Senfølger efter corona kan hæmme børn og unges trivsel

Børn og unge indlægges sjældent med covid-19, men senfølger kan påvirke trivsel. Forskere indleder nu studie.

Børn og unge indlægges sjældent med covid-19, men de risikerer senfølger som for eksempel koncentrations- og vejrtrækningsbesvær. Det kan hæmme deres trivsel, fordi de får sværere ved at dyrke sport og følge med i skolen. (Arkivfoto) Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Unge mellem 20 og 29 år opfordres i øjeblikket til at skynde sig at booke tid til coronavaccination, og snart tikker invitationerne også ind hos de 12-15-årige.

Men det afspejler sig i smittetallene, at de unge aldersgrupper endnu ikke er vaccinerede, for de står for en stor del af de registrerede tilfælde med coronavirus.

Selv om de smittede unge giver en lav belastning på sundhedsvæsenet, fordi de sjældent indlægges, risikerer en del af dem at blive ramt af senfølger, og det kan have store konsekvenser for deres trivsel.

Det fortæller Selina Kikkenborg Berg, der er professor i kardiologi med særlig fokus på klinisk sygepleje ved Rigshospitalet.

»Det kan være meget begrænsende for et barns liv, hvis man har vejrtrækningsbesvær og ikke kan deltage i sport, som man plejer.«

»Det kan være svært at deltage i det sociale fællesskab, hvis man ikke kan koncentrere sig og dermed komme i skole, eller hvis man føler sig syg og sløj i lang tid.«

Ifølge Selina Kikkenborg Berg ser det ud, som om mange symptomer klinger af over tid. Men der mangler endnu meget viden på området.

»Man har måske ignoreret betydningen hos børn og unge lidt, for det er meget få af dem, der indlægges.«

»Et norsk studie viser, at cirka halvdelen af smittede patienter mellem 16 og 30 år havde symptomer op til seks måneder efter. Det var tab af lugt- og smagssans, voldsom træthed, udmattelse, vejrtræknings- og koncentrationsbesvær,« lyder det.

Hun henviser også til et studie fra Italien, som viser nogenlunde de samme tendenser, mens 10-15 procent af børn og unge ifølge overvågningsdata fra England har symptomer efter fire uger.

Desuden har et svensk studie beskrevet fem børn, der op til et år efter sydom stadig har voldsomme symptomer.

»For de fleste er det en mild sygdom, som man kommer forholdsvis nemt igennem, men for nogle - og det ser ud til, at det kan være en del - har det nogle langtidseffekter, som kan være meget ubehagelige.«

»Når man har børn i sin familie, ved man også, hvor bekymret man bliver, når et barn eller en ung er syg i længere tid. Så det er hele familien, der er ramt, men især barnet, som måske ikke trives og kan udvikle sig, som det ellers ville have gjort,« lyder det.

Selina Kikkenborg Berg er med på et forskerhold, som skal undersøge senfølger efter covid-19 hos børn.

De vil i de kommende uger sende spørgeskemaer ud til 200.000 danske børn og unge op til 18 år, som både har været ramt og ikke ramt af corona.

/ritzau/