Rød peberfrugt tilbagekaldes på grund af spor efter skadedyr
Spor efter skadedyr kan have forurenet rød peberfrugt, så der er risiko for sygdomsfremkaldende bakterier.

Spor efter skadedyr kan have forurenet rød peberfrugt, så der er risiko for sygdomsfremkaldende bakterier.

Rema 1000 tilbagekalder rød peberfrugt solgt i løsvægt.
Det sker, fordi der i et parti af grøntsagerne er fundet spor efter skadedyr, hvilket kan have forurenet peberfrugterne.
Dermed er der risiko for, at der kan være sygdomsfremkaldende bakterier på produktet.
Det skriver Rema 1000 i en pressemeddelelse.
De røde peberfrugter er blevet solgt i Rema 1000 butikker i løsvægt den 28. december.
Produktet bør kasseres eller leveres tilbage til den butik, hvor det er købt, lyder det fra supermarkedskæden.
/ritzau/