Rina Ronja Kari: EU skal ikke lave udenrigspolitik efter egne, men afrikanske landes interesser

Folkebevægelsen mod EU vil genoplive Europarådet og det nordiske samarbejde. Som den eneste spidskandidat vil Rina Ronja Kari have Danmark helt ud af EU.

Rina Ronja Kari, Folkebevægelsens mod EUs spidskandidat til det kommende europaparlamentsvalg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Celina Dahl

Pølser der ikke må hedde pølser for EU, lobbyister, der fylder for meget, bureaukrati og rejsecirkus for Europa-Parlamentet.

Folkebevægelsen mod EU lever af skøre historier i EU, og der er tilsyneladende nok at tage af. På bevægelsens kontor i Tordenskjoldsgade i det indre København fylder de meget i piecer og aviser fra modstanderne.

»Nogle af de fjollede ting, kan man måske rette op på,« siger spidskandidat Rina Ronja Kari.

Men det er ikke dem, der får hende – som den eneste af spidskandidaterne – til at mene, at Danmark skal melde sig ud af det fællesskab, som vi har været med i siden 1972.

»For mig er det hele grundlaget, som EU er bygget op om, der er forkert. Det indre marked er forkert. Man burde i stedet bygge et europæisk samarbejde op om, hvordan vi kan styrke menneskerettighederne, det mellemfolkelige samarbejde og civilsamfundet,« siger Rina Ronja Kari.

Men også lidt af en mundfuld?

»Det samarbejde eksisterer faktisk, nemlig Europarådet, som er en helt anden type samarbejde, hvor man ikke har noget ønske om at styre alt i detaljer.«

Men netop det indre marked har gjort Europa meget velstående, skal Danmark helt ud af det?

»Man gøre det på mange måder. Som Schweiz for eksempel. Hvis man kommer til Schweiz og arbejder, skal man følge de lokale vilkår. I EU kommer den uhæmmede bevægelighed for arbejdskraft først. Det er det, man har skrevet ned i traktaten.«

Men forestiller du dig et indre marked uden fælles standarder, og en domstol, der sikrer, at de bliver overholdt. Landene vil jo beskytte deres egne varer og virksomheder, hvis ikke der er fælles regler?

»Man kan jo sagtens lave stærke handelsaftaler og fælles minimumssatser. For eksempel på forbrugerbeskyttelse, hvor man kunne give landene mulighed for at beskytte sine forbrugere bedre. Så vil nogen kalde det protektionisme. Jeg vil sige, at man beskytter forbrugerne. Der har EU valgt side –handel er det vigtgste.«

Europarådet er et samarbejde mellem 47 lande, som ikke kan vedtage love og har et overordnet fokus på menneskerettigheder og demokrati. Forestiller du dig at Europarådet kan erstatte EU plus en række bilaterale handelsaftaler mellem landene?

»En del af Europarådets arbejde omkring menneskerettighederne er meget forpligtende. Her er handel ikke det vigtigste. Hvis Danmark melder sig ud af EU, så skal vi have en handelsaftale med EU, som for eksempel den, man har med Schweiz. Man kunne forestille sig, at vi gik sammen med Norge og lavede et fælles samarbejde med EU som modpart.«

Så jeres forbillede er det rige konservative Schweiz?

»Ja på nogle punkter. Men vi skal lave en dansk løsning. Det vigtigste er, at vi finder ud af, hvad vi gerne vil.«

Men et stærkere nordisk samarbejde og et styrket Europaråd ligger meget langt væk, så ville vejen  ikke være kortere, hvis du i stedet gik ind og forsøgte at ændre på EU i stedet for, at vi melder os ud?

»Det har vi jo forsøgt i 45 år, og det er kun gået den gale vej. Selvfølgelig skal vi forsøge at ændre EU indefra, så længe vi er medlem, men det er helt afgørende, at vi har en plan B.«

Rina Ronja Kari, Folkebevægelsens mod EUs spidskandidat til det kommende europaparlamentsvalg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Celina Dahl.

Men et nordisk samarbejde som du vil styrke, mens Sverige og Finland er med i EU, og et Europaråd som mange andre ikke er interesseret i at styrke, så det ligger vel mange år ude i fremtiden?

»Nogen må starte det. På lang sigt har jeg også nogle visioner om, hvordan vi får en fredeligere verden. Men hvis ikke vi får begyndt, får vi det heller ikke om 10 år.«

Men er din vision en dansk vision, hvor vi står som Norge eller Schweiz eller en europæisk vision?

»Jeg har i virkeligheden visioner på tre niveauer eller flere. Et lokalt, nationalt, europæisk og et globalt niveau. Der, hvor vi kan rykke noget, er i det nære.«

Nogen siger, at suverænitet er noget man får i et forpligtende samarbejde. Man afgiver lidt og får meget mere. Kan du følge det?

»Nej, det lyder sødt, lige som at sige at vi »skal sidde med ved bordet« og hvad, der ellers bliver sagt. Nogle gange får vi måske lidt indflydelse, men mange gange får vi ikke. Vi er det lille land. Man skal passe på med at tro, at man er elefanten på broen, når man i virkeligheden er musen.«

Rina Ronja Kari, spidskandidat Folkebevægelsen mod EU.

»Vi er det lille land. Man skal passe på med at tro, at man er elefanten på broen, når man i virkeligheden er musen.«


Men mener du ikke, at EU har noget at byde på i den globale verden – en særlig humanisme og nogle værdier om demokrati og individets rettigheder, som fortjener at stå stærkt i verden over for Kina og Rusland for eksempel?

»Europarådet har nogle særlige værdier, men når man ser på, hvordan EU opfører sig, går det ikke så godt med hverken det ene eller det andet. Man er god til skåltaler, men laver samtidig aftaler med Erdogan i Tyrkiet, så han kan holde flygtninge ude. Og aftaler med Marokko om fiskeri som FN har advaret imod. EUs historie er i praksis plettet af, at man på ingen måde har respekt for menneskerettighederne og demokratiet.«

Du bryder dig ikke om EUs aftale om flygtninge med Tyrkiet og heller ikke de aftaler, man har indgået med den libyske kystvagt. Så hvordan vil du løse flygtningekrisen og en stor strøm af migranter fra Afrika?

»Bare fordi jeg afviser at bryde menneskerettighederne, så er det vel ikke min opgave at løse problemet.«

Men du må have et bud?

»EU gør det forkerte. Vi skal have brudt med den politik, vi har i forhold til Afrika, for det er der, flygtningene kommer fra. Vi skal holde op med at lave udenrigspolitik efter egne økonomiske interesser, og mere efter de afrikanske landes interesser.«

Rina Ronja Kari, spidskandidat Folkebevægelsen mod EU.

»Vi skal holde op med at lave udenrigspolitik efter egne økonomiske interesser, og mere efter de afrikanske landes interesser.«


Men det er stadig en meget langsigtet plan, hvad med de konkrete migranter og flygtninge som kommer til Europa. I 2015 kom der omkring en million?

»Vi er store fortalere for FNs flygtningeorganisation. De skal have flere penge, så de kan drive flygtningelejre på ordentlige vilkår. Derudover vil vi gerne styrke det system, hvor man fordeler kvoteflygtninge gennem FN, så det er dem, der har mest brug for beskyttelse, der får gavn af det. Og Danmark må igen tage sin del.«

Men der er jo igen en langsigtet plan. Vi taler om millioner af mennesker, som står lige uden for Europas dør og gerne vil ind, hvordan løser man det, hvis man ikke vil lave den slags aftaler, som du ikke bryder dig om, med Libyen og Tyrkiet for eksempel?

»Hvis man går nogle år længere tilbage, så var der nogle af FNs flygtningelejre, som løb tør for mad, og det betød, at mange flygtede videre. Der skulle vi have smidt flere penge efter dem.«

Mener du i virkeligheden, at Europa sagtens kan tage imod mange flere flygtninge og migranter?

»Vi kan i hvert fald tage flere flygtninge. Vi skal styrke FN og forpligte os til at tage flere kvoteflygtninge.«

I har et slogan, der hedder »Tag magten tilbage«, som minder meget om briternes brexiteers som siger »Take back control« Er det bevidst?

»Det er ikke et forsøg på at kopiere det.«

Rina Ronja Kari, Folkebevægelsens mod EUs spidskandidat til det kommende EP-valg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Celina Dahl.

Men ligner jeres EU-modstand i virkeligheden de britiske konservatives?

»I Storbritannien var det en meget bred sammensætning af folk, der stemte nej også fra venstrefløjen. »Tag magten tilbage« er en retning for os i Europa-Parlamentet. Det arbejder jeg for i EU-parlamentet hver dag.«

Hvordan opfatter du de højrepartier i Europa med Le Pen, Salvini, Orban og andre, som politisk ser ud til at være jeres modstandere, men som også er meget skeptiske over for EU?

»Jeg bebrejder i høj grad Europas midterpartier – socialdemokrater, konservative og liberale – for den situation, vi står i. I mange år har de ignoreret de råb, der er kommet fra borgerne om social dumping og områder, hvor mange kobles af udviklingen. Man har bare sagt, at det er godt med globaliseringen, og at det går godt med velfærdssamfundet. De vælgere, der er kan se, at det ikke er rigtigt, er for en stor del gået ud til fløjene og især til den yderste højrefløj, Det er jeg ikke begejstret for, men jeg kan godt forstå hvad der er sket.«