Skrappere krav til landbruget vækker glæde – hos landbruget

Den nye S-regering vil udsætte danske landmænd for bindende reduktionsmål for drivhusgasser, og så skal der gennemføres en jordreform, der skal sikre, at landbrugsjord bliver omlagt til natur. Lad os komme i gang med det samme, lyder det for Landbrug & Fødevares formand, Martin Merrild.

Foto: Michael Bothager

Historisk set ville det være synd at sige, at dansk landbrug har været glad for regulering og statslige begrænsninger. Ministre vakler ind imellem på deres taburetter, når landbrugets udledning af f.eks. kvælstof bliver debatteret.

Men den kommende regerings klimaplan for de danske landmænd er ikke blot tålelig, den vækker ligefrem begejstring hos Landbrug & Fødevarer.

»Af alt det, der står i det papir, som partierne er blevet enige om, er det her det letteste at gå i gang med i forhold til klima. Så lad os komme i gang med det samme,« siger Landbrug & Fødevarers formand, Martin Merrild.

Helt præcist står der fem linjer om landbruget i det »forståelsespapir«, som Enhedslisten, SF, Socialdemokratiet og de Radikale har formuleret som en slags overordnet ramme for en socialdemokratisk mindretalsregering med Mette Frederiksen som statsminister.

»Et bindende reduktionsmål for landbruget skal forpligte erhvervet til at nedbringe udledningen af drivhusgasser. Landbrugsstøtten skal bruges aktivt som et redskab til at give landmænd incitament til at omstille til mere bæredygtig produktion og på den måde understøtte den grønne omstilling i erhvervet. En ny regering vil også tage initiativ til en jordreform, herunder udtagning af landbrugsjord til natur,« står der.

Det er ikke voldsomt konkret, så hvordan kan du læse så meget positivt ind i den formulering?

»Jeg hæfter mig ved, at der et andet sted står, at det skal ske under forudsætning af, at vi har et stærkt erhverv. Og så er der for mig ingen tvivl om, at politikerne har læst det forslag, vi har udarbejdet i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening, så det er i den ramme, jeg læser det,« siger Martin Merrild.

Kun et spørgsmål om finansiering

Formuleringen om et stærkt erhverv betyder for Martin Merrild, at der skal tages hensyn til, at danske landmænd konkurrerer på et internationalt marked, og derfor skal man være opmærksom på, at man ikke giver danske landmænd et handicap i forhold til f.eks. polske landmænd, når der formuleres udledningskrav og omlægges landbrugsstøtte.

Derfor er han fortrøstningsfuld, og derfor læser han også resten af klimapolitikken for landbruget som en anerkendelse af det forslag, som Landbrug & Fødevarer har lavet sammen med Danmarks Naturfredningsforening.

»Der ligger en plan, som man faktisk bare kan tage fat i. Den plan kan både tage jord ud af drift, reducere CO2-udslippet fra nogle af de lave jorde, og den kan give mere natur og biodiversitet og mere skov. Og hvis det så også gøres på en intelligent måde, kan vi få fordelt jorden bedre mellem landmænd, så landmændene ikke skal køre så langt for at nå deres marker,« forklarer Martin Merrild.

»Det er sådan set kun et spørgsmål om at finde finansiering, for det skal selvfølgelig hjælpes i gang,« siger Landbrug & Fødevarers formand.

I første omgang vil det kræve én milliard kr., men på længere sigt skal der bruges en hel del mere. Planen er, at staten skal opkøbe jord fra konkurstruede eller pensionsmodne landmænd, så staten sidder på en vis mængde jord. Derefter kan staten gå i gang med at bytte jorde med landmænd, så lavtliggende jorde, der har en høj CO2-udledning, kan tages ud af drift, samtidig med, at landmænd bliver kompenseret med andre jorde.

»I den plan, vi har lagt frem sammen med Dansk Naturfredningsforening, taler vi om 100.000 hektar, og det får vi selvfølgeligt ikke lige fra den ene dag til den anden, men vi står og har et ønske om, at vi hurtigst muligt kan få sat nogle penge af og komme i gang,« siger Martin Merrild.

Formand for Landbrug og Fødevarer, Martin Merrild, vil gerne i gang med en klimaomstilling af dansk landbrug med det samme. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger.

Hvad koster 100.000 hektar landbrugsjord?

»Det vil jeg ikke bare lige svare på, for dels er der stor forskel på landbrugsjord, og dels er det sådan, at hvis man gør det her intelligent, så får det her jord i mange tilfælde en ikke ubetydelig værdi som natur- eller rekreative eller skovarealer,« siger Martin Merrild.

Men hvor mange penge skal en kommende regering finde til det her projekt?

»I første omgang burde vi kunne finde en millard, og så må vi se, hvordan det udvikler sig. Det her handler om at gøre det intelligent, og det virker bedst, hvis det her er noget, som landmændene har lyst til. Det har de lige nu, så det er bare med at komme i gang,« siger Landbrug og Fødevarers formand, Martin Merrild.