsen.
Efter en forsøgsperiode blev ordningen gjort permanent fra 1. januar i år.
Frikortet giver brugerne lov til at tage småjob uden at blive trukket i offentlige ydelser.
Evalueringen viser, at i forsøgsperioden fra 2019 til 2024 fik over 16.000 udsatte borgere et socialt frikort.
Flere end 4500 virksomheder har været i spil i ordningen.
Da borgerne blev visiteret til et frikort, var tre procent i beskæftigelse, på SU eller i fleksjob.
Det tal steg til 30 procent efter 92 uger, mens andelen på kontanthjælp blev cirka halveret i samme periode.
- I alt har næsten 20.000 borgere haft et socialt frikort, og cirka 16.500 har et i dag. Over 9000 har brugt det, siger specialkonsulent Mogens Holm Sørensen fra Social- og Boligstyrelsen.
Ordningen fik en del kritik i starten. Desuden var mange kommuner usikre på at bruge det.
- Endnu flere kommuner kan med fordel kigge denne vej, fordi der er et stort potentiale, når 30 procent faktisk bruger deres frikort til at forandre deres situation, siger Mogens Holm Sørensen.
Han kalder ordningen er eksempel på et godt samarbejde på tværs af stat og kommuner, ngo'er og virksomheder.
- En hel del virksomhedsledere, som tager et socialt ansvar, synes, at det er godt, at de kan udbetale hele beløbet til den socialt udsatte og samtidig se folk vokse med en aktiv rolle på en arbejdsplads.
Anemette Seeberg Hansen er bæredygtighedsmanager i North Media A/S, der er landets største omdeler af ugeaviser og reklamer og har mange ansat under frikorts-ordningen.
- Omdelerjobbet er relevant og fleksibelt og kan gøres, når det passer en bedst. Vi har 113 på socialt frikort, men vores mål er 200 inden 2026, siger hun.
Virksomheden ser det som en vigtig social opgave at løfte både unge og ældre.
/ritzau/