Regeringsrapport: Udgifter til forsvar, natur og social beskyttelse er uproduktive

Økonomiminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) mener, at politikerne skal bruge pengene klogere og tage hensyn til, om offentlige udgifterne giver et afkast på længere sigt, når de prioriterer et budget på 1140 milliarder kroner.

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA), da Regeringen og Dansk Folkeparti præsenterer aftale om en sundhedsreform på et doorstep i Spejlsalen i Statsministeriet tirsdag den 26. marts 2019. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: Philip Davali

Det er et stort beløb, der opkræves i skatter og afgifter for at blive brugt på det offentlige forbrug af enhver art.

Omkring 1.140 milliarder er det, eller 1.140.000.000.000 kroner, hvis man skriver det helt ud.

Det er omkring halvdelen af det danske bruttonationalprodukt, der bruges offentligt på veje, sygehuse, børnehaver, skoler, plejehjem, administration, politi, domstole, forsvar og meget andet.

Hvordan pengene bruges bestemmes i sidste ende af de folkevalgte politikere.

Men nu mener økonomiminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille, at man bør lægge et særligt kriterium ind i overvejelserne, når de offentlige milliarder spenderes. Pengene skal helst give et afkast og være med til at skabe vækst.

»Nogle gange lyder det i den offentlige debat som om, at enhver krone, man kaster ind i den offentlige sektor, er en god ide, og det er det ikke. Når vi har så stor en offentlige sektor, som vi har, så har vi også en forpligtelse til, at få så meget ud af de penge. vi bruger, som muligt,« siger Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

Han ønsker sig “faglighed, saglighed og seriøsitet” tilbage i den politiske debat og læner sig op ad en ny analyse, som Økonomi- og Indenrigsministeriet har udarbejdet.

Analysen bygger på en række internationale studier og deler de offentlige udgifter op i »produktive« og »ikke-produktive«

Hvis man vil skabe øget økonomisk vækst og velstand i Danmark skal de offentlige kroner i højere grad bruges på produktive udgifter som infrastruktur, uddannelse og forskning frem for ikke-produktive som forsvar, naturbeskyttelse, fritrid, kultur og social beskyttelse.

»Der er markante velstandsgevinster, når vi for eksempel bygger veje, uddanner befolkningen og investerer i forskning. Det er ikke tilfældet for mange andre typer af forbrug,« siger Simon Emil Ammitzbøll-Bille

Danmark bruger cirka hver femte offentlige krone på infrastruktur, uddannelse og forskning, hvilket bidrager til at øge produktiviteten og arbejdsudbuddet. Danmarks bruttonationalprodukt kunne på sigt løftes med omtrent to procent, hvis andelen af udgifterne til infrastruktur, uddannelse og forskning blev sat op med 10 milliarder kroner, viser analysen, som konkluderer, at løftet i BNP svarer til næsten 50 milliarder kroner – eller udgifterne til at drive folkeskolen i et helt år.

Simon Emil Ammitzbøll-Bille, økonomi og indenrigsminister.

»Nogle gange lyder det i den offentlige debat som om at enhver krone, man kaster ind i den offentlige sektor, er en god ide, og det er det ikke.«


Hvad skal vi bruge de regnestykker til, Simon Emil Ammitzbøll-Bille?

»Det er relevant, at tale om, at det man vil bruge, bliver brugt klogest. Vi bør have effekterne på velstanden mere for øje.«

Men der er jo alle mulige grunde til, at det offentlige har udgifter på forskellige områder. De syge skal blive raske, de ledige skal have understøttelse eller hjælpes i job og børnene og de gamle skal passes. Så man kan vel ikke bare flytte udgifterne derhen, hvor der er value for money?

»Det er klart, at hvis man er syg, så skal der være en mulighed for at komme på sygehuset. Men hvis man nu for eksempel ikke brugte så mange penge på offentlige overførselsindkomster eller offentligt bureaukrati, som LA foreslår, så kunne man bruge pengene på forskning, uddannelse og infrastruktur.«

Men analysen nævner også eksempelvis forsvar og miljøbeskyttelse som ‘mindre kloge” områder at bruge penge. Skal vi så lade være med at bruge penge på det?

»Nej, det har vi ikke noget forslag om. Regeringen har lagt en linje for, at forsvarsudgifterne skal op på halvanden procent af BNP, og i LA har vi fremlagt den mest ambitiøse klimaplan af alle. Så det prioriterer vi. Der, hvor der ikke er en velstandseffekt at hente, må man se på, om der er andre hensyn at tage. Det er helt fair.«

Men igen. Hvad skal vi med analysen, hvis det alligevel altid er op til en politisk vurdering, hvad man prioriterer?

»Man kan bruge det til at finde ud af, på hvilke områder, der er vækstskabelse. Bagefter er det en politisk prioritering, hvor man vil finde penge til det.«

Men hvorfor har regeringen, så eksmepelvis skåret ned på uddannelse. Dem der protesterer over det, siger netop det du siger: At pengene til uddannelse kommer ind igen?

»Der er nogle steder, hvor vi har sat ind for at bruge pengene klogere for at sikre, at bureaukratiet ikke går amok. Det bør man gøre i alle sektorer. Men der har også været prioriteret midler til for eksempel erhvervsskoler.«

Jens Jonatan Steen, chefredaktør (S)

»Derfor går de her konklusioner jo stik imod den politik, som regeringen står for, når man skærer massivt på uddannelser. «


Berlingske har sendt Økonomiministeriets analyse til Jens Jonatan Steen, som er socialdemokratisk kandidat til Folketinget og chefredaktør på den socialdemokratiske netavis Piopio.

Han hæfter sig ved, at regeringens særlige omprioriteringsbidrag, der har og vil beskære uddannelserne med samlet 21 milliarder kroner.

»Derfor går de her konklusioner jo stik imod den politik, som regeringen står for, når man skærer massivt på uddannelser. Det er jo netop noget af det, der giver det største samfundsmæssige afkast,« siger Jens Jonatan Steen.

Han mener at diskussionen af, hvad der offentligt skal prioriteres er væsentlig, men at der er en masse ting, som anaysen ikke tager højde for, blandt andet hvad børnepasning betyder for udbuddet af arbejdskraft.

»Man når man vælger, at lægge sådan noget frem, så må man også sige, hvad der ikke skal prioriteres. Hvad skal der være mindre af, og det er lidt svært at få øje på,« siger Jens Jonatan Steen.