Så meget koster det danske sundhedsvæsen

Det offentlige brugte 183 milliarder kroner på sundhedsvæsenet i 2017. Her kan du se, hvor store sygehusenes udgifter er til forskellige sygdomme.

Så meget koster det danske sundhedsvæsen
Statsminister Lars Løkke Rasmussen besøger Jesper Fentz Vangsgaard under sit besøg på Slagelse Sygehus, mandag den 14. januar 2019. Jesper er indlagt på ortopædkirurgisk afdeling. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Regeringen har i dag fremlagt en plan for en ny sundhedsreform.

Blandt andet lægger regeringen op til en ny organisatorisk struktur, hvor regionsrådene med folkevalgte politikere nedlægges. I stedet skal fem sundhedsforvaltninger stå for opgaverne.

I dag står regionerne primært for sundshedsopgaver, men også trafik, miljø og kultur. Opgaver, der ikke er knyttet til sundhed, skal ifølge forslaget flyttes over til kommuner eller staten.

I debatten nævnes ofte en række forskellige milliardbeløb. For eksempel foreslår regeringen at bruge seks milliarder kroner en ny nærhedsfond, der skal tage borgernes sundhedsrelaterede problemer i opløbet og på den måde undgå dyrere behandlinger som for eksempel en indlæggelse.

For at sætte tallene i relief har Berlingske set på, hvor mange penge det offentlige i dag bruger på sundhed.

Samlet set bruger det offentlige cirka 1.100 milliarder kroner på velfærd, altså sundhed, forsvar, politi osv.  Se vores interaktive grafik her for et samlet overblik.

I 2017 gik 183 mia. kr. - svarende til 16,4 procent af de samlede offentlige udgifter - til sundhedsvæsenet. Populært sagt betyder det, at for hver 1.000 kroner, du betaler i skat, går 164 kroner til sundhedsvæsenet.

Udgifterne er vokset de senere år. For 10 år siden udgjorde sundhedsudgifterne kun 15 procent. Ændringen lyder måske ikke af meget, men sundhedsposten er den hovedkategori (ud af Danmarks Statistiks 10 hovedkategorier), hvor udgiftsandelen procentuelt er steget mest i løbet af de seneste 10 år, bortset fra miljø.

Af de 183 milliarder går  cirka 130 mia. kr. til »hospitalstjenester«. 26 mia. kr. går til »ambulant behandling«, mens 12 milliarder kroner bruges til »medicinske produkter, apparater og udstyr«. Resten går til forskning og udvikling (ca. 3 mia. kr.) og andet (11 mia. kr.).

Udgifter, der ikke tæller med, er »sygdom og invaliditet«, som dækker for eksempel skole- og tandpleje, hjælp til handicappede, førtidspension osv.  Den slags hører under »social beskyttelse« og beløber sig til 100 mia. kr og kommer altså oven i de 183 mia. kr.

Regionerne tegner sig for en stor del af de samlede offentlige sundhedsudgifter på grund af sygehusdriften.

Dykker vi længere ned og fordeler sygehusenes udgifter på sygdomme, står det klart, at kræftområdet sluger det største beløb.