Said Mansour fængslet for medvirken til Marokkos værste terrorangreb: »De ved godt, at han er lidt af en løs kanon«

Kort efter udvisningen til Marokko i fredags blev »Boghandleren fra Brønshøj« fængslet i sit fødeland for medvirken til et voldsomt terrorangreb i Marokko i 2003. Mellemøstekspert gætter på, at han får en fair behandling i det marokkanske fængselssystem.

Nu falder fængselshammeren også over Said Mansour i Marokko. Kort efter udvisningen til sit gamle fødeland blev han sigtet for medvirken til terror i Marokko. Fold sammen
Læs mere
Foto: Rune Feldt

I fredags blev den terrordømte Said Mansour udvist til Marokko, efter at den danske stat havde fået garanti for hans sikkerhed af de marokkanske myndigheder.

Men efter flylandingen i sit gamle fødeland blev den 58-årige mand både sigtet og fængslet for medvirken til terror.

»Efter sin ankomst til Marokko blev Said Mansour anholdt af de marokkanske myndigheder,« oplyser Marokkos ambassadør i Danmark, Khadija Rouissi, i en skrivelse til Berlingske.

Hun skriver yderligere, at Mansour »er formodet medskyldig i terrorangrebene i Casablanca i 2003, hvor 41 mennesker blev dræbt og over 100 såret«. Ambassadøren tilføjer, at enhver, der er anklaget for terror eller anden kriminalitet i Marokko, er sikret »en fair retssag, ingen umenneskelig eller nedværdigende behandling, ret til en advokat osv.«

Marokkos ambassade i Danmark

»Said Mansour er formodet medskyldig i terrorangrebene i Casablanca i 2003, hvor 41 mennesker blev dræbt og over 100 såret«


Terrorangrebet i millionbyen Casablanca er det mest dødbringende i Marokkos historie. 12 af de dræbte var selvmordsbombere.

I Retten på Frederiksberg forklarede Mansour i 2014, at han »intet har at gøre med bombningerne i 2003«.

Udlændinge- og Integrationsministeriet ønsker hverken at bekræfte eller kommentere oplysningerne, idet man henviser til, at der er tale om en personsag.

»Løs kanon«

Rasmus Boserup, seniorforsker og ekspert i Nordafrika og Mellemøsten på Dansk Institut for Internationale Studier, tror imidlertid, at Mansour vil få en »nogenlunde behandling« i det efter nordafrikanske forhold relativt fair marokkanske rets- og fængselssystem.

»Mit gæt vil være, at marokkanerne rigtig gerne vil holde øje med ham. De ved godt, at han er lidt af en løs kanon og en mobilisatortype for al-Qaeda og andet afskum, så de har i hvert fald ikke tænkt sig at lade ham opbygge en følgegruppe i en eller anden by i Sahara,« siger Boserup og tilføjer:

»De opfatter næppe Mansour som værende i den hårde terrorkategori, så alene af den grund vil han nok få en nogenlunde behandling i fængselssystemet. Men man kan naturligvis ikke fuldstændigt udelukke, at han vil blive udsat for tortur, som der er set eksempler på blandt terrormistænkte i landet.«

Seniorforskeren peger også på andre forhold, der giver indikationer i retning af, at Said Mansour nok vil blive behandlet efter »en lidt anden drejebog«, som han siger.

For det første mener forskeren, at marokkanerne et langt stykke ad vejen vil leve op til den garanti, man har givet Danmark i forbindelse med udleveringen.

Det skyldes især, at Mansour har høj international bevågenhed, og at Marokko ønsker at fremstå som en nation, som man trygt kan udlevere uønskede personer til.

Landet vil gerne være i det pæne selskab, som Boserup formulerer det.

Dertil kommer, at det marokkanske rets- og fængselssystem i forhold til andre nordafrikanske og mellemøstlige lande er af »o.k.« standard.

»Det er naturligvis ikke svenske forhold. Men det er samtidig meget langt fra de stærkt kritisable forhold i især egyptiske for slet ikke at tale om syriske fængsler.«

Endelig fortæller Boserup, at der ganske vist er dødsstraf i Marokko, men denne ultimative straf har ikke været eksekveret i landet i mange år.

173 torturtilfælde

Mansour, kendt som »Boghandleren fra Brønshøj«, blev født i Marokko i 1960, kom til Danmark i 1984 og fik sit statsborgerskab i 1988. Det fik han imidlertid frataget i 2016 med en stadfæstelse i Højesteret.

Årsagen var to domme for at opildne til terror og for at hylde Al Qaeda i henholdsvis 2007 og 2015. På den baggrund blev han til sidst udvist og frataget sit statsborgerskab.

Det har i mellemtiden været en diplomatisk mavepine at få udvisningen gennemført, men fredag kunne Radio24syv fortælle, at Said Mansour var i Københavns Lufthavn på vej mod Casablanca.

Said Mansours danske forsvarer, Eigil Strand, siger til TV 2, at han intet anede om terrormistanken i Marokko. Alligevel er han ikke overrasket:

»Det er sådan set det, jeg har forventet. Det tror jeg også, han selv har forventet, men jeg har ikke fået nogen officiel meddelelse fra de danske myndigheder.«

I en politirapport fra juli 2014 sagde Mansour:

»Jeg er dansk statsborger, Danmark er mit land, jeg har ikke noget forhold til Marokko. Jeg har ikke været der siden 1989. Hvis jeg bliver udvist, bliver det til fængsling, tortur og dødsstraf.«

Statsminister Lars Løkke Rasmusssen og udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har understreget, at udvisningen er sket inden for danske forpligtelser over for internationale konventioner. Der har ellers været rejst kritik af, at Marokko ikke overholder Menneskerettighedskonventionens artikel 3 om tortur,

I en Amnesty International-rapport fra 2018 beretter man om 173 tilfælde af tortur og lignende i Marokko i årene 2010 til 2014. Det er imidlertid væsentligt under det generelle niveau i nordafrikanske og mellemøstlige nationer.

I ambassadeskrivelsen understreger ambassadør Rouissi, at Marokko vil kæmpe mod terrorens »ondskab« og »svøbe«, men at man vil gøre det »i respekt for menneskerettighederne«.