Rudersdal-borgmester: Velpolstrede ældre bliver nødt til at betale mere selv

Skal det offentlige kunne håndtere de store forventninger, som fremtidens ældre har, må flere ældre til egne lommer. Det mener Rudersdal Kommunes borgmester. Hans kollega i Lyngby-Taarbæk Kommune er dog knap så sikker på, at dette er en god idé.

»Har man råd til at betale lidt ekstra, så gør man det, så andre, der ikke har samme mulighed, kan få et endnu bedre tilbud,« siger Jens Ive, borgmester i Rudersdal Kommune. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jonas Skovbjerg Fogh

Mange økonomisk velpolstrede ældre, som godt kan klare sig selv, modtager hjemmehjælp til rengøring, tøjvask og indkøb. Det medfører, at der ikke er så mange kommunale kroner til svage ældre, der virkeligt har behov for personlig pleje.

Rudersdals borgmester, Jens Ive (V), mener, at man bør indføre en ordning med en basisydelse, hvor ældre, der kan, selv betaler.

»Det ville være rigtigt fornuftigt, fordi borgerne har forskellige forventninger. Hvis dem, der ønsker et højere serviceniveau, kan betale sig til et højere serviceniveau, skal de have mulighed for det. Dermed vil vi få flere ressourcer til dem, der for alvor er udsatte og har brug for personlige pleje,« siger Jens Ive.

I kommunale forsøgsordninger har ældre haft mulighed for at købe sig til blandt andet hovedrengøring, et ekstra bad eller en ledsager til indkøbsturen i skikkelse af den kommunale hjemmehjælper, som alligevel kom i hjemmet.

»Jeg mener bestemt, at man kunne åbne for en form for egenbetaling. Det er ikke noget med A- og B-klasse, for det handler om, at vi skal have en sammenhængskraft i vores samfund. Og har man råd til at betale lidt ekstra, så gør man det, så andre, der ikke har samme mulighed, kan få et endnu bedre tilbud,« siger Jens Ive.

I nabokommunen Lyngby-Taarbæk er den konservative borgmester, Sofia Osmani, knap så lun på den idé.

»Øget brugerbetaling for velstillede ældre er i virkeligheden en form for højere skat og en økonomisk straf rettet mod dem, der har sparet op. Det øger ikke incitamentet til at spare op til alderdommen,« siger hun og tilføjer:

»Men ser man det i et større hele, kan det godt være, at det er en god idé. Kommunerne er pressede, når vi skal levere mere service til flere ældre for færre penge, så et eller andet bliver vi nødt til at gøre.«

Sofia Osmani forklarer, at der ikke er noget, der forhindrer ældre i at købe privat rengøring, men at det så ikke er kommunernes medarbejdere, som de ældre i forvejen kender, der dukker op.

»Rent økonomisk er der masser af borgere, der ville have råd til selv at få løst nogle af de opgaver, som kommunerne løser for dem i dag. Men vi har et system, hvor man betaler en relativ høj skat og til gengæld får stillet nogle ydelser til rådighed fra samfundets side,« siger Sofia Osmani.

I Folketinget er der imidlertid ingen partier, der går ind for, at ældre skal betale mere selv. Og det på trods af at kommunerne de seneste ti år har skåret kraftigt i hjemmehjælpen.

Siden 2007 er andelen af svage ældre, der modtager hjemmehjælp til rengøring og andre praktiske opgaver, næsten halveret, viser en rapport fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Cheføkonom i den liberale tænketank Cepos Mads Lundby Hansen mener, at ældres forventninger og efterspørgsel på ydelser vil stige så kraftigt, at der er behov for muligheder til at håndtere denne forventning.

»Jeg kan ikke forestille mig, at skatteyderne kan finansiere den efterspørgsel, der vil komme fra ældre fremover. Jeg ser for mig, at pensionskasser og forsikringsselskaber i stigende omfang tilbyder forsikringer, der giver adgang til bedre plejehjem, bedre medicin, bedre hjemmehjælp og bedre sundhedsbehandlng. Det vil give mulighed for gode individuelle ordninger, som ikke kræver skattefinansiering,« siger cheføkonomen.

I lighed med Rudersdals borgmester, Jens Ive, mener Mads Lundby Hansen, at det netop vil kunne skabe mulighed for en bedre service for svage ældre, såfremt ældre, der har råd, forsikrer sig og betaler mere selv.