S vil have flere restriktioner i nattelivet: Vi skal lære af coronakrisen
Vold er faldet med en tredjedel under nedlukning. Flere partier ønsker nu at se på lukketider og udskænkning, der kan nedtone »en alt for voldsom alkoholkultur«.

Vold er faldet med en tredjedel under nedlukning. Flere partier ønsker nu at se på lukketider og udskænkning, der kan nedtone »en alt for voldsom alkoholkultur«.

Måske svarer det til til at konkludere, at man bliver våd, når det regner. Eller at antallet af trafikuheld falder, hvis man lukker motorvejene.
Ikke desto mindre giver det anledning til eftertanke blandt retsordførere i Folketinget, at volden er faldet så markant under nedlukningen af det danske samfund. Det skal vi lære af, mener de.