Rødt flertal i Folketinget gør samtykkelovgivning muligt

Trods tidligere afslag i både 2017 og 2019 ser et rødt flertal lyst på mulighederne for at kunne indføre en samtykkebaseret voldtægslovgivning i Danmark.

Justitsministeren vil indhente erfaringer fra lande, der definerer voldtægt som sex uden samtykke. Samtykke skal kun gives under særlige omstændigheder. Det skriver Ritzau fredag 5. oktober 2018. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix/Modelfoto/Arkiv

Efter seneste folketingsvalg står det nu klart, at rød blok har flertal i Folketinget, og det kan få betydning for indførelsen af en samtykkebaseret voldtægslovgivning.

Samtlige partier i rød blok – S, R, SF, Ø – ønsker nemlig at ændre lovgivningen, så den fremover er baseret på samtykke.

Hos Enhedslistens fungerende retsordfører, Rosa Lund, er svaret klart. Danmark skal have en voldtægslovgivning, der baserer sig på samtykke, og hun forventer, at emnet snart skal til afstemning i folketingssalen igen.

Både i 2017 og i 2019 har Folketinget stemt om forslag for indførelse af samtykkebaseret lovgivning i Danmark. Ingen af gangene er det lykkedes at sikre et flertal. Men nu kan den forandrede fordeling af mandater ændre det.

»Vi går ud fra, at der kommer en samtykkebaseret voldtægtslovgivning, og vi går stærkt ud fra, at det er noget af det første, en kommende justitsminister tager hul på, ellers vil jeg gøre mit for, at det bliver det,« siger Rosa Lund, der sammen med politisk leder for Enhedslisten Pernille Skipper stod bag det første forslag fremsat i 2016 (og som der blev stemt om i 2017).

Socialdemokratiets retsordfører, Trine Bramsen, kan »af respekt for de igangværende regeringsforhandlinger« ikke udtale sig om, hvorvidt Socialdemokratiet vil arbejde for indførelse af samtykkelovgivning, men har – sammen med EL, R, SF og Alt – tidligere i Folketinget stillet forslaget om »en ny definition af voldtægt i straffeloven baseret på samtykke«.

Socialdemokratiet stemte selv for forslaget 25. april 2019, der dog blev forkastet.

Trine Bramsen har forklaret over for Berlingske, at den nyligt afsluttede voldtægtssag fra Herning, hvor fire mænd blev frifundet for voldtægt af en 19-årig kvinde, belyser nogle af problemerne ved den nuværende lovgivning på området.

»Som lovgivningen er i dag, er den ikke god nok. Der er for få, der bliver dømt, og offeret har en dårlig oplevelse med den her type af sager. Det kan afholde nogle fra at indgive anmeldelse, fordi det, man skal trækkes igennem, kan være så intimiderende. Det er der også meget, der tyder på, at det har været i den her sag. Vi ser alt for mange ofre, der sidder tilbage med følelsen af, at det har været et dobbelt overgreb. Det er særligt vigtigt, at ændringen giver en bedre oplevelse, og at domstolene interesserer sig for, hvad der skete og ikke – sådan som det virker på ofrene i dag – om de sagde godt nok fra,« siger Trine Bramsen.

Flytter fokus

Hos SF er der ligeledes sikkerhed om, at man fortsat vil arbejde for at indføre en samtykkebaseret lovgivning. Retsordfører Karsten Hønge glæder sig over, at partierne ved sidste afstemning »mere eller mindre så ud til at finde hinanden«, og dermed har sporet sig ind på formen af en eventuel kommende lovændring.

Karsten Hønge tror bestemt, at et rødt flertal i Folketinget gør det muligt at indføre lovændringen, og han har en forventning om, at den vil forbedre retspraksissen i Danmark.

»Det vigtigste er, at samtykke flytter fokus – også i opklaringen. Vi forventer, at der vil komme flere domme, der rammer gerningsmænd, men det er enormt vigtigt, at vi flytter fokus i hele opklaringen og hele måden, man behandler kvinderne på, når de kommer og anmelder. Fokus bliver, om de sagde ja, mere end at de skal bevise, at de gjorde modstand,« siger Karsten Hønge.

Trods debat herom mener Karsten Hønge, at indførelsen vil føre til flere sigtelser. Han mener desuden, at det lader sig gøre at »styrke kvinders retsstilling uden at forringe mandens retsstilling«.

»Jeg synes, at vi har set en række eksempler på, at hvis vægten havde været anderledes i lovgivningen, ville det have ført til flere sigtelser og flere domme – og en bedre behandling af kvinderne,« siger han.

I en SMS oplyser Radikale Venstres retsordfører, Lotte Rod, at partiet fortsat vil arbejde for indførelse af en samtykkebaseret lovgivning. Også her tror man, at det bliver muligt at ændre lovgivning – endda med et bredt flertal over midten.

Siden sidste afstemning har både Det Konservative Folkeparti og Venstres ligestillingsordfører, Eva Kjer Hansen, tilkendegivet støtte over for en eventuel samtykkelovgivning.

»Mit parti er klar til at indføre en ny voldtægtsbestemmelse, der bygger på samtykke, og jeg håber, at samtlige partier i Folketinget vil være med,« sagde justitsminister og partiformand for de Konservative Søren Pape, under en tale til Kvinfos fejring af Kvindernes Internationale kampdag 8. marts i år.

Kort herefter beskrev Altinget, at også Venstres minister for fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde, Eva Kjer Hansen, støtter op herom.

Efterfølgende udtalte Venstres voldtægsordfører, Britt Bager, at udtalelsen må stå for Eva Kjer Hansens egen regning og ikke Venstres.

»Det, vi har sagt i Venstre, er, at der er behov for, at det bliver mere klart, at det sker med frivillighed, og så mangler vi så at få nogle konkrete modeller fra Justitsministeriet. Når vi får det, tager vi stilling til, hvad der skal ske,« udtalte Britt Bager til TV 2.

Over for Berlingske oplyser Britt Bager i dag, at Venstre fortsat afventer vurderingen fra Straffelovsudvalget, som i øjeblikket arbejder på en vurdering, hvorvidt »frivillighed/samtykke« kommer tilstrækkeligt til udtryk i den nuværende lovgivning, og hvilke konkrete forslag der i givet fald kan ændre herpå. Først herefter vil der blive taget stilling til spørgsmålet.

Men med rød blok og de Konservative tegner der sig stadig et bredt flertal for indførelse af en samtykkebaseret lovgivning.