Årets danske sommer var både varm og solrig, men også præget af kraftige byger og skybrud.
Det viser et sammendrag fra juni, juli og august fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).
- Nedbøren lå lidt over det normale i gennemsnit. Men det gemmer på store forskelle i de tre måneder. Især juli var meget våd, siger Frans Rubek, der er klimatolog ved DMI og står bag sammendraget.
Særligt juli og august bød på mange skybrud, som trak den samlede nedbør betydeligt op.
Ifølge Frans Rubek er det stadig svært at konkludere noget klart med skybrud, men der tegner sig alligevel et billede.
- Det er jo en typisk sommerting. Hen over sommeren har vi skybrud hvert år. Men alt tyder på, at vi får flere af dem i fremtiden, siger han.
Gennemsnitstemperaturen for sommeren endte på 16,6 grader. Det er 0,5 grader varmere end klimanormalen for perioden 1991 til 2020.
- Det lyder måske ikke af meget, men det er det, siger Frans Rubek.
Samtidig fik danskerne rigeligt med sol. I gennemsnit var der 708,1 solskinstimer. Det er 55,1 timer over normalen.
Hverken varmen eller solskinstimerne kunne dog ramme de samme niveauer som i 2018.
Det var både den varmeste sommer nogensinde målt sammen med 1997, hvor gennemsnittet begge somre var på 17,7 grader, og den mest solrige nogensinde med 801,8 solskinstimer i gennemsnit.
Juli i år skilte sig særligt ud som både usædvanligt varm og våd.
Måneden havde en gennemsnitstemperatur på 18,1 grader og blev samtidig den tiende vådeste juli, siden målingerne begyndte.
Sommerens højeste temperatur blev målt i Holbæk 2. juli, hvor termometeret nåede 34 grader. Den højeste døgnsum for nedbør var 22. juli i Nørreby på Femø, hvor der kom 135 millimeter regn på én dag.
Bornholm levede igen i år op til kaldenavnet "solskinsøen" og var den klimaregion med flest solskinstimer - 846,7 timer i gennemsnit. Øen havde også den højeste middeltemperatur i Danmark på 17,2 grader.
/ritzau/