Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Onsdag i næste uge fremlægger regeringen en plan for, hvilke coronarestriktioner, der forlænges eller ophæves efter 31. januar.
Det skriver Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.
Regeringen har bedt Epidemikommissionen om at vurdere, om restriktionerne skal lempes.
Epidemikommissionen er desuden blevet bedt om at vurdere kategoriseringen af covid-19 som samfundskritisk sygdom.
Den kategorisering står til at udløbe 5. februar.
Regeringen modtager Epidemikommissionens anbefalinger i begyndelsen af næste uge.
Derefter fremlægger de indstillingerne for Folketingets parter,
Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) siger i pressemeddelelsen, at man trods høje smittetal, ser en opmuntrende udvikling i antallet af indlæggelser, særlig på de intensive afdelinger.
»Det skyldes ikke mindst den store vaccinetilslutning, hvor Danmark er blandt de lande i verden, der er længst fremme med tredje vaccinestik.«
»Det giver et solidt grundlag for epidemikontrol, og jeg ser frem til at modtage Epidemikommissionens indstilling,« lyder det fra ministeren.
De restriktioner, der er gældende nu, udløber 31. januar.
Restriktionerne betyder blandt andet, at serveringssteder skal stoppe udskænkning af alkohol fra klokken 22.00 og holde lukket fra klokken 23.00 til 05.00, og at man skal bære mundbind eller visir i kollektiv transport og detailhandlen.
De blå partier har onsdag sagt, at de vil have, at kravet om mundbind skal afskaffes alle steder i samfundet med undtagelse af plejehjem og sygehuse.
Formand i Liberal Alliance Alex Vanopslagh siger, at han ikke mener, at kravet om mundbind står mål med alvorligheden af coronavirus.
Onsdag sagde den britiske premierminister Boris Johnson, at de fleste coronarestriktioner vil blive ophævet i England i næste uge.
/ritzau/