Rigspolitiet om støtten til traumatiserede betjente: »Vi er godt klar over, at vi nok aldrig kommer i hus«

Det er lettere sagt end gjort at spænde et solidt sikkerhedsnet ud under PTSD-ramte politibetjente, forklarer Rigspolitiets HR-direktør Ina Eliasen.

Politiforeninger mener, at betjente, der kommer alvorligt til skade i tjenesten, ofte lades i stikken. Rigspolitiets HR-direktør Ina Eliasen anerkender problemet og forklarer, at der arbejdes på sagen. På arkivfotoet ses betjente i aktion ved Ungdomshuset på Dortheavej i 2017.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

Rigspolitiet anerkender, at det er et alvorligt problem med betjente, som pådrager sig PTSD eller andre psykiske skader i tjenesten. Et problem, som kræver en større indsats.

Sådan lyder meldingen fra Rigspolitiets HR-direktør, Ina Eliasen.

HR-direktøren reagerer på et opråb fra foreningerne Thin Blue Line og Politiveteranerne, der støtter sygemeldte og sygepensionerede betjente.

Foreningerne advarer - og har længe advaret - om, at betjente ikke får nødvendig støtte og behandling, når de trusler, vold og farer, der ofte er en uomgængelig del af betjentens arbejdsliv, udvikler sig til alvorlige skader eller posttraumatiske stresslidelser.

Foreningernes ønske er, at politiveteraner sidestilles med soldaterveteraner, som får mere omfattende større på landets veterancentre.

»Vi har også lyttet til, at tidligere betjente har følelsen af ikke at være blevet grebet ordentligt,« siger Ina Eliasen og fortsætter:

»Og vi har taget det meget alvorligt. Det nytter simpelthen ikke, at man er ansat i et job, hvor der er sådanne risici, og hvor man føler, at man skal kæmpe med eget system, hvis man kommer galt afsted. Den synes jeg faktisk, at vi har grebet.«

Et hjælparbejde der aldrig stopper

Det er ifølge HR-direktøren også en af grundene til, at Rigspolitiet 1. januar 2018 oprettede Støtte- og Rådgivningsenheden med fem ansatte.

»Det må simpelthen ikke være svært at få hjælp, når man er kommet galt afsted. Og det, som vi har fået at vide fra tidligere betjente, er, at det er uoverskueligt, hvor de skal gå hen. Ofte havner de midt i mellem os, en kommune og sundhedsvæsenet. Det forsøger vi i Støtte- og Rådgivningsenheden at tage væk fra deres skuldre,« siger Ina Eliasen.

Det sikkerhedsnet, som I har spændt ud under betjentene i form af Støtte- og Rådgivningstjenesten og i øvrigt med Psykologtjenesten, er det i dag godt nok?

»Det er svært at svare entydigt på. Jeg kan sige, at vi hele tiden kigger på de ydelser, som vi har i de to enheder. Samfundet ændrer sig. Kriminalitetsformerne ændrer sig. Tingene bliver barskere. Vi skal hele tiden udvikle os og følge med. Jeg vil være ked af at svare entydigt. Vi er godt klar over, at vi nok aldrig kommer i hus, fordi omverdenen hele tiden ændrer sig. Vi skal hele tiden udvikle de tilbud, som vi har til vores medarbejdere.«

Vil du sige, at det sikkerhedsnet, der er spændt ud under soldaterveteraner er grundigere end det, der er spændt ud under politiveteraner?

»Jeg vil være ked af at kommentere på, hvad de har i Forsvaret. Jeg er godt klar over, at de har nogle tilbud, men det er en anden type opgaver, som Forsvarets folk og vores folk bliver sendt ud på,« siger Ina Eliasen og forklarer, at Rigspolitiet forsøger at målrette indsatsen til de opgaver, som betjentene bliver sendt ud på:

»Noget af det, som vi lægger meget vægt på, er forebyggelse. Vi begynder allerede på Politiskolen og prøver at forberede de nye betjente mentalt på, hvad de kan risikere at møde i deres arbejde. Vi lægger også meget vægt på debriefinger, hvor vi samler alle, som har været med til en hændelse - Er alle ok? Skal nogen tale med en psykolog eller noget andet?«

»Det billede, som jeg gerne vil give, er, at, ja, vi har et sikkerhedsnet. Men nogle gange er maskerne simpelthen for store. Og så forsøger vi at sætte andre ting i værk, så vi alligevel får grebet folk. Det allervigtigste er, at medarbejderne føler, at de kan få hjælp, når de kommer til skade,« siger Ina Eliasen.

HR-direktøren forklarer, at der i alt er ca. 35 fuldtidsansatte i Støtte- og Rådgivningsenheden og Psykologtjenesten. I sidstnævnte er der ansat 15 psykologer. Rigspolitiet er i gang med at udvide og er ved at uddanne nogle kontaktpersoner i en rådgivningsfunktion i alle politikredse.

Det gør Rigspolitiet, fordi efterspørgslen er steget, forklarer Ina Eliasen:

»Vi har gjort et stort stykke arbejde ude i kredsene med at fortælle om, hvad man kan få af hjælp. Vi har virkelig forsøgt at sætte fokus på, at det er ok at bede om hjælp. Måske har der tidligere været en uvillighed til at bede om den hjælp. Det vil vi i hvert fald gerne til livs. Det har man nogle gange brug for, når man arbejder hos os.«

Politisk diskussion uden forløsning

Spørgsmålet om hjælp til betjente, der lider af PTSD, har også en politisk dimension, der fremstår uforløst.

I november 2018 oplyste daværende justitsminister Søren Pape Poulsen (K) i et svar til Folketingets Retsudvalg, at en arbejdsgruppe var blevet nedsat i Justitsministeriet og inden årets udgang ville præsentere en række samlede initiativer til, hvordan indsatsen over for tidligere betjente med PTSD kunne forbedres.

Initiativerne er stadig ikke blevet præsenteret.

De Konservatives formand har ikke ønsket at stille op til interview, men skriver bl.a. i en mail til Berlingske, at han håber, at den nye justitsminister vil følge op på arbejdsgruppen »såvel som de initiativer, der skal hjælpe vores betjente, der kommer alvorligt til skade.«

Nuværende justitsminister Nick Hækkerup (S) skriver i en mail til Berlingske, at han er villig til at se nærmere på den nuværende indsats.

Det leder alt sammen frem til kernespørgsmålet til Rigspolitiets HR-direktør:

Er den nuværende støtte - både akut og langsigtet - til politifolk, som bliver ramt af PTSD eller andre psykiske problemer pga. deres arbejde i Rigspolitiets øjne tilstrækkelig?

»Det vil jeg være rigtig ked af at svare firkantet på, fordi behovet udvikler sig hele tiden. Vi følger udviklingen i vores systemer - hvad vores betjente bliver udsatte for - og vi justerer derefter. Jeg tror aldrig, at du får nogen i vores system til at sige: Nu er vi i mål. Nu er det godt nok,« siger Ina Eliasen:

»Og det er klart, at når vi ser nogen falde igennem vores sikkerhedsnet, så justerer vi det.«

Daværende justitsminister understregede i november 2018 i folketingssvaret, at det er afgørende, at vi passer på dem, som passer på os.

Ina Eliasen, vil du som HR-direktør i Rigspolitiet sige, at vi passer godt nok på de betjente, som passer på os?

»Det vil jeg sige, at vi gør. Men jeg vil også sige, at vi kan hele tiden blive bedre, og det prøver vi faktisk også på.«