Regioner: To milliarder kroner kan sikre nok hænder på sygehuse

Sygehuse kan ikke sikre tilstrækkelig behandling, viser undersøgelse. Regioner kræver to milliarder kroner til hjælp.

En undersøgelse foretaget blandt medlemmerne i Overlægeforeningen viser alarmerende tal om travlheden og ressourcemanglen på hospitalerne. Det mener Ulla Astman (S), næstformand i Danske Regioner. (Arkivfoto). Morten Stricker/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Patienter må se deres planlagte operationer aflyst, mens behandlingen af flere borgere også bliver dårligere.

Det er blandt konsekvenserne af det øgede pres på det danske hospitalsvæsen, viser en undersøgelse lavet blandt Overlægeforeningens medlemmer.

I alt har 1823 overlæger svaret på undersøgelsen. 60 procent svarer, at de jævnligt er nødt til at aflyse planlagte operationer, behandlinger og konsultationer, fordi der mangler personale.

Af dem fortæller næsten halvdelen, at det sker hver uge.

Det er regionerne, der står for driften af hospitalerne. Næstformand i Danske Regioner Ulla Astman (S) kalder resultaterne alarmerende og siger, at de bør tages alvorligt.

»Alle vores patienter og deres pårørende forventer selvfølgelig en tryg og god behandling, og det skal vi arbejde med at sikre.«

»Der bliver arbejdet målrettet hver dag på at nedbringe belægningerne og sikre tilstrækkeligt personale, men der er brug for flere hænder,« siger hun.

Skal mængden af problemer blødes op, er det nødvendigt at tilføre ekstra penge til området. Helt præcis to milliarder kroner årligt.

Det har Danske Regioner vurderet, og derfor ønsker regionerne at en ny regering stiller pengene til rådighed.

»De to milliarder er de penge, som vi i Danske Regioner har vurderet, der er behov for til sundhedsvæsenet alene i 2020 for at kunne dæmme op for det massive pres, vi er udsat for,« siger Ulla Astman.

Seks ud af ti læger i undersøgelsen fortæller om overbelægning inden for den seneste måned. 80 procent af dem vurderer, at det er gået ud over kvaliteten af behandlingen.

På trods af det bør patienter og pårørende ikke være bekymrede, mener Ulla Astman.

»De skal føle sig rigtig trygge og i gode hænder. Der kan være eksempler på steder, hvor de er presset rigtig, rigtig meget, og der er kunsten jo, at det ikke skal gå ud over trygheden og sikkerheden hos patienten,« siger hun.

Sundhedsvæsenet presses af et øget antal ældre og flere personer med kroniske sygdomme. Følger økonomien ikke med, bliver sundhedsvæsenet for tyndslidt, mener Astman.

/ritzau/