Målt på de på de politiske reaktioner, så var der Mette Frederiksens nytårstale ikke en af de kontroversielle slags. Men den blå partier savner både EU, brexit og erhvervslivet.
De fik hverken kaffen eller reparationsburgeren galt i halsen i rød eller blå blok, de de hørte statsministerens nytårstale.
Faktisk var talen målt på de politiske reaktioner af den slags, som man ikke rigtigt kunne være uenig i. Uden skarpe kanter til hverken højre eller venstre.
Dog hæftede især de blå partier sig ved alt det, som Mette Frederiksen ikke sagde noget om.
Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen sagde til TV 2 News, at han savner svar på, hvor pengene skal komme fra.
»Det, som statsministeren ikke svarer på, er, hvordan vi får råd til alle de gode ting, vi godt kunne tænke os«, siger han og nævnte den velfærdslov, som regeringen vil have vedtaget, som sikrer flere penge til velfærden i takt med, at antallet at børn og ældre stiger, en bedre sammenhæng mellem land og by samt klimaet.
På Twitter fremhævede Venstres formand, den ros til den enkelte dansker, som talen indeholdt.
Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt savnede i den grad, noget om brexit og EU i statsministerens tale på en dag, hvor Storbritannien træder ud af EUs indre marked.
.
Det samme undrede partifællen Pia Kjærsgaard sig over. I det hele taget synes hun, at talen var for lang.
Cheføkonom i den liberale tænketank Cepos hæftede sig også ved længden og manglerne.
»I en meget lang nytårstale kommer Mette Frederiksen slet ikke ind på, hvordan vi får vækst og flere job efter Corona. Der er intet oplæg til reformer på den anden siden af krisen, selvom Mette Frederiksen indtil videre har gjort dansk økonomi fattigere,« siger Mads Lundby Hansen i en skriftlig kommentar.
Mai Villadsen fra Enhedslisten roste Mette Frederiksen for at ville tage et opgør med centralisering.
Til DR Nyheder sagde Enhedslistens ordfører dog også, at hun savnede, at Mette Frederiksen var lidt mere konkret.
»Jeg savnede noget handling til at hjælpå de mennesker, der er faldet uden for fællesskabet, som har mistet deres arbejde eller er kommet i øget fattigdom og at dem der knoklet for velfærdssamfundet får en bedre løn,« sagde hun.
Den konservative leder Søren Pape Poulsen savnede ord om erhvervslivet i talen og en ny sundhedsreform.
Imens undrede gruppeformand Mai Mercado (K) sig over, at der ikke i talen var mere, som handlede om børnene. Sidste år handlede Mette Frederiksens nytårstale om, at hun ville være »børnenes statsminister«, hvilket hun ifølge de Konservatrive siden har glemt.
Endelig var der fra regeringens støtteparti SF en generel ros til statsministeren. Partiets formand Pia Olsen Dyhr mener, at det var helt på sin plads at tale om fællesskab og sammenhold.
Samme ros tilflød statsministeren fra nogle af de store interesseorganisationer.
Brian Mikkelsen, administrerende direktør i Dansk Erhverv, siger, at der i talen var fortjent ros til danske virksomheder.
»Men der skal naturligvis også gå ros til den anden vej til regeringen, Folketingets partier og myndighederne for det samarbejde, som vi har haft i årets løb under meget svære forhold,« siger han i en pressemeddelelse og tilføjer:
»En af de kommende opgaver er sammen at få sikret, at der igen bliver sparket gang i dansk økonomi. Det arbejder glæder Dansk Erhverv sig til at være en del af.«
Formand for Lønmodtagernes Hovedorganisation Lizette Risgaard roser statsministeren for at satse på uddannelse til de ufaglærte:
»Jeg er helt enig i, at uddannelse og omskoling er den rette vej. Og at lønmodtagerne her har en opgave i at vælge efter-/videreuddannelse. Men der skal også forbedringer af dagpengesystemet til, for maskerne i nettet er blevet for store. Det går ikke, for dét skal jo netop være med til at sikre dem, der mister jobbet. Og den sikkerhed er ikke god nok i dag, siger Lizette Risgaard.
