Socialdemokratiet forsvarer de riges ret til offentlig hjemmehjælp, hvis de får brug for den

Det er et brud på velfærdskontrakten, hvis fremtidens ældrepleje skal baseres på private forsikringsordninger, mener Socialdemokratiets ældreordfører, Astrid Krag. Alle skal være trygge ved offentlig hjemmehjælp, også de rige.

Socialdemokratiets ældreordfører Astrid Krag mener, at en ældrepleje baseret på private forsikringsordnigner vil være et brud på velfærdskontrakten. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Astrid Krag kan lige se det for sig. Socialdemokratiets ældreordfører har siden weekenden skumlet over Dansk Erhvervs forslag om private velfærdsforsikringer som en del af løsningen på fremtidens udfordringer med et stigende antal ældre.

I 2025 vil der være 80.000 flere ældre over 80 år, og allerede i dag er der ifølge Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, 73.000 svage ældre, der ikke får den hjemmehjælp, de har behov for. Der er ingen simple løsninger, men Dansk Erhvervs direktør, Brian Mikkelsen, foreslår altså private velfærdsforsikringer som en del af løsningen, og Venstres kommunalordfører, Jan E. Jørgensen, kunne godt se fornuften i diskussionen.

Men det kan Astrid Krag ikke.

»Man ser det for sig. Så har man betalt topskat igennem et langt liv, og så får man brug for ældrepleje. Men ældreplejen bliver ramt af voldsomme besparelser, så der kan blive råd til skattelettelser for en ny generation af topskatteydere. I en velfærdskontraktlogik er det helt skævt,« siger Astrid Krag.

Hvorfor er det ikke god socialdemokratisk politik at sige, at i Hellerup, hvor Brian Mikkelsen bor, er der pensionister, som måske godt selv kunne betale? Så kunne det offentlige bruge lidt flere penge på hjemmepleje til ældre uden så meget på kistebunden?

»Den her samfundsmodel er nu engang bygget sådan op, at de rigeste også betaler mere i skat, og så har vi til gengæld en universel velfærdsydelse, som er til os alle sammen. Jeg tror, at det kunne ende i et meget stort bureaukrati, hvis man skulle lave en model, der kunne beregne friværdi, og hvad der ellers kunne regnes med, før der udstedes regninger, og så skulle social- og sundhedshjælperne ud over alt det andet bureaukrati og administration også hitte rede i, hvilken type borger de nu var hos i forhold til afregningssystemer,« siger Astrid Krag, som er særligt indigneret over, at Brian Mikkelsen har sat spørgsmålstegn ved, om den offentlige hjemmehjælp fremover skal udføre rengøring hos ældre.

»Og jeg vil advare imod dem, der prøver at tegne det her billede af, at man bare kan få gjort rent fra det offentlige, for det kan man altså ikke bare, ligegyldigt hvor gammel man er. Man skal have et behov, og rigtigt tit giver det utroligt god mening i forhold til det forebyggende arbejde at sørge for, at der kommer faglærte og gør rent og typisk også løser andre opgaver. Det er altså en del af vores fælles ældrepleje, og det skal det også være i fremtiden,« siger Astrid Krag.

Men det her universelle velfærdssystem er jo ikke skrevet på stentavler, som Stauning havde med ned fra Sinaibjerget. Man kan vel vælge at lave systemet om, hvis man vil, og hvis det i øvrigt løser nogle problemer?

»Du kan sagtens have en anden samfundsmodel eller forsikringsmodel, og der skal vi bare syd for grænsen for at se det. Det medfører bare en større ulighed i alderdommen, og den form for A- og B-hold mener vi ikke, at der skal være.«

Men er der ikke allerede et A-hold og et B-hold? Der er nogle ældre, der har rigtigt mange penge, og der er nogle, der næsten ikke har nogen penge, og de får det samme tilbud fra det offentlige, selv om de rige sagtens kunne betale selv?

»Folk som Brian Mikkelsen, der formentlig gennem hele sit liv har betalt for rengøring, vil formentlig også blive ved med at betale for rengøring, når han bliver pensionist, og på den måde er der jo forskel på, hvilke muligheder vi har i livet. Det prøver vi at udligne gennem vores skattesystem og vores velfærdsmodel, og der er i hvert fald ikke nogen grund til at give uligheden mere fart ved at indføre forsikringsmodeller i alderdommen,« mener Astrid Krag.

Ifølge en nylig rapport fra Vive får 73.000 svage ældre i dag ikke den hjælp, de har brug for, og i 2025 vil der være 80.000 flere ældre over 80 år. Hvor skal pengene komme fra?

»Det økonomiske råderum er der. Det kan man se både i regeringens 2025-plan og i vores egen plan. Vores økonomi er holdbar. Pengene er der til, at vi kan følge med det stigende antal ældre. Det er et politisk valg,« siger Astrid Krag.

Men en del af beregningerne bag råderummet og udgifterne hviler på forestillingen om »sund aldring«, og en nylig rapport fra Sundhedsstyrelsen viser, at sund aldring er lidt af et fatamorgana?

»Det er rigtigt, at sund aldring ikke går så hurtigt, som vi havde forventet, og vi vil selvfølgelig gøre alt, hvad vi kan, for at sikre flere ressourcer til at kunne løfte området, så vi for eksempel ikke ser for mange ældre, der ikke bliver visiteret til hjælp, og så vi for eksempel kan sikre, at det ikke er så svært at blive visiteret til plejehjem,« siger Astrid Krag

»Det vil klart være en prioritet for Socialdemokratiet at løfte vores velfærd og ældreudgifter og i hvert fald ikke privatisere ansvaret for det,« mener Astrid Krag.